Jagtsæson 2010.

Bukkejagt 2010 Polen Pszczew . Det lykkes mig at nedlægge 2 stk. bukke i Polen.
Der kommer en beretning når jeg få lidt mere tid. En del af billederne taget med mobiltelefonen og desværre har autofokus været slået fra nogle gange hvilket har resulteret i manglende skarphed på nogle af billederne,
Se venligst flere billeder klik på ovenstående billede. Med venlig hilsen Robert Hæ.

Min største buk til dato Historie af Klaus Bonde Ørskov

Min største buk til dato

I efteråret 2009 fik jeg gennem en kammerat mulighed for at komme med i et jagtkonsortium med jagt i Høstrup mellem Karup og Haderup. Et særdeles naturskønt stykke jagt lige op af Karup år, så forventningerne til efterårsjagterne var store.

Efteråret levede kun delvist op til forventningerne, idet der i forhold til størrelsen af arealet ikke blev set eller skudt ret meget råvildt. Med disse erfaringer var det med en vis spænding, at den 16. maj 2010 oprandt. Den første morgen var vi 6 jægere jævnt fordelt på terrænet og det til trods var meldingen fra alle, at der ikke var set råvildt.

Sådan en oplevelse kan jo godt give anledning til eftertanke, men der findes jo som bekendt ”nul-dage”. Den 19. maj var jeg atter på plads i god tid inden solnedgang. Denne aften gav en oplevelse af de større, idet jeg på et par timer så 5-7 harer, grævling, ræv, en kronhind og et par råer. Det gav lidt blod på tanden selvom jeg endnu ikke havde set skyggen af en buk endsige havde set ret mange fejninger.

Grundet en del overarbejde kom der til at gå en uge, før der atter blev tid til en tur på terrænet. Den 26. maj var jeg igen på plads godt to timer før solnedgang, denne gang på en anden del af terrænet. Efter knap to timer var det eneste vildt jeg havde set en hare og motivationen var så småt ved at svinde i takt med solens vej ned mod horisonten. Netop som jeg var ved at overveje at gå en tur ”ned i engen” for at se om det var her dyrene holdt til, skete der pludselig noget. Først kom en rå ”som skudt ud af en kanon” ud af skoven og dernæst endnu et dyr, desværre også en rå. Det så nærmest ud som om, de havde haft et opgør i den lille skov og at de klart ikke var helt enige. De forsvandt hurtigt ned i det tilstødende engområde og der blev atter stille. 2-3 minutter senere kom endnu et dyr ud af skoven, denne gang dog meget stille og rolig. Op med kikkerten, det var en BUK, og netop som jeg havde konstateret dette, stoppede den op med siden til på en afstand af ca. 140 meter. Riflen kom hurtigt op, bladet fundet, åndedrættet (næsten) i ro og skuddet sluppet. Kuglen sad fint, som en høj bladkugle og bukken gik ned i knaldet.

Den store overraskelse kom, da jeg nåede hen til bukken, den var væsentlig større end forventet, uden tvivl den største jeg har skudt. Bukken er forhåndsvurderet til at kunne nå op over de magiske 105 point, nu må tiden så vise, hvad den endelige opmåling siger og om det rent faktisk er en medaljebuk jeg har skudt. Der er i øvrigt skudt yderligere 2 bukke på terrænet i år, så der er ikke længere tvivl i mit sind

Med venlig hilsen knæk og bræk Klaus Bonde Ørskov

Jagtsæson 2009.

Min første store Buk, min første Hjort, min første Elg.
Det er i år 20 år siden jeg købte min første riffel og skulle begynde at praktisere riffeljagt, uden noget kendskab eller erfaring til dette. og skød min første buk i 1996, altså 7 år efter, dette år blev et debut år med i alt 4 bukke.

 Den. 16. maj 2009. Mødtes vi med fast tradition, nogle jagtkammerater i Buller´s kælder kl.03.30. Hvor Buller er vært ved bukke premierens morgen kaffe, rundstykker og en bette jen til halsen med et skål ´´ knæk og bræk´´ til alle, den første dejlige forventningsfulde, morgen på bukkejagt. Jeg skulle selvfølgelig ud til Jens og se efter den store buk, vi havde filmede. Satte mig tilrette på stolen. Nød den dejlige morgen, pludselig kom der et dyr ud af skoven til venstre for mig, det var ´´Bukken´´ den stod ikke stille og havde bestemt helle ikke i sinde at gøre det, der skulle handles hurtigt hvis jeg skulle nå afgive skud inden den var ovre det nyplantede areal, rejste mig stille med riflen i klar stilling, fandt bukken i kikkerten og afgav skud, men bum, skuddet sad under i græsset foran bukken, repeterede og afgav skud igen og bukken tegnede for skud med et højt spring og forendte et par meter fra skudstedet, på en afstand af 140 meter. Kl. 5.45. skød jeg så mit livs største danske buk, også her ved Jens, på min favoritplads. Det var første gang jeg har skudt en buk den.16. maj om morgenen på præmieredagen. Bukken havde jeg nøje iagttaget i løbet af foråret, den var bare kæmpe stor da den var i bast. På en af vores bukketure hvor jeg havde Jesper Larsen med, mødte vi den også og blev straks enige om det var en kanon buk, der bare kunne vente sig til den 16 maj. når bukkejagten går ind. Jesper havde videokameraet med, som så mange gange før på turen, og filmede den et par minutter, så jeg har den både på væggen og på film. På den anden side af skoven 5 minutter efter vi havde filmet bukken, gik der en lige så stor og meget identisk buk, måske bare med lidt større forsprosser, det kunne umuligt være den samme, og med den afstand imellem, på næsten samme tid. Så den har jeg nu på film også men ikke på væggen, ´´endnu´´. Det er da noget helt særlig for mig, at det blev til en stor buk og til med på den første morgen, 20 år efter den første bukkejagt. Bukken blev kåret til Årets buk 2009 ud af de nedlagte bukke denne morgen, til Bukkepral på Flugtskydning Center Karup. Den 16 maj. Samt fejret med manér sammen med mine jagtkammerater og venner resten af dagen.

Jeg syntes ikke vejret var " Bamse vejr" og var blevet enig med mig selv om, at jeg ikke ville køre helt til Sdr. Felding, hvor jeg er med i noget jagt, nabo til Borris lejeren, med en del kronvildt. så enden blev at jeg jo lige kunne køre en tur ud til Jens Klink i Kongenshus, for at se om der evt. skulle være noget frisk fod og fald af krondyrene i tiden. Jens har 25 HA skov hvor jeg har den ære at passe riffeljagten. Da Jens selv kun går på hagljagt, der er ikke en fast bestand i skoven, men til tider står der lidt kronvildt på strejf. havde jo set, hinder og kalv i bukkejagten.

Det var vindstille da jeg ankom, parkerede bilen i et skovspor i den modsatte ende, af min favorit plads, hvor jeg hvert år skyder min sommerbuk, (også den i år).smiler lidt,

 Jeg stod lidt ved bilen, skulle have min jakke, stol, skydestok, kikkert og riffel ud, knækkede et par grene da jeg skulle åbne døren bagi, bildøren smækkede, pis det var da frygteligt som jeg kunne larme, men videre, der er jo nok ikke noget at skræmme væk tænkte jeg. Klokken var mange ca 19 og med solnedgang 19.40, jeg luskede ned langs læbæltet, hvor jeg i foråret havde ryddet en sti til bukkejagten, hvis vinden skulle blive dårlig en dag, fra min favorit plads.  jeg kunne straks se, at det ikke kun var mig der brugte stien, den var blevet til en meget befærdet veksel af både kronvildt og råvildt i en bredde på 50-70 cm. var der ikke noget vegetation, der havde haft en chance for at kunne sætte deres rødder.  jeg fortsatte ad stien til den første rydning mellem de gamle tætte rødgraner, stoppede og op med kikkerten, intet liv. fortsatte af stien igennem de tætte graner til næste rydning, intet liv. men satte mig alligevel, hvis der skulle nå at blive lidt ro inden det var for sent, fik mig sat med riflen over knæene og nød stilheden ved den jyske hede. nu blev der lidt pudslen ikke langt fra mig til venstre, vidste jeg ikke skulle røre mig overhovedet, da granerne er meget tætte, der knækkede en gren, og lige så, til højre for rydningen i de andre tætte graner, tænkte det var da rådyrene der luskede rundt lige til begge sider for mig, men nej, en hjort stak hovedet ud mellem grenene 3 meter fra mig, mit hjerte sad nu lige i halsen, kunne mærke og faktisk høre min egen puls, hjorten tog et par hurtige skridt ud til venstre, hvor vi konstant havde øjenkontakt uden at blinke, tænkte jeg måtte prøve at få min riffel op fra knæene og rette den i nærheden af hjorten hvis jeg skulle have en chance for skud, men hjorten sprang, i et med den første lille antydning til bevægelse jeg lavede, ærgerligt, tænkte, nu kunne jeg så berette mine jagtkammerater, om jeg igen havde haft hjort på skudhold uden at skyde, rejste mig, stod klar, jeg hørte den braste videre igennem træerne, væk fra mig, den samme skrumlen var der i den anden side af rydningen, så rudlen måtte have været på begge sider af mig..

Hjorten kom ud af træerne 32 meter nede, den "sikrede" et split sekund, med det første øjekast mod mig, da den ikke var i tvivl, om det var i den retning hvor faren var, idet den satte i trav over den 10 meter bredde rydning, jeg var jo klar, i det den satte i gang og skød i samme sekund, hjorten sprang et meget højt spring op et par gange med foroverbøjet krop og fortsatte over rydningen ind i de tætte graner til højre for mig, nu fik jeg igen følelsen af hjorte feber, var sikker på skuddet traf med disse skudtegn fra hjorten. tændte et stykke tobak mens jeg lyttede efter om der blev ro i træerne, der var nu meget larm af fugle og kunne høre der var flere krondyr der braste igennem træerne væk fra mig mod øst. jeg gik stille mod skudstedet for at se efter schweiss, ingen tvivl, der var meget schweiss, lungeschweiss, så det var kun et spørgsmål om tid for overlevelse af dette skud. jeg ringede til Filler og berettede om min oplevelse, han ville komme med det samme med sin trailer for at hjælpe. jeg kontaktede min gode ven og schweiss hunde fører Erwin Hagen fra Hvam, om lidt assistance, da jeg ikke selv ville begynde at lede efter den i de tætte graner, nu når det var ved at blive mørkt. Da Erwin ankom, begyndte vi eftersøgningen og fandt hjorten forendt ca. 150 meter fra skudstedet. Det blev så enden af denne 2 årige og meget fine regelmæssige 6 ender hjorts optræden på reviret i kongenshus.

 Vi besluttede at brække hjorten ved Simon, da Erwin gerne vil have blodet til schweiss træning. Rygtet om Bette´s hjort, blev hurtigt spredt, så den blev fejret ved Filler´s slagtehus og med fremmøde af Hans Bille, John Nolser, Buller, Marianne, Anne, Lars Johansen, Jesper Larsen, Erwin Og Filler.

 Turen går mod nord

 Den 4. oktober. 2009. For første gang, på jagt i Norge på foranledning af en invitation fra nogle af mine jagtkammerater, Filler (Simon Filbert), Lars Johansen, John Nolser, John Klint,Kurt Christensen som årligt er en tur på elgjagt i Norge hos en Norsk Jagtkammerat Jan Roger Bredesen. Igennem en årrække, har de haft den glæde af at jage sammen, gensidigt, herhjemme og i Norge. Idet jeg har haft den fornøjelse af at møde dem på deres jagt turer her, sammen med mine jagtkammerater, havde Jan nu også inviteret mig med en tur til Norge på elgjagt.

Vi boede meget primitivt i en hytte på fjeldet ud over en smuk lille sø, i stilheden, uden trafik, kun omgivet af den pragtfulde norske natur.

Den første morgen efter 1 ½ times søvn, skulle vi på plads i fjeldet, jeg blev sat af med Filler og vi blev anvist en plads hver på toppen af fjeldet hvor vi skulle sidde så vi skulle kunne dække begge sider af fjeldet nedad, da vi havde gået 20 meter sagde Filler, du skal lade, så du er klar, idet jeg var ved at lade hviskede Filler, det kommer elg, det er en ko! Skyd. Var sgu ikke helt klar på, at elgjagten skulle begynde så heftigt, fik øje på elgen der kom løbende på toppen af fjeldet der hvor vi skulle sidde, ventede nok for længe med at afgive skud da jeg skulle være sikker på den ikke havde kalv med, der måtte kun skyde alene ko uden kalv, fik endelig afgivet et skud til koen inden den forsvandt ned af fjeldet og var ude af syne, men mente den tegnede for skud men var ikke sikker, vi gik op og fandt skudstedet, ingen direkte schwiss, men et tot over skudt hår fra nakken uden kød eller blod, Jan satte hunden på sporet og meddelte at den ingen skade havde lidt.

Dagen efter sad jeg på en vej med udsigt over et myr med fjeld på begge sider, så hvis der var elg kunne de kun komme videre hvis de passerede mig. Det var koldt, frostvejr og helt stille, havde lige fået sat mig tilrette på min rygsæk og opsat min skydestok i den retning hvor jeg havde mest mulig plads til at skyde, hvor der var fri for grene. Efter ca. et kvarter hørte jeg nogle grene knække til venstre for mig inde i træerne på siden af fjeldet kunne høre der var noget der bevægede sig i træerne langs fjeldsiden, jeg gjorde mig klar med riflen i skydestokken hvis det nu var elg der ville passerer forenden af myret, det er det, en Ko efter fulgt af en kalv lige i hælene, der var en mere, lidt større bag dem men kunne ikke se hvad det var, den gik lidt fra siden af ko og kalv i retning fra mig drejede rundt, nu med siden til mig og tog retningen efter ko og kalv, det var en pindtyr med gevirform som en moskusokse, mystisk, men afskudbar. Jeg afgav skud og den faldt på stedet mens ko og kalv fortsatte stille som om intet var hændt. Så på uret kl. var nu 7.15 Den. 6. oktober 2009 Tog et stykke tobak og fik ro på adrenalinen og gik glad og spændingsfuld ud til min første Elg. Fuck, den er stor så´n pindtyr, var min første tanke, gad vide hvor stor en rigtig stor kapital skovltyr så´ må være. havde jo aldrig set en elg på fri jagtbane før, så tæt på. Kontaktede Jan, som kom fluks lykønskede mig med min første elg, men udtrykte sig på norsk det absolut ikke var nogen pindtyr, da han skønnede den til at veje godt 200 kg og når han mente en pindtyr, var det en ung okse fra sidste år som plejede at veje under 100 kg. Men ok. det havde jeg jo ingen erfaring med. Det blev så min beretning om min fantastiske jagtsæson. Året 2009 som jeg aldrig vil glemme disse oplevelser af. Jagtlig hilsen Lars Erik Bitsch

Her med er en jæger født med sit første stykke vild.

Bukkejagt 2009

Den morgen da ræven tog lammet.

Den morgen da ræven tog lammet.

Brunst Bukkejagt 2008 med Remodex jagtrejser i Polen

Se venligst flere billeder i alt 70 stk. klik på ovenstående billede
Der kommer en jagthistorie nå jeg få lidt mere tid Med venlig hilsen. Robert Hæ

Emil Hæ første buk 20.5-2008 kl.21.15

En rigtig stor tak til Hr. Jørgen Bryholt for at Emil fik lov til at skyde en buk på hans helt fantastiske revir. Samtidig også en stor tak for den undervisning og professionelle rådgivning til Emil som nyjæger. Er man lige stolt af knægten. Ja for fa... pavestolt Robert Hæ                 (Se venligst flere billeder klik på ovenstående billede)

Morgentur i skoven 12-5-2008

Se billeder fra morgentur klik på ovenstående billede.

Efter at have sundet mig lidt oven på min klodsethed, besluttede jeg mig til at gå tilbage mod bilen. Da jeg har gået ca. 800 meter, ser jeg en rå stå i venstre side. Jeg får lige så forsigtigt slået benene ud på fotostativet og står så helt stille. Råen har set mig, da jeg står frit midt ude på sporet og afstanden er ca. 200 meter. Hun går lidt frem og stopper så op og kikker igen. Så går hun pludselig lidt ned mod mig, formentlig for bedre at kunne se mig. Jeg står stadig helt stille og der passerer en varevogn ude på hovedvej A13.

Råen løber så over mod skoven og forsvinder i et flot spring ind i skoven. Jeg får set lidt på de billeder, jeg har taget af råen i kameraets display, og er god tilfreds over at det nu endelig er lykkedes mig at få taget nogle billeder af råvildt, der ikke er under hegn. Da jeg skal til at stoppe kameratasken ind bilen, lyder der pludselig 2 riffelskud med ca. 3-5 sek. mellemrum inde fra skoven. Jeg ser på uret og klokken er 06.21. Da jeg ved at ejeren af reviret, er en del plaget af krybskytteri, kontakter jeg ham prompte på mobiltelefonen. Vi får en lille snak om det skete. Og jeg takker han igen for at jeg må færdes i hans dejlige revir. Jeg beslutter mig for at køre til højre ud af hovedvej A13 for at kunne køre på tværs igennem den skønnne Gludsted plantage.

Det er en rigtig skøn morgen, solen skinner og jeg vil over til et skønt område, hvor vi for to dage siden har talt med en bonde og hans familie om muligheden for evt. at kunne leje jagten.
Meningen er at jeg vil tage et par billeder af det engareal, vi ønsker at leje og samtidig vise min søn Emil hvor der evt. er en mulighed for at vi kunne sætte en skydestige op, hvis vi er så heldige at få jagten. I området ser jeg også en del fasaner og harer. Pludselig hopper den ene hare over den anden.
På vej hjem får jeg købt lidt morgenbrød til forstanderinden (fruen) og sikret mig at kaffen er klar ved ankomst. Det har været en rigtig dejlig morgen med mange gode naturoplevelser. Jeg glæder mig til jeg igen skal i skoven uden klapstol fra fakta. En stor tak til Jørgen B. for at jeg måtte betræde hans revir. knæk og bræk Robert Hæ

Se venligst flere billeder fra Polen klik på ovenstående billeder

Jagtrejse med Remodex Jagt på drivjagt til Polen 2007

 Jeg blev venligst inviteret af Mogens Jensen på 3 dages drivjagt, hvor det er meningen at skulle dele en jagtplads med Mogens. Det vil sige at foruden, at jeg lufter min riffel, skulle jeg også være fotograf på turen. Billederne skal anvendes til Remodex jagt hjemmeside m.m.

Til den lejlighed her, har jeg været ude at købe mig en kraftig bærbar Computer for at have mulighed for at tømme mit memorykort og redigere billeder i Adobe Photoshop CS3 og Adobe Photoshop Lightroom. Der er afrejse med bus til Polen kl. 22.00 fra et opsamlingssted i Midtjylland. Det går let med at få pakket bussen. Jeg får hilst på en masse nye forventningsfulde jægere, deriblandt et par ansigter, der er bekendte. Stemningen er høj i bussen og forplejningen er helt i topklasse. Der serveres sandwich, kaffe og kage og en lille en til halsen. Bagermesteren har taget en del lækkerier med, til den søde tand og det er bare rent guf. Undervejs bliver der vist flere gode jagtfilm, der yderligere er med til at sætte forventningen op til, hvad der skal ske de næste 3 dage. 

Der bliver holdt rigeligt med pauser undervejs, så man kan få stukket benene og andre gøremål.

Under turen får jeg talt med flere jægere og det viser sig, at der er flere jægere, som der år efter år benytter sig af Remodex jagt. Mange af dem har bestil jagtrejsen i rigtig god tid og er også i gang med at forberede sig på at skulle bestille deres bukkejagt igen, til år 2008.

Da vi kommer til grænsen viser det sig, at der er en lidt uheldig jæger der desværre har glemt sit pas men har husket sit våbenpas. Efter en kort ventetid får han udstedt et nød-pas og vi kan komme videre mod Polen. Inden vi er ankommet, er vi blevet opdelt i 2 hold af 14 personer, hvor det ene hold skal sættes af, først i jagtreviret (OHZ MANOWO 8000 hektar). Området oser af jagt, der er en dertil indrettet skydebane, et frysehus til vildtet og en stor bolig til indkvartering inkl. en jagtstue til de nyankomne jægere.

Efter få kilometers ekstra kørsel er vi ved at være fremme ved det andet sted jagtreviret (JELEN KOZALIN 12000 hektar). Efter at vi får tømt bussen for de sidste ejendele og folk får anvist deres værelser bliver der dækket op til et overdådigt aftensmåltid. Det viser sig, at jeg ikke skal indlogeres sammen med de andre fra holdet, da der er arrangeret overnatning hos et privat ældre Polsk ægtepar få minutters gang fra Jagtstuen. Senere på aftenen bliver der afholdt et jagtmøde, hvor den Polske jagtleder er til stede, sammen med en sød nydelig dame, der er tolk. Her bliver der trukket lod om pladserne efter et nummer system og hvor vi får en orientering om, hvad der skal ske næste dag. Der bliver oprettet en hjortepulje for dem, der gerne vil skyde hjort. Hvilket er med til at give en god rabat i sidste ende.

Kl. 06.00 er der morgenmad og kl. 06.30 er der morgensamling, hvor vi bliver mødt af et pænt antal Polske drivere. Efter en kort orientering er der afgang i diverse biler mod skoven. Da jeg som sagt skal dele pladsen med Mogens, får jeg tilbudet om at skulle skyde først.
Den første såt ude i skoven består af nogle høje bakker, hvor man har en rigtig god oversigt ind mod skoven. Mogens anbefaler at vi flytter os ca. 15 meter til venstre så vi har direkte kontakt med den veksel inde fra skoven og ud i bakkerne hvor vi står. Der er et væld af spor efter råvildt kronvildt og grise m.m.

Drevet er nu gået i gang og lige forinden, har jeg fået et par gode venlige råd. Det varede ikke længe før der er en del vildt i området og der bliver også leveret vildt i denne såt. Efter der er blæst af, er der lejlighed for, at jeg kan få skudt et par billeder, imens der bliver omrokeret til nye pladser til bilerne. Hver enkelt jæger har et fortløbende nummersystem og på hver bil er der angivet et nummer således, at man ved hvilken bil man skal med næste gang. I et af drevene bliver der leveret en rigtig flot hind samt en stor han ræv og en rå. Sidst på eftermiddagen, får jeg selv en post, hvor jeg er alene med en venstre sidepost.


På denne post får jeg nu mit livs største chok. Vi er lige blevet sat af og drevet er ikke gået i gang endnu. Jeg har lige hilst pænt på min venstre sidepost, har lige fået sat mig på jagtstolen og er klar. Der en skøn stemning af naturens lyde og samtidig en form for stille ro. Pludselig og total uventet kommer der et kæmpe brag, lige over mit hoved, så højt, at min første tanke var, at det måtte være et lyn. Men braget var meget større end et lyn, der er helt tæt på. Jeg bliver noget chokeret og uforstående over for hvad det var. Var jeg ikke lige blevet klippet korthåret inden afrejsen, så var jeg nok korthåret nu på stedet. Det viste sig, at det formodentligt var en F16-jager, der havde lukket op for sin efterbrænder. Da chokket havde fortaget sig noget, skulle jeg ligesom forsøge at være lidt morsom. Jeg henvendte mig til min venstre sidepost lidt råbende og sagde til ham, at hvis han syndes at jeg skød med for store patroner, havde jeg da nogle mindre med til riflen. Jeg tror ikke rigtigt, at han hørte hvad jeg sagde til ham. For hans svar tilbage til mig var en forespørgsel om det var mig der havde skudt. Drevet er gået i gang nu, jeg kan høre hundene inde i skoven lang væk. Jeg har på min højreside en skovsti og fremafrettet en lille lysning i skoven. Efter der var gået 4-5 minutter ser jeg noget brunt fise rund i skovbunden inde mellem træerne på vej over mod mig. Min første tanke var: ”det er sku nok en halvstor brun hund”.

Men efter at have studeret den lidt nøjere, kan jeg godt se, at der er ikke meget hund over den og så er det, at det går op for mig, at det her er sku en gris. Jeg får riflen op og forsøger at få hold på den inde imellem træerne. Hver gang jeg skal til at slippe kuglen, er der et træ i vejen og jeg venter til den passere næste træ Jeg holder på trynen, da jeg slipper kuglen, hvilket ikke var særlig smart jeg skulle have holdt direkte på bladet i stede for. Resultatet var, at jeg desværre fik klippet venstre forben. Grisen løber ind i tæt underskov igen. Ca.1-2 minut efter, ser jeg en gris, der gå over skovvejen ca. 200 meter henne og jeg tror at det er den samme gris. Da drevet er overstået må jeg stå til regnskab overfor den Polske jagtleder. Det viser sig, at driverne havde fundet schweiss efter min anskydning lige i skovkanten. Der bliver sat en eftersøgning i gang og jeg kan først ikke forstå, at de ikke går over vejen og søger efter grisen i den retning, hvor jeg så den løbe hen. Men det var jo ikke samme gris fandt jeg så ud af. Efter ca.10 minutter med en meget dårlig smag i munden, kommer der heldigvis en løsning på mit problem. Det viste sig, at samme gris som jeg havde skudt til, var lige efter blevet taget af en hund længere inde i skoven. Hunden hang fast i grisens bagpart og driveren havde fat i ørene på grisen, som han havde mellem benene. Han får kontakt til en af skytterne og slipper så grisen der bliver affanget med riflen.

Det var min første F16 jagergris og forhåbentlig også den sidste under de lidt uheldige forhold.
Jeg fik lært, at på kortere afstand, skal jeg bare holde lige på.
Næste dag står fotografering på programmet hele dagen. Jeg bliver kørt over til det andet jagthold meget tidligt på morgenen og det er bælg mørkt. Meningen er, at jeg skal med hver enkelt skytte på post for at se, om det er muligt at få nogle billede af selve drivjagten. Jeg finder hurtigt ud af, at det ikke er så lige til, som ønsket.

For det første, er der som sædvanlig ikke meget lys i skoven, hvilket umuliggør at tage billeder i hurtig bevægelse. Og af hensyn til en enkelt skytte, som jo har betalt for sin post finder jeg ud af en ordning som går ud på, at jeg sætter mig ned på min jagtstol, efter aftale, lige bag ved skytten. Der bliver jeg siddende uanset hvad der sker. På den måde har han det bedste udsyn og han skal ikke tænke så meget på mig og jeg forholder mig i ro og tager ingen billeder, der kan forstyrre selve jagten. Jeg aftalte også med skytten, at hvis jeg ser noget vildt til højre når han sidder og ser til venstre får han et lille prik på højre skulder. I nogen situationer vælger jeg også at sætte mig ned i skovbunden på min flade bagdel. I den forbindelse skal jeg venligst takke den enkelte skytte for, at jeg måtte side med på hans post. Navnlig èn af skytterne gjorde et rigtig godt indtryk, selvom at der var mange, der var rigtig godt skydende.
Der kommer en rå inde i skoven, med det jeg vil kalde rigtig god ekspresfart, afstanden var ca. 90-100 meter. Skytten følger råen over en længere strækning mod venstre og lige da den er passeret en asfalteret vej og er ca. 5 meter inde skoven slipper han kuglen. Råen forsætter ca. 30 meter efter skuddet, skytten er klar igen. Så står råen stille, hvorefter det forsvinder ud af synsfeltet. Da drevet er over og vi skal over og se efter råen, er skytten klar igen med riflen, men det er ikke nødvendigt, han finder selv råen, hvor den gik ned. Ved nærmere eftersyn, sidder der et skud, helt perfekt på bladet. Jeg syntes det var rigtig flot skydning.
 
Dagen går med mange spændende oplevelser. Der bliver set en hel del vildt og også leveret en hjort og en del grise m.m. I skoven til frokost, bliver der serveret dejlig varm suppe med tilbehør og der er en rigtig god stemning.

Den tredje jagtdag, er jeg så heldig at jeg får en fuld jagtplads og kan koncentrere mig lidt om at få luftet riflen. Over middag får jeg så en post, som sidste mand i skyttekæden. Jeg har en venstre sidepost med den Polske jagtfører, der holder i en lille 4X4 lidt bag ved mig. Jeg får igen hilst på min venstre sidepost og foran mig, har jeg nu et stort stykke skovområde jeg skal holde øje med. Lidt efter får jeg øje på noget der ligesom bevæger sig lidt op og ned, ca. 250 meter inde i skoven, hvor der er mørkt inde imellem træerne. Jeg har på intet tidspunkt riflen oppe i anslag. Men jeg undrer mig stadig over, hvad det er. Indtil jeg pludselig kan se et orange hattebånd. Det viste sig, at der skråt over til venstre ca. kl. 10, er en skytte der skiftevis rejser sig og sætter sig op fra sin jagtstol. Jeg bliver sådan lidt klam over situation, da jeg ikke vidste, at der var en skytte der.

Kort tid efter, er der en del larm i skoven og på min venstre side kommer 4-6 grise ud over sporet og jeg når ikke at få en skudchance grundet min placering. Lidt efter igen, kan jeg se, at der er et lidt større vogntog på vej, bestående at en flok grise på ca. 15-18 stk. som kommer fra min venstre side ca. 200 meter inde i skoven og passerer mig, uden at jeg får afgivet et skud. Den Polske jagtfører er nu steget ud af bilen, han gør mig opmærksom på en gris, der kommer løbende, jeg ikke havde set ude på ca. 80-90 meter. Jeg får riflen op og tænker i det samme, at nu er det slut med at holde på trynen eller andre mærkværdige steder, så jeg holder direkte lige på bladet og slipper kuglen. Grisen sætter sig prompte, synligt ramt, med bagenden vendt mod mig. Der er lidt mørkt inde i skoven. Min tanke går tilbage til min første gris, hvor det ikke gik så godt, så jeg beslutter mig for at repetere og afgive yderligere to skud, da jeg ikke ønsker at den forlader stedet. Jeg kan se at mine 2 ekstra hurtige skud får grisen til at trille helt omkuld. Drevet er nu over og den polske jagtfører er på vej over mod grisen, da jeg kalder ham tilbage, forinden har jeg lige hevet en 20 Euro op af pungen og folder den sammen i hånden og giver han et håndtryk og takker ham mange gange for situationen. Da vi kommer over til grisen er der ankommet flere driver og der er en lidt smilende stemning fra deres side. Det der er sket er, at min første kugle sider helt perfekt på bladet og der er fuldt gennemskud. Men kuglen har ikke ekspanderet og udgangsholdet passer med, at jeg kan stikke en pegefinger i udgangshullet. Men de to andre skud sidder lige i grisens bagdel, hvilket ikke lige frem ikke er noget helt kønt syn. På første- og tredjedagen var der flere skud chancer for mit vedkommende som jeg ikke fik udnyttet grundet min manglende erfaring, med at skyde til hurtigt løbende vildt. Det kan godt være, at jeg i den forbindelse, satte for store begrænsninger over for mig selv. Jeg ønsker ikke at forsøge at skyde til noget, hvor jeg ikke er sikker på at kunne sætte en tilfredsstillende kugle.

Om aftenen bliver der afholdt vildparade og det begynder at regne fælt, selvom jeg har tørret optikken af flere gange på kameraet, har jeg en del problemer med billederne. Det er også så mørkt, at det ikke altid er muligt at få kameraet til at stille skarpt med autofokus.
Næste morgen går det hjemad med bussen igen, forinden har jeg lige lagt en rigtig pæn skilling til mit polske værtspar, selvom der var betalt for mit ophold. Det var rigtige søde mennesker. Manden i huset stod for jagt på svin om natten, hvor der var flere, der var ude og prøve lykken.
Jeg glæder mig til sommer, hvor jeg håber det bliver muligt at komme tilbage til Polen for at tage nogle billede af bukkejagten under bedre lysforhold. Knæk og bræk Robert Hæ