Kontaktperson.
Frode Nielsen Søhus
Viborgvej 106
7362 Hampen
Tlf.    75 77 50 52
Mobil  51 56 17 86

Knivkursus 2004

Her er en historie af Michael Bay. Den omhandler også knive af birkebark... Tak til Michael for historien.

Birkebark i knivskæftet

Af Michael K. Bay

Anvendelsen af birkebark som materiale til knivmageri  er en flere hundrede år gamle tradition. Tynde strimler af birkebark limes og bundtes til brug i skæftet, eller strimlerne flettes til skeder. Jeg har forsøgt mig med at anvende tykke stykker birkebark, som giver en nyt og meget dekorativt indslag i knivskæftet.

Den Skandinaviske tradition

Aanon Dalane fra Aust-Agder Fylke i syd-Norge er en af de klassiske knivmagere af typen af Fredriksenkniven. Fredriksenkniven som er karakteriseret ved, at skeden laves først og skæftet laves efter skeden, - skeden er lavet efter en list som er lavet af træ, - der er typisk lavet ”akantus”-mønster på hele skeden (læs mere herom i den fantastiske bog ”Kniver og Knivmakere” af Per Thoresen, norsk).

Karakteristisk for Aust-Agder Fylket er, at skæftet ofte er lavet af birkebark. Birkebarken som anvendes er fra unge træ og fremstår derfor tynde med en fin variation af lysebrune skiver i det lakerede skæftet.

I Dalarna i Kopparbergs Län i midt-Sverige er der den samme tradition for birkebarkskæfte, med tynde barkskiver i et lakeret skæfte. Særegent for Dalarna er, at her anvendes barken også til fremstilling af skeden. Den flettes af tynde strimler i forskellige udformninger. Også skeden kan være lakeret.Gå til top

Kniv af Tommy med dolk af narhvaltand, indlæg kobber, birk, birkebark og mammuttand

Fra brandeknude til skæft

På en kold ferie på Bornholm skulle der fyres op i brandovnen. I brændestakken lå nogle brændestykker af et gammelt birketræ fra haven. Barken var sine steder en halv centimeter  tyk og mørk som kaffe. Som knivmager samles sådanne emner til senere eksperimenter. Det galt også barken fra de gamle brændestykker, som var så tørre at de støvede.

Den efterfølgende vinter fik jeg forsøgt mig med at anvende den tykke birkebark. Det var først ikke helt let, da barken er meget porøs. Da jeg begyndte at slibe på skæftet med birkebarken i, blev jeg meget overrasket over resultatet. I den mørkebrune bark åbenbaredes hvide prikker og fine streger. Træet ”vandrør” som føre vandet fra rødderne til løvet, løbet i barkens kapillærrør. De hvide pletter der kan ses i den døde bark er disse kapillærrør, som fremtræder meget dekorativt i knivskæftet.

Birkens karakteristiske hvide yderbark fjernes, så den mørkebrune underbark blottes. Dernæst kan man vælge, at lime blokke af 3-4 lag bark eller alle barkstykkerne af én gang til skæftet, alt efter behov. Almindelig trælim fungere godt, da den bliver klar når den størkner. Det er vigtigt at bruge masser af lim, da limen skal presse ind i revner og huller som der uundgåeligt vil være i barken. Den størknede lim er som nævnt klar, hvilket gør at udfyldningerne vil være næsten usynlige, da barkens farve omkring gennemskinner limen.
Gå til top

Europa links

§ 4. På steder hvortil der er almindelig adgang, er det forbudt at bære
kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug
ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende
anerkendelsesværdigt formål. Forbudet omfatter dog ikke foldeknive med
en klinge på højst 7 cm.

§ 10. stk.3. Dolke og knive kan uanset stk. 1, nr. 1, uden tilladelse anvendes
i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri eller
sportsdykning, hvis de er udformet hertil. De nævnte dolke og knive kan
erhverves, besiddes og bæres til den nævnte brug. De kan endvidere
overdrages eller overlades til andres besiddelse, såfremt det må
antages, at erhververen eller modtageren kun vil anvende dem som anført.

Exit