|
|
|
31-01-2012
2 online !
Formanden
Indmeldelse skema.
Indmeldelse i
Bording-Engesvang Jagtforening,
i Adobe Acrobat format

Formanden har ordet.
|
Beretning 2011
Formandens beretning 2011 |
|
Velkommen alle
sammen til Bording-Engesvang
jagtforenings generalforsamling, nu med
nyt klubhus. Ja rigtig hjertelig
velkommen her i VORES nye klubhus i
Ruskær. Nu står vi her inde i varmen og
kan nyde de nye fine faciliteter, her i
dette hus som vi alle har været med til
at bygge. Udenfor ligger det, der skal
blive til vores nye skydebane. Skulle
der være nogle ibland os, som ikke har
set det i dagslys, så synes jeg at, i
skulle køre herud forbi en dag og kigge,
ja også gerne for at hjælpe . Selvom
huset stort set er færdig så er der
stadig en del arbejde på banerne. Tommy
kommer på lidt senere og fortæller mere
om Flugtskydnings Banen Ruskær.
I forbindelse med
Ruskær vil jeg også lige nævne at vi
sidste år ” købte ” for 100.000,- kr
partial obligationer. Vi havde i
bestyrelsen flere diskussioner om
hvordan og hvor mange vi skulle sælge
videre, for at kunne forsvare, at vi
havde brugt så mange af foreningens
penge, på skydebane. Men i løbet af
diskussionerne blev vi enige om, og
huskede på, at vi godt kan undvære
pengene. Bording-Engesvang jagtforening
hævede for flere år siden kontingentet
for medlemskab. Og på den måde har vi
sparet op gennem mange år til denne
skydebane. Vi har stadig partial
obligationerne og vi sælger dem gerne,
500,- kr pr stk. Så hvis nogen vil
støtte foreningen på dem måde er i
velkomne, men det er ikke livsnødvendig
for foreningen økonomi ,og vi i
bestyrelsen mener ikke at der er nogen
grund til at vi purre penge sammen, de
skal ud og bruges til aktiviteter, for
os alle sammen..
Vi var efter sidste
generalforsamling 7 i bestyrelsen. Men
Denis Buus valgte desværre at trække sig
fra bestyrelsen i starten af året. Vi er
i bestyrelsen ikke altid enige om alting
og det kan give anledning til kraftige
diskussioner. Denis følte desværre at
disse uoverensstemmelser var for store
og valgte derfor at trække sig. Vi kørte
videre med 6 i bestyrelsen, med aftale
om at vi kunne kalde supleanter ind,
skulle der blive brug for det. Vi kan
ifølge vores vedtægter godt være 6 i
bestyrelsen, men vi vil gerne være 7.
Dette sammen med at Stefan desværre
ikke ønsker at genopstille, gør jo at
der er plads til nogle nye
bestyrelsesmedlemmer.
Vejret var mere med
os i starten af 2011 og vi kunne afholde
de planlagte jagter. Også rævejagterne i
Bording og Munklinde moser. I Bording
mose blev der skudt 2 ræve. Vi holder
dem igen i 2012.
Hundeudvalget blev
dog, ” som vanlig” fristen man næsten
til at sige, nød til at aflyse 2
markprøve træninger og den lokale
markprøve p.g.a. vejret.
Resultat fra
hundeafslutning se under hundeudvalget.
Råger
I årets
rågeregulering deltog der i alt 28
jægere fra de 4 foreninger. I år er der
ikke blevet reguleret voksne råger. Der
blev skudt 436 rågeunger.
Riffel
Vores Riffeludvalg
startede året med at være på
instruktørkursus, og både Klaus og Arne
bestod. Der var 3 indskydninger i
foråret, med et pænt antal deltager, ca.
20 hver gang. Den ene var udlagt som
mærkeskydning, dette blev mødt med en
vis skepsis, men da vi første kom i gang
så blev man bidt af det. Om man nu skød
bedre end naboen. Der blev skudt både
bronze,sølv og et par stykker fik guld,
ingen formåede dog at få egeløv med.
Vores pokal skydning gik rigtig fint med
mange deltagere, Det var Allan Stær der
vandt pokalen. Fik prøver det igen til
næste år, hvor vi måske åbner op for
medlemmer fra munklinde , dog ikke til
konkurrencen. Vi kan så også komme til
deres skydning, men dette er noget der
skal arbejdes lidt mere med. Vi havde
en indskydning i august men der kom kun
5-10 deltager. Det blev sidste gang da
antal deltager ikke står mål med det
arbejde det indebærer. Her er det så det
tidlige nævnt samarbejde kommer ind i
billedet, da Munklinde skyder i Ørre i
august. Vi ser frem til et nyt år med
knald i.
Bukkepral
Den 16 maj var vi
igen samlet hos Ulla og Kirstein til
Bukkepral. En rigtig hyggelig formiddag
med 5 flotte bukke og ca 30 deltagere.
Vinder af pokalen blev Robert Hæ. Der er
billeder på hjemmesiden.
Isenvad
jagtforening holdt deres bukkepral i
Ruskær, de invitere Munklinde med. Og i
forbindelse med vores nylig afholdt
stormøde blev det diskuteret om vi alle
4 skulle holde fælles bukkepral i
Ruskær. Tænk lidt over det, jeg spørger
igen senere
Auktion
Lige før
flugtskydningssæsonen begyndte holdt vi
auktion, over forskellige effekter fra
vores skydebane. Alt er nu fjernet fra
stedet derude i skygge, skurvognen har
Morten og Stefan kørt væk, gravene og
beton fliserne har Michael fjernet.
Biograf stolene, gaskomfuret og
kastemaskinerne har vi solgt. Vi fik
25oo,- kr i kassen. Det var ikke uventet
biograf stolene der gav mest.
Flugtskydning kom i
år til at forgå på Ikastbanen.
Munklinde, Isenvad og Bording gik sammen
og skød om torsdagen, det vil sige at
Ruskær skød om torsdagen i Ikast. Vi fik
lavet nogle vagtplaner, som blev passet
lidt til undervejs, vi har lært meget om
hvordan vi skal få det hele til at
fungere når vi nu for alvor starter i
Ruskær her til foråret. Det kunne godt
se ud til at der ikke var særlig meget
styr på skydningen i år, men mange ting
kom hurtig på, og ting blev lavet om,
men alt i alt så gik det. Vi var med og
hjalp på lige fod med alle andre. Vi har
ikke afholdt lokal pokal skydning i år,
vi følte ikke rigtig at det kunne virke
også fordi det hele har været lidt
forvirrende omkring Ruskær og Ikast
banen osv. Vi deltog i og afholdt dog
gl.kommunen mesterskab hvor vi i år blev
nr 3. Munklinde vandt Ikast-Faurholdt
blev nr2 vi blev nr 3 og Isenvad blev nr
4. Vi har alle resultaterne, så hvis der
er nogen der gerne vil se dem så sig
til. Til næste år når vi kommer til
Ruskær afholder vi også Gl.
kommunemesterskab, men så hedder det
bare afdeling 1 2 3 4 fordi der er vi
jo alle i Ruskær.
Hjemmesiden
Husk at følge med i
alle aktiviteterne på hjemmesiden.
Robert passer stadig vores hjemmesiden.
Der er mange informationer, og der er
mange der ser den. Jeg bliver jævnlig
kontaktet af folk som har fundet
informationer på vores hjemmeside. Men
husk også det er vigtig at vi bruger
den, kommer med historier eller
billeder. Kom også gerne med kommentare
til det der står på den. Vi har jo også
en konkurrence kørende om året bedste
jagthistorie.
Det er jo på
hjemmesiden at i kan læse om de
aktiviteter som vi ikke kunne få med i
bladet. F.eks. Rævejagt i kartofler d 25
sep. Arne arrangerede det sådan at vi
kunne få lov til at gå efter ræve i
nogle store kartoffel marker. Vi håber
at gøre det igen til næste år, mød op
der er plads til mange.
Jagtudvalget ordet
til Michael Dissing
JKF : ordet til
Flemming Overgård
Flugtskydningsbanen
Ruskær : ordet til Tommy Klausen
Afslutning Som i
måske har bemærket så breder det
samarbejde, som vi har med Isenvad,
Ikast-Faurholt og Munklinde
jagtforeninger, sig. Jagterne og
hundetræningen har været fælles i mange
år. Riffeludvalget udvider samarbejdet
og lige om lidt er flugtskydning også en
fælles aktivitet. Derfor er det også
nærliggende at tænke, når vi nu
samarbejder om så meget, kan vi så ikke
lige så godt slå foreningerne sammen ?
Tanken blev nævnt til stormødet, men
ikke diskuteret. Men jeg tror og håber
at det går den vej, måske ikke til næste
år, men snart.
Til sidst vil vi gerne sige tak for
året som er gået. En stor tak til vores
sponsorer, tak til dem der låner os
terræner, lokaler og hjælpende hænder.
Tak til jer som er mødt op her i aften,
som er her for at godkende og påvirke
det arbejde som bestyrelsen har lavet og
skal lave i det kommende år. Tak fordi i
er så trofaste overfor vores forening,
vi er pt 183 medlemmer, hvilket er
præcis det samme antal som sidste år.
Lad os tro på at de nye
bestyrelsesmedlemmer der kommer til, kan
være med til at tiltrække endnu flere
medlemmer til Bording-Engesvang
jagtforening. |
|
|
|
Beretning 2010 |
|
Det helt store emne i år har jo
været vores nye fælles skydebane i
Ruskær. Nu er arbejdet i gang. Der er
støbt sokkel til klub huset og det er
planlagt hvordan banerne skal placeres.
Nu følger der en masse anlægsarbejde.
Der har været afholdt flere arbejdsdage
derude, men bare rolig der kommer mange
flere. Og opgaverne er mange , lige fra
at grave til at lave lidt mad. At
arbejdet med at etablere skydebanen i
Ruskær for alvor er gået i gang, betyder
jo også at de skal bruge penge, mange
penge. Vi har derfor her i
Bording-Engesvang Jagtforening, lige som
de 3 andre foreninger, overført de
40.000,- kr som var aftalt at vi skulle
investere i projektet. Men derudover har
vi også ” lånt” Ruskær 100.000,- kr. Det
har de 3 andre foreninger også. Vi har
altså ” købt” partialobligationer for
100.000,- kr. Når Ruskærs regnskab
tillader det, vil disse
partialobligationer så blive udtrukket
og vi vil over en længere å række få
vores penge igen. Dette betyder, at
vores formue er blevet noget mindre end
sidste år, men vi har diskuteret det i
bestyrelsen og er blevet enige om, at vi
stadig kan få vores forening til at
fungere. Men hvis I har lyst til at
støtte foreningen og støtte Ruskær, så
kan vi nu sælge disse
partialobligationer for 500,- pr stk.
Der er også udførlig information om dem
på vores hjemmeside.
Det samlede budget for Ruskær er på
ca. 2.6 mio. Der bliver naturligvis
også søgt tilskud og sponsorater alle de
steder man kan søge. Det er planen at
vi skyder i Rusjær i næste sæson. 2010
blev altså sidste år vi skød på den
gamle bane i Skygge.
Efter den første ordinære
generalforsamling i Flugtskyningsbanen
Ruskær blev det sådan, at for
Bording-Engesvang Jagtforening sidder
Tommy Klausen og Michael Iversen i
bestyrelsen, Henning Jeppesen er
suppleant og kasser uden for bestyrelsen
er Kaj Kristiansen.
Hundeudvalget.
Hundeudvalget måtte også starte 2010
med at aflyse først markprøve træning og
derefter vores lokale markprøve. Men
indendørs lydighedstræning i ridehallen
hos Stald Maibom, var igen en succes,
der var 23 kursister fordelt på 2 hold.
Til Sommertræning i Damholt var der 39
kursister fordelt på 3 hold.
Aktiviteter i 2011 vil blive
annonceret i bladet og på hjemmesiden.
Rågeregulering.
Rågeudvalget har igen reguleret
råger, men lige som sidste år er der
igen ikke skudt så mange som for bare få
år siden. Særligt er der et meget lavt
udbytte af gamle råger, idet der kun er
skudt 1 gammelråge i forgangne sæson. De
gamle råger er et svært bytte, men at de
9 jægere som deltog i denne del af
reguleringen til sammen kun leverer 1
råge er helt sikkert ikke
tilfredsstillende.
I forhold til reguleringen af unger
er tallet acceptabelt, men ikke
imponerende i forhold til for blot få år
siden, hvor der blev skudt omkring 1000
unger årligt. I år kunne de 23 jægere
der deltog i reguleringen af unger
således levere 391 unger tilsammen.
Absolut ikke dårligt, men der er
potentiale for væsentligt mere, da det
anslåede tillæg af unger ligger langt
over 1000, måske op imod 15oo unger i
Ikast by alene.
Flugtskydning.
2010 blev som sagt sidste sæson vi
skød på vores bane i Skygge. Vi kan
stadig ikke være 100 % sikre på hvornår
vi skyder i Ruskjær i foråret 2011, men
vi tror og håber på det bliver omkring
starten af april. Vi har haft en god
sæson, der er faktisk blevet et lille
overskud på flugtskydningen. Der har
været pænt med folk på vores
skydeaftener og vi har haft mange gode
timer derude. Men vores maskiner er så
slidte at det kræver at der er en
mekaniker til stede hele tiden, alle der
har hjulpet derude har været utrolig
dygtige til at holde dem kørende og
vores afdeling af kommunemesterskabet
forløb absolut uden problemer. Vi blev
forresten nr. 2 i år, foran Ikast og
Isenvad og med Munklinde som nr. 1.
Riffel.
Vi havde vores sædvanlige
pokalskydning på hjortebanen i Ørre og
vi var en 10-15 stykker der havde en
hyggelig aften. Hvor vi fik brugt nogle
skud. Arne Jørgensen var så heldig selv
at vinde pokalen i år, så han havde jo
en særlig god aften, men vi andre havde
det nu også rigtig sjovt, og øvelse kan
man jo ikke få nok af.
Vi havde også de traditionelle
indskydninger i foråret, hvor der var et
pænt antal skydende hver gang, ca. 20-25
per gang. Men til indskydning i august
kom der kun 3 skytter, så dette var
sidste gang vi afholdte indskydning i
august, da det er for lidt at lave
arrangementet for 3 skytter. Ellers ser
vi frem til et nyt år med knald i.
Bukkepral.
Igen i år havde vi vores
traditionelle Bukketræf d.16. maj hos
Ulla og Kirstein. En rigtig god
formiddag med mange historier om gode
oplevelser. Der kom 30 jægere og der var
5 flotte bukke på paraden. Vinder af
vores bukkepokal blev Allan Nielsen.
Billeder kan ses på hjemmesiden.
Hjemmesiden.
Robert Hæ fortsætter det store
arbejde med at passe vores hjemmeside,
som har haft 10 års jubilæum d. 23. aug.
I år. Den har besøg fra 19 lande og der
har været ca. 36.000 besøgende på den i
år indtil nu. Vores hjemmeside er meget
kendt blandt andre jagthjemmesider, som
linker direkte til den og omvendt. Men
vi ønsker os stadig flere billeder og
historier fra jer. Husk at vi udlover
en præmie til den bedste historie eller
billedet.
Til
sidst vil jeg gerne sige mange tak for
året som er gået., Det er gået hurtigt,
men sådan er det jo når man beskæftiger
sig med noget så sjovt som jagt og hvad
der til hører. En stor tak til alle
vores sponsorer, tak til dem der låner
os terræn, lokaler og hjælpende hænder.
Tak til jer som er mødt op her i aften,
som er her for at godkende og påvirke
det arbejde som bestyrelsen har lavet og
skal lave i det kommende år. Vi er nu
183 medlemmer i Bording-Engesvang
jagtforening og vi håber i bestyrelsen,
at vi også igennem det næste år kan
fastholde og forhåbentlig øge dette tal.
Hvis der er nogen der har forslag eller
kommentarer til eksisterende eller nye
aktiviteter, så kom endelig frem med
det.
Knæk og Bræk.
Birgit Mortensen |
|
|
|
Beretning 2009 |
|
Beretning 2009
Nu er det igen blevet tid for vores
årlige generalforsamling og der med
bestyrelsens beretning.
Vi har i 2009 i bestyrelsen, ud over det
vanlige bestyrelsesarbejde, påbegyndt en
diskussion om visioner og stategier for
Bording-Engesvang jagtforening. Hvad er
det vi vil med vores jagtforening, hvad
er det vi vil med hjemmesiden o.s.v..
Dette har medført nogle meget livlige
diskussioner i bestyrelsen hen over
året. Vi er ikke kommet til nogen
konklusion endnu, men har vi set at alle
nuværende bestyrelses medlemmer
virkelig har en mening om de aktiviteter
vi har og om dem vi evt. skal have i
foreningen og det er jo i sig selv en
fornøjelse.
Derfor er det også rigtig træls at
Klaus, vores kasser, af arbejdsmæssige
hensyn , ikke vil genopstille til
bestyrelsen. Men det giver jo på den
anden side plads til nye ansigter og
andre meninger, så vi ser frem til valg
af bestyrelsesmedlemmer..
Vi er i dag 188 medlemmer i
Bording-Engesvang jagtforening, det er 9
mere end sidste år. Det er ingen
revolution, men det er dog en sejr for
foreningen som helhed ,at vi fastholder
vores medlemmer og øge antallet.
At vi kan fastholde vores medlemmer
skyldes nok mest de aktiviteter som
vores udvalg afholder i årets løb og
der har i 2009 været både nye og gammel
kendte aktiviteter.
Kniv
Frode havde kniv kursus i vinters og
det var som vanligt hyggeligt, der er
billeder på hjemmesiden. Vi forsøgte
også at starte kursus op her i
efteråret, men der var ikke mange
tilmeldte og så skal skolens sløjdlokale
bygges om. Det var vi ikke informeret
om. Så vi aflyste, men blev enig med
Frode om at forsøge igen i efteråret
2010.
Rævejagter
Vi afholdte i samarbejde med Munklinde
jagtforening rævejagter i Bording og
Munklinde moser. Jagterne var annonceret
forskellige steder og der kom næsten 50
personer til hver jagt. Vi har ikke på
nuværende tidspunkt aftalt om vi gør det
igen, men hold øje bladet og hjemmesiden
, der vil det blive annonceret.
Hundeudvalget
Hundeudvalget har afholdt markprøve
træning og lokal markprøve. Der deltog 9
hunde på prøven og selv om der var fugle
og situationer nok kunne kun 1
præmieres, det var Søren Kusk og Fiona
som fik en 3 præmie. Vi var så
begejstrede for terrænet, som vi fik lov
til at afholde prøven på, at vi vil
bruge det igen til næste års prøve, hvis
det er muligt.
Til indendørs lydigheds træning i
ridehallen hos stald Maibom, var der 27
kursister. Det er en succes som vi
selvfølgelig gentager i 2010. Til sommer
træning i Damholt var der 45 kursister,
til afslutning var der 23 deltagende
hunde og har vandt Børge Pedersen og
Jackie baby klassen, Svend Overby og
Boris vandt unghunde klassen, Thorstein
Gyldenløve og Buffas vandt åben klasse
og Christian Göte og Ludvig vandt hund
og føre pokalen.
Vi er meget glade for de mange
kursister, der kommer til vores
arrangementer, men må også konstatere at
vi er ved at nå max antal for, hvad vi
som trænere kan overskue, når træningen
skal blive ved med at være god kvalitet.
Derfor kan der komme max antal på
holdene til næste år. Hold derfor øje
med annonceringen og hvis der står
tilmelding så ring hvis i vil være sikre
på at komme med. Hundeudvalget regnskab
er med og er der nogen der gerne vil se
det så sig til.
Foredrag
Vi afholdte i samarbejde med Isenvad,
Munklinde og Ikast foredrags aften med
Claus Ballisager. Det var nu mest
Isenvad og Klaus der stod for
arrangementet, som var rigtig godt
besøgt og der blev lavet et lille
overskud, som gik til ny skydebane.
Regnskabet har jeg med og er der nogen
der gerne vil se det så sig til.
Riffel
I
2009 har vi afholdt 3 indskydninger før
bukkejagten og en i august. Der var et
pænt fremmøde på omkring 25 personer pr.
aften. Dem der havde vundet bukkejagt i
foreningen skulle jo bestå ”
riffelprøven” og der var enkelte der
havde lidt små problemer , men de
klarede alle skærene heldigvis.
Vores pokal skydning gik fint, der var
11 fremmødte og vi havde en rigtig
hyggelig aften, hvor folk fik prøvet
sine evner af, de fleste kunne se
fremskridt allerede i anden omgang. Lars
Møller vandt pokalen. Arne ser frem til
flere pletskud næste år.
Bukketræf.
D. 16 maj havde vi traditionen tro
bukketræf hos Ulla og Kirstein, der kom
ca. 30 jægere og der lå 5 flotte bukke
på paraden. Bukkepralspokalen blev
vundet af Michael Andersen. Det var en
rigtig hyggelig formiddag med gode
historier og billeder kan ses på
hjemmesiden.
Rågeregulering.
Der var 23 deltagere og der blev skudt
370 rågeunger, hvilket er ret lavt i
forhold til tidligere år. Det skyldes
nok udviklingen, hvor der kommer blade
på træerne tidligt og vi har haft
forholdsvis koldt forår, hvilket måske
betyder at ungerne kommer sent ud og
bladhænget således er ret tæt når boomet
af unger kommer. Men det er jo alt
sammen bare lidt lommefilosofi som
Klaus har udtænkt.
Flugtskydning.
Vi har igen i år haft en rigtig god
sæson på skydebanen. Maskinerne har
virket, due opkastere har været på plads
hver aften, og udvalget har krydret den
almindelige træning med forskellige
former for sjov skydning. Vi har fået 2
nye flugtskydningsinstruktører, Emil og
Erik i år.
Vi har deltaget i gl. kommunemesterskab
her blev vi samlet nr.3. Alle resultater
ligger på hjemmesiden hvor der også er
billeder.
Vi har deltaget i ny JKF skydning, det
var et rigtig godt arrangement, som vi
håber bliver til en tradition. Der var
nogle skytter fra BE-jagt som vandt
medaljer , også her kan man finde
resultaterne på hjemmesiden.
Udvalget havde arrangeret en tur til
Brande Flugtskydningscenter, en lørdag
eftermiddag hvor vi havde lejet banen
kun til os. Det var rigtig sjovt, og
udvalget vil nok prøve at gentage
succesen til næste år. Så hold øje med
annonceringen og meld jer til.
Resultatet fra vores egen pokalskydning
blev som følger Junior rækken vandt
Filip Stæhr Veteran Kaj Kristiansen
Dame Birgit Mortensen B rækken
vandt Allan Stæhr nr 2 Benny
Vestergaard nr 3 Henrik Christensen
A rækken vandt Michael Dissing nr 2
Robert Hæ nr 3 Henrik Fruerlund
Mester rækken vandt Emil Hæ nr 2
Jørgen Kristensen nr 3 Brian Siggaard.
Som nogen af jer måske husker kunne vi
ikke finde vores A pokal i sommer da den
skulle uddeles, men den er kommet frem
nu, og vi har fået en Junior pokal. Så
hvis vi skulle ønske os noget, er det en
old boys pokal. Håber at vi ses der ude
til næste år.
Minihjortebanen.
Minihjortebanen har ikke været ude i år,
vi var ikke til landsskuet. Vi kunne
ikke blive enige med kredsen om
betingelserne. Kredsen ville gerne have
bane og os med, men vi måtte ikke sælge
skydekort. Udvalget omkring banen blev
enige om at arbejdet med deltage på
landskuet var så stort at hvis vi ikke
måtte få bare lidt ud af det, så kunne
vi ikke deltage.
Foreningsmarked.
Vi deltog også i år i foreningsmarked i
strøgcentret i Ikast, sammen med de
Ikast, Isenvad og Munklinde
jagtforeninger. Vores stand var godt
besøgt og mange kunne huske fra sidste
år at vi havde god suppe, det havde vi
så også i år.
Hjemmesiden
Hjemmesiden er sammen med bladet, det
sted vi kan holde kontakten til vores
medlemmer. Det er her vores aktiviteter
annonceres og det er her bestyrelsen og
udvalgene skriver når der sker noget .
Der sker tit noget og ind i mellem sker
der også noget uventet. Robert gør meget
for at få mange informationer og
billeder ud så hurtig som muligt. Vi
lovede sidste generalforsamling at vi
ville uddele en præmie til bedste
jagthistorie og/eller billede indsendt
til hjemmesiden. Men i 2009 har kun
Robert og mig selv indsendt
jagthistorier, så vi har bestemt at
præmien på de 500,-kr deler vi : ) :
) : ) spøg til side. Kom nu frem med
historierne og billederne , der er penge
i det.
Cykeltur og hjortebrøl.
Som noget nyt i år arrangerede Niels
Cykeltur og brøle tur i plantagen.
Cykeltur er ikke nogen ny ide, men en
gammel kending som vi ville prøve igen.
Der kom ikke nogen så måske er det ikke
nogen god ide at genoplive gamle succeer.
Men Brøleturen blev afholdt og der blev
hørt nogle brøl, så det var jo ok. Om
der bliver noget til næste år, ja det
skriver vi om i bladet og på
hjemmesiden.
Hjortevildsgrupper.
Der er her i vores
område oprettet en hjortevildsgruppe,
Gludsted Hjortelav, Jørgen Brydholt er
formand.
Jeg har deltaget i det første møde, som
repræsentant for jagtforeningen. Vi har
ikke hjortejagt i foreningen, men jeg
mener at vi kan være med til at udbrede
de meninger der kommer frem omkring
hjortevildts forvaltningen her i vores
område. Referat fra første møde i
Hjorelavet kan ses på vores hjemmeside.
Afslutning.
Her til slut vil vi gerne sige tak til
alle sponsorer, til alle som låner os
terræn, lokaler og hjælpende hænder,
uden jeres hjælp kunne foreningen ikke
eksistere. Som det ses af dagsordenen
ønsker Klaus ikke at genopstille til
bestyrelsen og Sven ønsker ikke at
fortsætte i hundeudvalget. Klaus bliver
i rågeudvalget og Sven har lovet at
hjælpe i hundeudvalget når de mangler
det. Men det blive også godt at få
nogle nye personer med ind i arbejdet
omkring vores forening. Således at vi i
det kommende år kan forsætte den gode
udvikling med at fastholde de medlemmer
vi har og gerne få flere til. |
|
|
|
|
|
Bestyrelsens beretning 2008.
Vi
har i det forgangne år haft en masse
gode oplevelser i Bording-Engesvang
jagtforening, der har også været nogle
som var knap så gode, men sådan er livet
jo. Lidt modgang kan man lære meget af,
og det vi haft brug for, altså at lære.
Det var 3 erfarne personer der gik ud af
bestyrelsen sidste år, og 2 nye kom til.
Det blev til en ny i jagtudvalget og en
ny formand. Vi har i år været 6
medlemmer i bestyrelsen, det kan vi godt
ifølge vores vedtægter. Der står at vi
skal være mindst 5 og højst 11 medlemmer.
Men heldigvis har hjælpen aldrig været
længere væk end telefonen eller mailen.
Vi er i dag 179 medlemmer i Bording-Engesvang
jagtforening, hvilket er 3 færre end
sidste år, og vi vil I den forbindelse
opfordre forsamlingen til at hjælpe til
med at hverve nye medlemmer. Flere
medlemmer giver mange fordele, det vil
udbrede kendskabet til vores
jagtforening og ikke mindst give os
mulighed for endnu flere aktiviteter.
Udvalg.
I vores udvalg er der igen i år blevet
lagt et rigtig stort stykke arbejde. En
stor tak skal lyde til jer alle, uden
jer var det ikke muligt at afholde alle
de aktiviteter, der gør at det her er en
god jagtforening at være medlem af.
Sidste vinter kom Frode Nielsen på
banen igen med hans kniv kursus. Det var
som vanligt sjovt, hyggeligt og
udbytterigt for de som deltog. Der er
billeder på hjemmesiden. Om der bliver
noget i 2009, det kan i se i bladet og
på hjemmesiden.
Rævejagter.
Vi afholdte rævejagter i Bording mose og
Munklinde mose i samarbejde med
Munklinde jagtforening. Lene Kristensen
fra Munklinde satte en annonce i Ikast
avis, hvor hun bad lodsejere som kunne
have noget imod jagterne om at ringe,
men der kom ingen henvendelser. Vi kan
ikke længere afholde rævejagter i engene
ved Kærshovedgård, der er fra Ikast
siden flere lodsejere som ikke ønsker at
vi går på deres jord, så vi har sammen
med de 4 jagtforeninger i gl. Ikast
kommune besluttet at lade være.
Men vi vil igen til næste år afholde
rævejagter i Bording og Munklinde moser
i samarbejde med Munklinde jagtforening.
Hvis der nogen af jer her til stede, som
kender til at det skulle give problemer,
så sig endelig til.
Hundeudvalget.
Vi havde igen i år indendørs træning i
ridehallen.
Der var 27 kursister fordelt på 2 hold,
det tilbyder vi igen i 2009 men på en ny
adresse, så hold øje med annoceringen.
Markprøvetræningen blev gennemført med
fin tilslutning, men vores lokale
markprøve måtte desværre aflyses p.g.a.
manglende tilslutning. Måske var det
datoen , vi havde valgt 2 søndag i
marts, i 2009 bliver det 1 søndag i
marts.
Sommertræning forløb igen fint, der var
39 kursister fordelt på 3 hold. Til
afslutning var der 10 unghunde, og 12
åben klasse. Som dommer havde vi Susanne
Randeris, Anette Rasmussen og Kirstein
Henriksen.
Vinder i unghundeklassen blev Benny
Rasmussen og Malou
Hund og føre pokal gik til Fiona og
Søren Kusk.
Vinder i åben blev Kaj Kristiansen og
Ronja.
Hundeudvalget siger tak til alle som
låner os terræn, lokaler og på anden
måde hjælper til.
Riffel udvalget.
Arne er ny I riffeludvalget og vi håber
på at han til næste år er ny
riffelinstruktør. Der var 3 gange
indskydning i Ruskjær, op til
bukkejagten, sammen med Munklinde
jagtforening. Der var et pænt fremmøde
på mellem 25-3o personer, og de som
skulle på bukkejagt, på foreningernes
arealer skulle jo op til den
obligatoriske skydeprøve og alle bestod.
Vores pokalskydning på hjortebanen i
Ørre var planlagt til en lørdag, som
noget nyt, men formodentlig p.g.a. af
sen oplysning om tidspunktet, var der
ingen fremmøde. I 2oo9 bliver det en
tirsdag i april. Vi ser frem til flere
pletskud næste år.
Bukketræf.
D. 16 maj havde vi traditionen tro
bukketræf hos Kirstein, der var fremmødt
ca. 30 jægere, der lå 8 bukke på paraden,
en rigtig flot parade som vi kun kan
være stolte af. Bukkeprals pokalen blev
i år vundet af Ib Lauritsen. Flemming
Østergaard jagtskribent for Herning
Folkeblad, havde valgt at skrive lidt om
vores bukketræf, hvilken vi også var
godt tilfredse med, god omtale kan man
ikke få for meget af.
Det var igen i år en rigtig hyggelig
formiddag hos Kirstein og Ulla, på
hjemmesiden er der nogle flotte billeder
fra dagen.
Rågeregulering.
Klaus havde lidt ekstra bøvl med
rågereguleringen i år, der er kommet en
ny kontaktperson for kommunen. Men der
deltog 13 jægere i reguleringen af
gamle råger og 31 jægere i reguleringen
af unger. Af disse har 17 desværre ikke
meldt tilbage til kommunen, hvilket
betyder at årets resultat er lidt
usikkert. Det er selvfølgelig
fuldstændig uacceptabel, at så mange
ikke melder tilbage og konsekvensen er,
fuldstændig i tråd med de opstillede
retningslinjer for regulering, at de 17
jægere er udelukket fra næste års
rågeregulering.
I Ikast kommunes rågekolonier var der
ifølge optællinger forud for årets
regulering 266 reder. I forbindelse med
disse reder er der reguleret i alt 19
gamle råger og 470 unger. Der er skudt
unger i 6 kolonier, heraf størsteparten
i Højris (400 unger ).
Flugtskydning.
Vi har i år haft en lidt kortere sæson
end tidliger, nok mest fordi opbakningen
omkring vores skydebane ikke har været
for god de sidste par år. Men Kim, Brian
og Jørgen indkaldte i år bestyrelsen til
en arbejdsdag på skydebanen, hvor vi fik
banen gjort klar og ikke mindst fik
efter set og repareret maskinerne.
Det var nu dem selv der gjorde det meste
arbejde, og det har betydet at
maskinerne har virket i år. Michael har
skaffet opkastere til hver trænings
aften og der har været ca. 15 skytter
per aften. Vi synes at det har været en
rigtig god sæson, tingene har fungeret
derude og vi der har været der har haft
det sjovt. Så tøv ikke med at komme
forbi en aften til næste år, jeg lover
jer at det er både sjovt og hyggeligt.
Til vores lokal pokal skydning deltog
der 20 skytter.
Resultatet blev i M-rækken 1. Brian
Sigaard
2. Henning Jeppesen
3. Jørgen Kristensen
i A rækken
1. Svend Overby
2. Keld Poulsen
3. Michael Dissing
i B rækken
1. Keld Ernstrøm
2. Morten Barner
3. Torben Andersen
i D
række Birgit Mortensen
Vi har også deltaget i
kommunemesterskabet i år, vi havde ingen
problemer med at stille hold i år, og
det er jo i sig selv en sejer.
Vi blev samlet nr 3 i år.
Kommunemesterskabet blev vundet af Ikast,
munklinde blev 2, vi blev 3 og isenvad
4.
Men det blev da til et par flotte
individuelle placeringer. i a-rækken
vandt Emil Hæ, og Brian Korfizt besatte
3 pladsen. I B- rækken vandt Keld
Poulsen sølv, og i Dame B vandt Birgit
Mortensen.
Til næste år kommer der et stor kommune
mesterskab, eller hvad de nu vælger at
kalde det, det bliver afholdt i
samarbejde med alle jagtforeninger i
Ikast-Brande kommune, men hold øje med
annonceringen i bladet og på hjemmesiden.
En stor tak til alle de hjælpere der
mødte op og til alle der kom og skød.
Minihjortebanen.
Erik har igen i år været med
Minihjortebanen på Jægerforbundet stand
på landsskuet i Herning. De tre dage
landsskuet vare, deler vi med Munklinde
og Ikast jagtforeninger. Det er en
aktivitet der kræver en stor frivillige
arbejdsindsat, og resultat kan måske
være svært at se nu og her, bortset fra
det beløb som vi tjener ind ved salg af
“ skydekort”. Men vi mener at det sender
et godt signal til ungdommen og at det
er vigtigt at børn og unge kan prøve at
skyde med et rigtig gevær. Hvis vi skal
være med igen til næste år, vil vi prøve
at lave lidt mere reklame for vores
jagtforeninger. Vi mangler også en mere
klar holdning og imødekommenhed fra DJ,
om hvorvidt de oplever vores indsats
giver mening og er værdsat, indimellem
kan vi nemlig godt være I tvivl.
Foreningsmarked.
Vi har i år deltaget i foreningsmarked i
strøgcentret i Ikast sammen med Ikast,
Isenvad og Munklinde jagtforeninger.
Vi gjorde mest for at gøre opmærksom på
at vi er her, men også for at få en
dialog med ikke jægere i kommunen. Vores
stand var godt besøgt, og vi synes at
det var en god dag. Vi blev nævnt i både
Ikast avis og Herning Folkeblad, det er
vi godt tilfreds med.
Nyjæger.
Vi har stadig et nyjægerudvalg, der har
ikke i år været nogle henvendelser til
udvalget, men hvis der er nogle nyjægere
tilstede eller hvis i kender nogle, så
kontakt os endelig. Vi vil gerne lave
nogle aktiviteter der henvender sig til
nyjægere, men helst i samarbejde med jer.
Nyjægere betyder jo ikke nødvendigvis
unge jægere.
Bladet.
Erik har igen i år lagt et stort stykke
arbejde i bladet. Bladet er jo vores
aktivitets kalender, sammen med
hjemmesiden. Vi vil også næste år
udsende det og håber at vores annoncøre
vil tage lige så godt i mod os i år som
sidste år.
Hvis der er nogen der har noget som i
gerne vil have i bladet, så kontakt os
endelig.
Hjemmesiden.
Robert ligger virkelig mange timer i at
holde vores hjemmeside så flot som den
er. Den er kendt vidt omkring, fordi der
er så mange informationer, der kommer
tit nye billeder og aktuelle aktiviteter
kan nemt findes. Vi er dog afhængige af
at alle medlemmer hjælper til, så den
kan blive ved med at være spændende. Der
har I år været ca. 111 besøgende hver
dag, på vores hjemmeside. Hvis i har
billeder eller historier så send dem ind.
På genralforsamlingen til næste år vil
vi uddele en præmie til bedste
jagthistorie og/eller billed.
Jagterne.
2007 var et godt jagtår, med mange gode
jagter, der var mange folk der gerne
ville med på jagt, sommetider havde vi
ikke pladser nok, og ja sommetider havde
vi for mange. 2006 var et meget
anderledes år hvad vildtudbyttet angik,
det fik vi justeret til 2007, så vi
troede det havde fundet et leje som vi
alle kunne være bekendt.
I 2006 talte vi meget om eftersøgninger,
men det er ikke blevet bedre, nej det er
blevet meget værre. Der er tale om en
stigning fra 14 til 20 eftersøgninger,
og kun 1 var positive. Der blev I 2007
skudt på 19 rådyr på vores
foreningsjagter, som ikke blev leveret.
Flemming. Michael og Holger har I
samarbejde med de andre jagtforeninger
besluttet at det SKAL der rettes op på.
Så når I kommer på jagt her I 2008 kan
der komme nye krav til hvordan jagterne
skal drives, tag godt imod de nye tiltag.
Det er vores omdømme som jægere og
jagtforening der star på spil.
Det var andskydning af vildt, men nu til
noget meget mere alvorligt. Vi har haft
3 episoder, hvor folk er ramt af hagl.
1 måtte en tur på skadestuen, med et
hagl i en finger, men er nu ok igen. Det
må simpelhen ikke ske igen, så igen støt
op om jagtudvalget retningslinier for
jagterne. Lyt til parole og gør som der
bliver sagt.
Vildtudbytte og regnskab ligger på
borene.
JKF
I 2008 startede jagtforeningernes fælles
kommunale råd op.I rådet er alle
jagtforeninger i Ikast- Brande kommune
repræsenteret med 1 medlem. Vi har været
så heldige at Kirstein Henriksen blev
formand og vores mand i rådet er
Flemming Overgård , så som den eneste
jagtforening har vi 2 i JKF. Flemming
vil, når jeg er færdig, fortælle jer
lidt om hvad de laver.
Ny skydebane.
Vi har også i år arbejdet med
godkendelse af ny skydebane, og vi er
tættere på end nogensinde før.
Her til slut vil jeg gerne igen sige tak
til alle som låner os terræn, lokaler og
hjælpende hænder, uden jeres hjælp kunne
foreningen ikke eksistere.
Som det ses af dagsordenen ønsker Jørgen
ikke genvalg, Kim og Brian ønsker ikke
at fortsætte I flugskydningsudvalget og
Holger ønsker ikke at fortsætte I
jagtudvalget. Vi i bestyrelsen er meget
kede af at i stopper, vi kommer jo til
at mangle jer som kasser og i
flugtskydningsudvalget og I jagtudvalget.
Men vi ved også at I hjælpe os når vi
ber om det. På den anden side bliver der
nu plads til nye medlemmer og i
bestyrelsen ser vi frem til nye input
og ideer.
Jeg har nu været jeres formand i et år,
det har været sjovt, hårdt, spændende og
lærerigt tak for det. Nu må resten af
generalforsamlingen vise om vi også ses
om et år. |
|
|
|
Beretning 2007 |
|
Endnu et år er
gået, og vi skal til at tage hul på et
nyt. Jeg håber at i alle har haft nogle
gode jagt oplevelser i året løb, som kan
underholde jer selv og andre, i de lange
måneder indtil vi kan komme på jagt
igen.
Bestyrelsen har vi
fået 2 nye medlemmer, Michael Dissing og
Klaus Ørskov. Et stort velkommen til jer
begge. Michael er med det samme gået ind
i jagtudvalget, og Klaus, som også
sidste år gjorde en stor indsats for
råge jagten, vil fortsætte det arbejde.
Når nogen kommer ind betyder det at
andre er gået ud. Kristian Møller,
Flemming Overgaard og Kim Skærbæk har
valgt at gå ud af bestyrelsen. Kristian
var vores formand, Flemming var i
jagtudvalget og Kim var i
flugtskydningsudvalget. En stor tak til
jer alle, for det store arbejde i har
lagt i foreningen i gennem årene.
Flemming og Kim har heldigvis sagt ja
til fortsat at gøre en indsats for vores
forening, henholdsvis i ræveudvalget og
i flugtskydningsudvalget. Tak for det.
2008 bliver året hvor den nye struktur i
Dj skal indføres. Vi skal have nedlagt
vores kreds og region, og der skal
startes en ny kreds. Alt dette vil ske i
de første måneder af 2008, datoer kan
findes på hjemmesiden. Det helt nye
bliver jagtforeningernes kommunale
fællesråd, jkf.
Jkf kommer til at
bestå af 1 repræsentant fra hver
jagtforening i kommunen, i Ikast-Brande
kommune er der 10 jagtforeninger. Jkf er
vores bindeled videre op i
organisationen, og bliver også vores
medspiller i forhold til kommunen, i
vores fortsatte arbejde med at udbrede
og fastholde jagten. Jkf start møde er
d. 23 jan, alle medlemmer er velkomne,
Bording-Engesvang jagtforening skal
stille med 1 repræsentant, jeg håber at
rigtig mange vil møde op. Læs mere om
arrangementet på hjemmesiden.
Uanset om du sidder
med vores foreningsblad eller læser på
hjemmesiden, så er meningen, at vi gerne
vil informerer om alle de arrangementer
som vi laver i året løb. Vi vil gerne i
god tid fortælle hvornår der er jagt,
hvornår der er flugtskydning o.s.v. . Vi
håber så bare at mange vil støtte op om
vores arrangementer. Alle aktiviteter
vil blive annonceret på
www.bejagt.dk, så brug hjemmesiden,
det gør vi. Har du en god historie
og/eller gode billeder, der må komme på
hjemmesiden, så tøv ikke med at sende
det ind og hjælp os med at gøre
hjemmesiden mere spændende. En stor tak
skal lyde til alle de, der lægger
terræn, faciliteter eller lokaler til
vores aktiviteter, samt alle de
frivillige. Uden jeres velvilje kom vi
ikke langt. Vi ses der ude.
Knæk og
Bræk. Birgit Mortensen |
|
|
|