|
26-02-2010
2 online !
Riffelskydning.

Riffelprøve
Riffelprøver 2010
Riffelkursus 2006
Hjortebanen
Billeder fra riffelkursus 2005
Det perfekte skud med riffel
Browning Videos
Rekyldæmper
Kontaktperson riffeludvalget.
Arne Jørgensen Tlf. 20 45 93 35

Hvis du skal til riffelprøve så ring til Arne for
tilmelding nu straks.
|
Riffelskydning 2010
Se datoerne for indskydning i
kalenderen. Alle skydninger er fælles
for MOJ. Og BEJ. Husk indskydning til
bukkejagtspladserne
skal foregå i BEJ og MOJ regi –
ellers vil man ikke blive godkendt.
Ikast og Isenvad skyder på banen ved
siden af. Husk vores fælles
pokalskydning i Ørre tirsdag d. 13.
april. kl. 18-20. Mulighed for en times
ekstraskydning. Tilmelding i god tid og
senest tirsdag d. 7. april til Arne
Jørgensen 20 45 93 35. Fælleskørsel.Hvis
der er nogen, som har behov for kursus
med henblik på obligatorisk riffelprøve,
så er der mulighed for det. Ring til
Arne Jørgensen Tlf. 20 45 93 35 |
Der er pokalskydning på hjortebanen i Ørre
Tirsdag den 13 April kl. 18,00 - 20,00
Herning jagtcenter, Bredvigvej 8, Ørre,
7400 Herning
Tlf. Nygaard gl. skole 9713 6098
Tlf. Hjortebanen 9713 6313
Det er rigtig god træning før bukkejagten.
Med venlig hilsen Arne Jørgensen


Mød op i god tid. Der må først
skydes fra Kl. 18.00
|
Onsdag d. 21-4 kl.
17.30 |
Riffelindskydning
– Alle er
velkommen.
Hjemmeværnsbanen
Ruskærvej 16, 7441
Bording |
|
Tirsdag d. 27-4 kl.
17.30 |
Riffelindskydning
– Alle er
velkommen.
Hjemmeværnsbanen
Ruskærvej 16, 7441
Bording |
| |
MAJ |
|
Onsdag d. 5-5 kl.
17.30 |
Riffelindskydning
– Alle er
velkommen.
Hjemmeværnsbanen
Ruskærvej 16, 7441
Bording |
|
Tirsdag d. 11-5
kl..17.30 |
Riffelindskydning
– Alle er
velkommen.
Hjemmeværnsbanen
Ruskærvej 16, 7441
Bording |
Onsdag d.11-7
kl. 18.00 |
Riffelindskydning-
på
banen i Ruskær. |
|
Kaliberreligion eller sund fornuft?
©
af
Ib Nordentoft Andersen |
| |
Diskussionen om
valget mellem små hurtige kugler kontra
store langsomme har raset i hvert fald
de sidste 100 år. Begge ”religioner” har
gode argumenter, men jeg synes
forkæmperne for de små kalibre ind
imellem kommer lidt for tæt på grænsen
for det dyrevelfærds ansvarlige.
Det vel nok største ansvar der påhviler
jægeren er en så hurtig og human
nedlæggelse af vildtet som overhovedet
muligt, og derfor må jægerens personlige
ønsker og kæpheste naturligvis træde i
baggrunden. Kødødelæggelse, ømme skuldre
og prisen på ammunition er ganske
ligegyldige småting i forhold til et
skamskudt stykke vildt, der måske ikke
engang efterlader schweiss.
At skyde på en elefant med en .222 Rem
er ren selvmorderisk idioti, hvorimod en
.500 NE på ræv nok kun er unødvendigt
overforbrug. Så målet er først og
fremmest at finde en kugle/kaliber
kombination der under både ideelle, men
også mindre heldige forhold, kan klare
opgaven.
Forkæmperne for de små kalibre påstår,
at de kun skyder når dyret står ideelt.
Ja det skulle jeg da så sandelig håbe!
Der er da forhåbentligt ingen der
afgiver et tvivlsomt skud uanset
kaliber. Og selv når dyret,
tilsyneladende meget samarbejdsvilligt,
står nydeligt og præsenterer skytten for
et perfekt bladskud, kan tingene hurtigt
gå galt. En lille hidsig kugle bruger
omkring 0,1 sekund til at flyve 100
meter, men et rådyr kan løbe med 60 km/t
hvilket giver godt 1½ meter på netop 0,1
sekund. Og selv fra stilstand kan den jo
nok klare at flytte sig omkring en meter
på denne tid, så risikoen for en uheldig
kugleplacering er stor.
En større kaliber ville stadig ramme
uheldigt, men laver sikkert større skade
og er sikker på at producere schweiss.
Og et traverserende opfølgningsskud
ville have større chance for at nå
igennem til de vitale organer.
At mange jægere skyder bedre med en
lille kaliber end en stor er meget ofte
korrekt, men det skyldes for det meste
dårlig eller manglende træning og
uhensigtsmæssige skydestillinger. Alene
ideen med at træne nye skytter i
liggende stilling og ofte med en relativ
stor kaliber, er uheldig. Netop den
liggende skydestilling giver maksimal
påvirkning på skytten, så det ville være
bedre at starte nye riffelskytter ved en
skydebænk og med mindre kalibre, for
derefter at arbejde sig op til de større
kalibre og mere krævende
skydestillinger.
”Erfarne” jægere der holder sig til de
små kalibre fordi de har problemer med
rekyl, burde starte forfra i træningen
og langsomt arbejde sig op. Human
behandling af vildtet er langt vigtigere
end blå skuldre og halvmåner. |
INFORMATION
OM MIDTJYSK SPORTSSKYTTE KLUB / MSK
MSK
Information 2009 – no. 3

http://www.hjc.dk/msk.html
|
 |
| For at en ny jæger
kan opnå tilladelse til at gå på
riffeljagt i Danmark med ammunition med
centraltænding, skal man bestå en
tvungen riffelprøve, hvor man skyder til
en skive som den viste nedenfor. |
 |
| Mindst fem af
seks afgivne skud skal være placeret
inden for den hvide markerings-ring på
bukkeskiven.
ILLUSTRATION: HENRIK HERTZ |
De tvungne
riffelprøver
afholdes over hele landet, og du kan
finde de præcise prøvedatoer og læse
mere om prøven og dens aflæggelse ved at
vælge i menuen til højre.Betingelser for
våbentilladelser til jagtriffel kan du
finde ved at klikke
her. |
|

Våbentilladelse
Det er forbudt uden politiets tilladelse
at erhverve, besidde, bære eller anvende
skydevåben samt andre særlige farlige
våben og knive.
I langt de fleste tilfælde udsteder
politiet kun våbentilladelser til
skydevåben til personer, der har gyldigt
jagttegn. I særlige tilfælde kan der
udstedes tilladelse til andre personer,
blandt andet til medlemmer af
skytteforeninger og til erhvervsmæssige
formål.
Jagttegn
Skov- og Naturstyrelsen udsteder
jagttegn. Jagttegnet er gyldigt fra 1.
april til 31. marts det følgende år.
Du må kun besidde riflede våben, hvis du
har gyldigt jagttegn.
Er du jæger, og ønsker du ikke længere
at gå på jagt, kan du undlade at forny
dit jagttegn. Du må fortsat beholde dit
haglgevær, men ikke ammunition til
geværet.
Du kan læse om
reglerne for jagttegn i bekendtgørelsen
om jagttegn.
Glatløbede haglgeværer
Du skal anmelde erhvervelsen af et
glatløbet haglgevær og vekselsæt hertil
til det lokale politi, hvor du bor,
inden otte dage efter, du har erhvervet
geværet.
Find
anmeldelsesblanketten til haglgevær og
vekselsæt her (pdf)
Jagtrifler/salonrifler m.m.
Politiet udsteder kun våbentilladelse
til at erhverve, besidde, bære og
anvende riflede jagtvåben til personer,
der ikke er belastende kendt i
Kriminalregisteret.
Betingelser:
-
Tilladelsen er betinget af
gyldigt/betalt jagttegn og kan
til enhver tid tilbagekaldes.
Tilladelsen skal tilbagesendes til
politiet ved fornyelse, eller hvis
tilladelsen ikke benyttes.
Overdragelse må kun ske til person
med gyldig tilladelse til våbnet.
-
Bortkomst af våben og/eller
ammunition eller tilladelsen skal
straks anmeldes til politiet.
-
Tilladelsen skal medbringes, når
våbnet bæres, og efter anmodning
forevises for politiet.
-
Våbnet skal opbevares forsvarligt,
f.eks. i godkendt våbenskab.
-
Adresseændring (gebyrfri) skal
kun anmeldes, hvis bopælsadresse
og obvaringsadresse ikke er den
samme. Våbentilladelse og blanket
P704-20 afleveres. Ny tilladelse
udstedes.
Du skal aflevere ansøgning om denne
våbentilladelse til det lokale politi,
hvor du bor.
Find
ansøgningsblanketten til køb af våben
amunnition, fyrværkeri og bæretilladelse
her (pdf)
Find
ansøgningsbalnketten til fornyelse af
våbentilladelser, som du også skal bruge
ved bl.a. adresseændring og ændring af
våbendata her (pdf)
Europæisk våbenpas
Politiet udsteder kun våbenpas til
jægere og konkurrenceskytter med fast
bopæl i Danmark. Du skal samtidig have
gyldig tilladelse til at besidde, bære
og anvende et skydevåben til jagt eller
konkurrenceskydning.
Du skal personligt aflevere et udfyldt
ansøgningsskema og våbenbilag for hvert
våben i den politikreds, hvor du bor.
Du skal medbringe:
-
Et vellignende foto
-
Behørig legitimation (kørekort, pas
eller tilsvarende
billedlegitimation)
-
Dokumentation for din tilladelse til
de(t) skydevåben, du ønsker indført
i våbenpasset (gyldigt jagttegn,
våbenpåtegning, eller
våbentilladelse)
Find
ansøgningskemaet til Europæisk Våbenpas
her (pdf)
Find
våbenbilaget vedr. Våbenpas her (pdf)
Våbensamlinger
Politiet udsteder tilladelse til
erhvervelse og besiddelse af våben til
våbensamlinger og samlinger af
aftagelige magasiner. Tilladelsen
omfatter ikke ammunition.
Der gælder særlige regler for udstedelse
af tilladelse til at erhverve og besidde
skydevåben til våbensamling.
Samleren skal føre en ajourført liste
indeholdende oplysninger om skydevåbnene
i samlingen
Du skal aflevere din ansøgning til det
lokale politi, hvor du bor.
Find
ansøgningsblanketten til
våbensamlingstilladelse her (pdf)
Find skema med
liste vedrørende samling af skydevåben
her (pdf)
Signalvåben/kombinerede gas- og
signalvåben
Politiet udsteder kun tilladelse i
ganske særlige tilfælde, f.eks. til
personer, der godtgør at have brug for
våbnet til nødsignalafgivelse,
hundetræning, sport m.v.
Find
ansøgningsblanketten til køb af våben,
ammunition, fyrværkeri og til
bæretilladelse her (pdf)
Senest opdateret: 28. december 2009
 |
Den gamle skive til riffelprøven. Den er nu
historie og erstattes af en skive med et 20 cm
træfområde som IKKE er hvidt, men ligner resten
af bukken.
HuntersMagazine erfarer, at riffelprøven er
blevet lavet om.
I skrivende stund kan vi ikke få nærmere
forklaringer fra Skov- og Naturstyrelsen på
grund af vinterferien, men vi forventer at få
kontakt til den ansvarlige medarbejder på mandag
den 16. februar.
Imidlertid ved vi, at Skov- og Naturstyrelsen
har rundsendt en mail til Danmarks Jægerforbunds
riffelkoordinatorer med følgende oplysninger:
”Til orientering har Skov-og Naturstyrelsen
besluttet, at "den hvide træfområdeskive"
erstattes af bukkeskiven, hvor der er tegnet en
cirkel på 20 cm i diameter med bukken som
baggrund. Ændringen har effekt d.d.
De nye bukkeskiver er ved at blive produceret.
Samt der er ved at blive udarbejdet nye girokort
til prøverne.” Noget tyder i øvrigt på, at
aspiranter der har betalt for prøven på et af de
gamle girokort også tillades adgang til prøven.
Fortsættelse følger.... Se mere information
http://www.huntersmagazine.com |
2010
i Adobe Acrobat format

|
Minihjortebanen.Minihjortebanens
tid i jagtforeningsregi er forbi. Vilkårene
for deltagelse på landskuet i Herning er
ikke længere tilfredsstillende og banen er
dermed til salg for enhver interesseret.
Henvendelse til Erik Thykjær 21474536 |
 |
|
|
Så
nærmer bukkejagten sig, og riflerne skal
ud af våbenskabet og klargøres til
tidlig morgen den 16. maj.
For at sikre sig en riffel, som rammer
plet og er fuldt ud funktionsduelig, er
der nogle enkelte ting, man skal huske,
inden jagtsæsonen går i gang.
Det første man gør, når riflen tages ud
af våbenskabet, er at tørre den af for
overskydende olie og trække piben tør
(det er selvfølgelig en forudsætning, at
riflen blev olieret ved sidste
jagtsæsons afslutning).
Især på riflens bevægelige dele er en
tynd film af olie vigtig. For meget olie
kan virke som skidtsamler, så vær
påpasselig med mængden af olie. Derefter
kontrollerer man, at skæftet og kikkert
er skruet solidt fast. Også riflens
bærerem efterses, så man ikke risikerer
at tabe riflen under transport eller
jagt.
Kikkertens linser pudses med en klud,
som kan fås hos alle optikere. Vær meget
påpasselig med, hvad der bruges til at
pudse kikkerlinser med, og brug aldrig
toiletpapir, idet det kan indeholde små
sandkorn, som kan ridse linsen.
Riffelpiben skal ligge fri af skæftet.
Dette kontrolleres ved at trække et
tyndt stykke papir omkring piben og føre
det ned mod låsestolen. På intet
tidspunkt må piben have kontakt med
skæftet, og er det tilfældet, skal der
slibes af skæftet (benyt sandpapir),
indtil piben ligger frit.
Når riflen er efterset, er det tid til
indskydning.
Indskydningen bør altid foregå på en
godkendt skydebane og gerne med
tilstedeværelse af riffelinstruktører,
som kan afhjælpe eventuelle problemer
undervejs samt give gode råd. Det
frarådes på det kraftigste at foretage
indskydning på midlertidige skydebaner
ude i terrænet. For det første er man
ikke forsikret på nogen måde, hvis
uheldet er ude, og for det andet er det
jægerens eget ansvar, at gældende
sikkerhedsbestemmelser overholdes. Se
også nyheden fra den 29. marts:
Er du forsikret under ind- eller
kontrolskydning?
Under indskydningen er det en god idé at
iføre sig sit jagttøj og andet udstyr,
som anvendes på riffeljagt. Det er
vigtigt, at skyttens jagtpåklædning og
-udstyr benyttes, så eventuelle
problemer kan afhjælpes før jagten. Hvis
der benyttes en skydebænk eller andre
lignende hjælpemidler, er det afgørende,
at det er skytten selv, som betjener
våbnet før, under og efter
skudafgivelse.
Det anbefales at skyde to-tre skud for
at kontrollere, om træfpunktet sidder på
skiven. Er dette tilfældet, tilrådes det
at lave skudserier af minimum fem skud,
før man bestemmer sig for at stille på
kikkerten. Undervejs kan man løbende
finindstille, men man bør afslutte med
en skudserie på fem skud for at sikre
sig, at middeltræfpunktet sidder, hvor
man ønsker det.
På en indskydningsafstand på 100 m
anbefales det, at man skyder med
tre-fire cm overslag. Det betyder, at
træfpunktet skal sidde tre-fire cm over
sigtepunktet. På denne måde kan skytten
sigte ”lige på”, på afstande fra ca.
20-180 m med langt de fleste kalibre og
kugler. Billig spidsskarpammunition kan
anvendes under den grove indskydning,
men jagtammunition SKAL anvendes til
finindstillingen. Kuglevægt og
udgangshastigheder varierer mellem
patrontyper og mærker, så det er vigtigt
at afslutte med den ammunition, man
anvender til jagt. Selv jagtammunition
med forskelligt serienummer bør ikke
blandes.
Hvis indskydningen ikke foregår med
jagtrelevant udstyr og skydestilling,
bør man afslutte med et par skud, som
afspejler en jagtsituation. Det bør man
for at sikre, at man ikke ændrer på
træfpunktet som følge af fejl i
skydestilling, sigte og skudafgivelse.
Efter indskydningen renses riffelløbet
med olie og filtklude/-propper. Husk, at
riffelløbet skal trækkes tørt for olie,
inden det benyttes igen.
Kilde/
Søren Egelund Rasmussen |
|
Jagtfeltskydning med
jagtriffel |
|
|
|
Jagtfeltskydning med jagtriffel
foregår, som navnet siger i “felten” og har til
formål at fremme jagtriffelskytters
dygtiggørelse i skydning i terræn under så
forskellige jagtrelevante forhold som muligt.
Dette foregår efter nedenstående regelsæt. |
|
|
|
1 Formål
Danmarks Jægerforbunds
Jagtfeltskydning med jagtriffel har til formål
at fremme jagtriffelskytters dygtiggørelse i
skydning i terræn under så jagtrelevante forhold
som muligt. Der lægges ved denne skydning vægt
på at øge riffelskyttens rutine i skud til mål
på forskellige afstande og under tidspres.
Endvidere tilstræbes at opøve brugen af gode
skydestillinger og hjælpemidler.
2 Organisation
Danmarks Jægerforbunds
Jagtfeltskydning med jagtriffel arrangeres som
Jagtfeltskydning ved fem eller flere
områdeskydninger. Skydningen afvikles i et
dueligheds- og et konkurrencemoment.
Konkurrencemomentet er inddelt i klasser og med
et afsluttende Danmarks Jægerforbunds
Mesterskab. Jagtfeltskydningerne ledes af de
respektive arrangører som udpeges af
Jægerforbundet, og skydningerne arrangeres så
vidt muligt i løbet af august måned på samme
dag. Skydningerne arrangeres så vidt muligt ens.
Jægerforbundet meddeler i god tid arrangørerne,
hvordan skydningen tilrettelægges med hensyn til
antal skud, skivesammensætning, skudafstande
m.v..
Der arrangeres Jagtfeltskydninger i følgende
fem, eller flere, områder:
En skydning for Nord- og Nordvestjylland -
regionerne 1 og 2.l En skydning for Midt- og
Østjylland - regionerne 3, 4 og 5.lEn skydning
for Sydjylland og Fyn - regionerne 6, 7 og 8.
En skydning for Sjælland og Lolland/Falster -
regionerne 9, 10, 11, 12 og 13.
En skydning for Bornholm - region 14.
Jægerforbundet fastsætter tid og sted for
Jagtfeltskydningernes afholdelse, og disse
bekendtgøres i medlemsbladet, 3-4 uger før
afholdelsen. Der betales et indskud for at
deltage. Indskuddets størrelse fastsættes af
Jægerforbundet.
Mesterskabsskydningen arrangeres sidste weekend
i september måned, og den ledes af
Jægerforbundet.
3 Deltagelse
Ved tilmeldingen til
Jagtfeltskydningen gælder følgende:
Jagtfeltskydningen er åben for alle medlemmer
under Jægerforbundet. For at kunne deltage i
Jagtfeltskydningen, skal deltageren være i
besiddelse af gyldigt jagttegn og
våbentilladelse til den anvendte jagtriffel.
Gyldigt medlemsbevis kan forlanges forevist
inden skydningens start. Uanset antallet af, og
arter af medlemskaber i Danmarks Jægerforbund,
kan der kun deltages i kvalifikationsskydningen
og præmierækken i det område (region) hvor man
har bopæl*.
Deltages der i andre
kvalifikationsskydninger – såfremt der er plads,
er det uden for præmierække og uden mulighed for
kvalifikation.
* Bopælen defineres i disse regler som, der hvor
man bor en måned før kvalifikationsskydningen.
Bopælen afgør hvilket område der skal skydes i
det pågældende år.
Tilmelder deltageren sig
duelighedsmomentet – udenfor konkurrence – er
der ikke krav om dokumentation og bevis for
bestået Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning med
jagtriffel. Samtidig giver tilmelding heri ret
til at deltage i et ubegrænset antal
jagtfeltskydninger. Der kan ikke foretages
tilmelding til Mesterskabet.
Tilmelder deltageren sig
konkurrencemomentet er der krav om dokumentation
og bevis for bestået DJ-mærkeskydning med
jagtriffel. Samtidig giver tilmelding heri den
enkelte skytte kun ret til at deltage i én
jagtfeltskydning i konkurrencemomentet.
Fra hver jagtfeltskydning kan
der, fra deltagerne i konkurrencemomentet, til
Danmarks Jægerforbunds mesterskabet kvalificere
sig et antal skytter efter følgende nøgle: 150
(antal skytter ved MS) divideret med antallet af
jagtfeltskydninger.
Bornholm har altid forlods 10
pladser. Benytter Bornholm sig ikke af denne
mulighed administreres disse pladser af Danmarks
Jægerforbunds skydeudvalg. Områder, hvor
antallet af skytter ved Jagtfeltskydninger
overstiger 75, kan tildeles ekstra pladser.
Disse pladser administreres af Jægerforbundet.
De bedst placerede fra de enkelte
jagtfeltskydninger fra konkurrencemomentet kan
deltage i Danmarks Jægerforbunds mesterskab.
Fordelingen i de enkelte klasser ved Danmarks
Jægerforbunds mesterskabet sker efter
forholdstal. Jægerforbundet uddeler medaljer til
nr. 1, 2 og 3 i hver klasse. Jægerforbundet
uddeler ikke præmier eller pokaler ved
Jagtfeltskydningerne, men arrangørerne kan
tildele præmier.
Ved Danmarks Jægerforbunds mesterskab i
jagtfeltskydning tildeles der medaljer i hver af
klasserne Mester-, Jæger-, Dame- og
Veteranklassen samt DJvandrepokal til 1.
vinderen. Inden Mesterskabsskydningen får de
deltagende skytter tilsendt et program, og inden
skydningen begynder skal der uddeles skydekort.
4 Skydningen
Danmarks Jægerforbunds
Jagtfeltskydning afvikles ved skud til relevante
vildtmålsskiver. Skudafstandene er ukendte for
skytten, men skudafstanden skal være inden for
300 m. Over 150 m kun skydning til hjort,
vildsvin og andre skiver større end vildsvin. I
skydningen skal følgende elementer indgå:
Skydning fra liggende, knælende/siddende og
fritstående stilling. Endvidere skal der være
min. 1 situation med lang skudafstand (200-300m)
og min. 1 situation med kort skydetid (10-25
sek./3 skud). Liggende skydestilling: Høj
liggende skydestilling eller lav liggende
skydestilling. Liggende skydestilling kan efter
aftale med stationschefen ændres til siddende
eller knælende En situation er kombinationen af
klarstilling, skydestilling, skydetid, skive,
skudafstand m.v. Situationerne opbygges så kun
en ting er meget vanskelig. F.eks. kan stor
afstand, lille ringdiameter, kort skydetid eller
svær skydestilling ikke kombineres. Der kan
opstilles flere ens skiver pr. station, således
at flere skytter kan afgive skud samtidig.
Skiverne opstilles, så det pointgivende
træfområde er fri af al vegetation. Skiverne
forsynes med tydelige numre og med laveste
nummer til venstre. Tilsvarende numre markerer
standpladserne på skydelinjen. Hvis der ikke er
mulighed for indskydning, bør station 1 være
liggende skydning på ca. 100 meter, og skytterne
skal kunne se træfningen efter endt skydning.
Mesterskabet arrangeres af Jægerforbundet.
Skydningen kan arrangeres forskel ligt fra år
til år. Det maksimale antal skud bekendtgøres
hvert år. I forbindelse med Danmarks
Jægerforbunds mesterskabet skal der afholdes en
finaleskydning.
5 Våben og ammunition
Til Jagtfeltskydningen må
anvendes enhver jagtriffel eller
kombinationsvåben, der ifølge våbentilladelsen
er registreret som jagtriffel. Der må anvendes
lovligt optisk sigtemiddel. Anvendte våben og
kalibre/patroner skal til enhver tid opfylde
gældende lovgivning vedr. beskydning af råvildt.
Anvendte våben må ikke være
forsynet med rekyl- eller mundingsbremse. Der må
anvendes al ammunition, der er beregnet til det
anvendte våben herunder fuldkappet. Det
forudsættes, at jagtriflen er indskudt, og
deltagerne har ikke krav på prøveskud, før
skydningen indledes. Der må kun anvendes ét og
samme våben under skydningen.
6 Klasseinddeling
Indplacering og oprykning
Mesterklassen :
Mesterklassen er fortrinsvis for skytter, der
har bestået Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning
med guld med egeløv som bedste resultat.
Jægerklassen: Jægerklassen er forbeholdt
skytter der har bestået Danmarks Jægerforbunds
mærkeskydning med guld-, sølv- eller bronze
mærket som bedste resultat. I denne klasse kan
der ikke deltage skytter som har erhvervet guld
med egeløv.
Veteranklassen: Der kan
skydes i veteranklassen fra den 1. januar i det
år der fyldes 60.
Dameklassen: Ingen særlige
kriterier.
Oprykning: Oprykning til
Mesterklassen finder sted, når man har bestået
Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning med guld
med egeløv. Medaljevindere i Jægerklassen ved
Danmarks Jægerforbunds årlige
mesterskabsskydning skyder i Mesterklassen de
efterfølgende år.Man må gerne tilmelde sig en
højere klassen end den man er berettiget til.
Nedrykning kan ikke finde sted.
Hjælpemidler.
Alle må benytte egne medbragte,
jagtrelaterede hjælpemidler såsom, jagtstol,
flerbenet skydestok, rygsæk, påmonterede
støtteben, afstandsmåler m.v.. I Mesterklassen
må der dog kun benyttes rem og handske.
Handicappede mesterskytter har dispensation til
brug af kørestol. Der kan på et antal stationer
tilbydes hjælpemidler som Mesterklassen kan
vælge at benytte. Arrangørerne stiller på en
række stationer gode hjælpemidler til rådighed
for at udbrede kendskabet til dem og deres rette
anvendelse. Disse hjælpemidler kan anvendes
enten alene eller sammen med egne.Rem.
Bærerem må anvendes. Remmen må gerne være
dobbelt så armen kan stikkes igennem. Herved kan
remstøtte anlægges med den bagerste del af
remmen slap. Remmen skal være fastgjort til
skæftet med begge ender. Der må ikke være stive
partier, der kan støtte mod jord eller krop.
Remstøtte må anvendes i alle klasser.
7 Almindelige bestemmelser
A. Deltageren i en
jagtfeltskydning er personlig ansvarlig for, at
våben og ammunition er lovlige, og at våbnet er
i forsvarlig stand. B. Tages en skytte i forsøg
på snyderi skal skytten diskvalificeres og
udelukkes fra skydningen. Som snyderi regnes
bl.a.:l benyttelse af ikke tilladte hjælpemidler
benyttelse af anden end den foreskrevne
skydestilling lladning af våbnet med flere
patroner end angivet i instruktionen afgivelse
af flere skud end angivet i instruktionen l
forsøg på at ændre ved opnåede resultater på
skive eller skydekort. C. Tvivlsspørgsmål om
pointværdi afgøres af banekommandøren på stedet,
og afgørelsen kan ikke gøres til genstand for
protest.
D. Stationsbeskrivelse: Klarlinien /
ventelinien oprettes 15 - 20 meter bag
skydelinien. Her stiller skytterne op,
medbringende det materiel de har brug for under
skydningen. Skytterne fremkaldes til
skydelinien. Startlinie. Hvis der er en
startlinie, skal klarlinien/ventelinien være
mindst 10 meter bag startlinien. Skydelinien
skal være markeret ved planke, minestrimmel
eller lignende. Holdfører.
Jagtfeltskydningen gennemføres normalt i hold.
Laveste skyttenr. er holdfører, som er ansvarlig
for holdets optræden under skydningen.
Holdelederen sørger for, at holdet følger den
anviste rute og holder sig klar til skydning
efter tur.
Holdføreren
overvåger/kontrollerer, at resultater føres
rigtigt på skydekortet. Evt. protest skal
indgives til banekommandøren, inden holdet
forlader stationen. Skydehold kan sammensættes
af skytter fra forskellige klasser. Skydekortet
skal ud for skyttens navn påføres oplysninger
om, hvilken klasse der skydes i. Stationschefen
kontrollerer, at skytternes hjælpemidler svarer
til deres klasseinddeling, før de kommer frem
til skydelinjen.
Skudkommandoer
Ved ankomst til ventelinien gør
skytten sig bekendt med instruksen for
skydningen på den pågældende station.
Ventepladsen må ikke forlades, før
banekommandøren kalder skytterne frem.
Skytterne indtager herefter
deres pladser, som er til højre for
standpladsskiltene.Når skytterne er på plads
kommanderer banekommandøren. Skudkommandoerne er
tilpasset den påtænkte skydning. Efter
skydetidens ophør aflader skytten selv uden
videre kommando våbnet og gør klar til kontrol
med mundingen pegende i skudretningen.
Funktionsfejl afhjælpes af skytten selv
indenfor skydetiden. Forekommer der en klikker,
er det tilladt at spænde låsen på ny eller tage
en ny patron. Gør man det sidste, skal
banekommandøren adviseres, og patronen skal
tages fra lommen eller patronboks – ikke fra den
opstillede patronholder. Skytten må først
forlade standpladsen efter ophørt skydetid, og
når våbnet er afladt.
Skud i utide
For skud, der afgives inden
kommandoen "SKYD", samt efter skydetidens ophør,
fradrages der med højeste point lige så mange
træffere, som der er afgi- vet skud i utide.
Skud i forkert skive
Forekommer der flere skud i skiven end
foreskrevet i instruktionen gælder følgende:
l skud i forkert skive er at regne som forbiskud
for den skytte, der afgiver skuddet (ene), men
tæller for den skytte, hvis skive træffes, og
tæller med det bedste resultat medmindre de
fremmede skud med sikkerhed på grund af
hulstørrelse kan identificeres.
Markering
Skytte og banekommandør
kontrollerer sammen skiverne. Dog ikke hvor der
af hensyn til afstand og tidsforbrug bruges
markørdækning. Skytten må ikke komme skiven
nærmere end 2 meter og må ikke berøre skiven,
før plastring tillades. Banekommandøren sørger
for at registrere og kridte alle skudhullerne.
Ved pointvurdering er banekommandørens afgørelse
endelig. Skyderesultatet føres på skydekortet,
der medbringes af holdføreren/skytten til næste
station. Pointværdien 1 skrives som 01, 3 som 03
og en forbier noteres som X. Ved anvendelse af
markører opgives antal træffere enten ved hjælp
af markørstok eller over radio/telefon.
Plastring må ikke finde sted, før
banekommandørens tilladelse er givet. Ved
markering af skuddene gælder i øvrigt:
l Ved vurdering af pointværdi anvendes
indadtælling (berørt streg).
l Opspringere regnes som forbiskud.
l Plastring af skiverne bør ske med plaster i en
farve, der svarer til skivernes baggrund.
l Ved evt. rettelse på skydekort skal
banekommandøren ved sin signatur berigtige
rettelsen.
l Arrangørerne kan vælge at lade skytterne
hjælpe til ved kridtning (farvet kridt) og
lapning af skudhuller.
l Arrangøren kan bestemme, at skytter ikke går
med på de lange mål. Indrangering
Rækkefølgen bestemmes ved: l
højeste pointsum l flest trufne figurer l
højeste pointsum på sidste station, næstsidste
osv.l flest trufne figurer på sidste station,
næstsidste osv.
Kan afgørelse ikke træffes efter
ovenstående, arrangeres der omskydning.
Lodtrækning kan forekomme, når skydetilladelse
på skydebane eller skydeareal forhindrer
omskydning.
Regler for god opførsel
Enhver skytte skal i sin
fremtræden stræbe efter at være et eksempel til
efterlevelse og derved være med til at afvikle
skydningen på en god måde. Tilskuere og andre
skytter bag skydelinien må ikke kommentere eller
på anden måde blande sig i forholdene på
skydelinien. Banekommandøren har ret til at
bortvise enhver, der ikke retter sig efter
reglerne for jagtfeltskydning. Udover
sikkerhedsbestemmelserne gælder følgende:
l Enhver skytte har pligt til at kende
konkurrencebestemmelserne og reglernefor god
opførsel.
l Ingen skytte må før eller
under skydningen modtage eller forsøge at få
oplysninger om skydningen, ligesom enhver, der
har gennemført skydningen, ikke må meddele
skytter, der ikke har gennemført skydningen,
oplysninger om denne. l Ved de af DJ
tilrettelagte skydninger må der ikke, efter at
skytterne er kaldt frem fra stopskiltet, ydes
nogen form for hjælp eller vejledning fra
tilskuere, ledere eller lignende.l En skytte,
der ønsker at forlade sin standplads under
skydningen, skal først aflade sit våben og
underrette banekommandøren herom.l
Banekommandøren har den absolutte kommando på
banen og er underlagt skydelederen.
Protester
Der skal nedsættes en jury bestående af 3
personer. Evt. protester skal indgives til
banekommandøren inden stationen forlades, idet
senere afgivne protester ikke godtages. Dersom
en skytte/holdleder mener, at en afgørelse
truffet af banekommandør/skydeleder/dommer, ikke
er i overensstemmelse med nærværende
bestemmelser, kan der indgives en kortfattet
skriftlig protest til den nedsatte jury.
Drejer protesten sig om
jagtfeltskydningens arrangement som helhed, skal
protesten også indgives skriftlig til den
nedsatte jury.
Sikkerhedsbestemmelser Deltagere skal være
bekendt med almindelige sikkerhedsbestemmelser
for omgang med våben og skal i øvrigt følge de
instruktioner og anvisninger, som gives
skriftlig ved skiltning, opslag og mundtlig
under skydningen. Deltagere, som udviser
nervøsitet eller ukendskab til våbenbetjening
o.l. eller nægter at efterkomme givne
anvisninger, kan udelukkes fra skydningen.
Ligeledes kan deltagere, som
optræder provokerende eller viser tegn på
beruselse, bortvises og udelukkes fra
skydningen. Banekommandørens anvisninger eller
ordre skal ubetinget efterleves af alle.
Herudover skal følgende bestemmelser altid
overholdes:
l Skytten skal ankomme til skydestandpladsen med
åben lås/knækket våben, og det skal kunne ses,
at våbnet er tomt ved at låsen er i bagerste
stilling eller taget ud.
l Når der lades, når våbnet er ladt, og når der
aflades, skal skytten være på skydestandpladsen,
og mundingen skal pege i skudretningen. l
Skytten skal se, om løbet er fri for
fremmedlegemer, før der lades første gang.
l Våbnet må kun lades med det antal patroner,
der skal anvendes på pågældende station på
banekommandørens ordre. l Skift af skydestilling
skal ske med åben lås/knækket våben. l Når
skydningen er færdig, skal skytten kontrollere,
at våbnet ikke er ladt, og at l der ikke er
patroner i kammeret eller magasinet. Kontrollen
gennemføres inden skytten forlader standpladsen,
hvad enten skytten har sit våben med, eller det
midlertidigt efterlades på standpladsen under
opsyn.
l Ingen skytte må forlade skydelinien, før
banekommandøren eller dennes hjælper har
kontrolleret, at våbnet er afladt og tomt, og at
magasinet ligeledes er uden patroner. l Skytten
skal forlade skydestandpladsen med åben
lås/knækket våben. Enhver, der konstaterer, at
der dukker personer op i et fareområde eller
ser, at et markørflag bevæges foran skiver eller
fra dækning, skal uopholdeligt foranledige
skydningen standset ved at råbe: "Hold .....
inde". Overtrædelse af en eller flere af
sikkerhedsbestemmelserne skal straks påtales og
kan medføre bortvisning fra skydebanen.I øvrigt
afvikles skydningen efter,
Sikkerhedsbestemmelser for skydning under De
Danske Skytteforeninger (sidste udgave). |
|
Se mere
information i Jægernes håndbog |
|
 |
| |
Se de billeder fra
riffelkursus 2005 i
Ruskær med riffelinstruktører
Helge Dalgaard, Karsten B. Pedersen
Klik
ker.
 |
|
Billeder fra riffelkursus og indskydning
26-4 2006.
Klik på ovenstående billede for at se
flere billeder |
Stående skydestillinger
Riffelskydning handler om at sætte kuglen der,
hvor man sigter - det er der ingen ben i.
Se mere
Klik her
|
Eksempler på tilladte hjælpemidler til
Riffelprøve |
 |
 |
 |
|
Instruktion
til aspiranten |
Der er to formål med
riffelprøven. Den skal sikre, at du både har en vis
træfsikkerhed med din jagtriffel, og at du kan betjene
den på en forsvarlig måde.
Til skydningen må bruges de hjælpemidler, som du
normalt vil have med på jagt. Der må anvendes passende
udstoppede patrontasker, rygsække og rygsækstole, og
der må anvendes jagtstole, jagtstokke, et- eller
flerbenede skydestokke samt støtteben monteret på
riflen. Ved passende udstoppet forstås udstoppet til
at danne anlæg for riflen.
Hjælpemidlerne skal have en udformning, der
sandsynliggør, at de kan anvendes til jagt.
Hjælpemidler, der falder udenfor denne beskrivelse må
ikke anvendes. Dog må fysisk handicappede aspiranter
anvende deres individuelt tilpassede hjælpemidler.
Dette gælder såvel de af Skov- og Naturstyrelses
godkendte som andre.
Du har 5 minutter til at afgive 6 skud, hvoraf de 5
skal ramme inden for træfområdet (den hvide plet på 20
cm. i diameter). Du skal blive på din standplads, til
alle er færdige med skydningen. Ladning af riflen og
eventuel opfyldning af magasiner skal ske inden for
den fastsatte skydetid.
Til god våbenbetjening hører at:
du ankommer til skydelinien med åben eller
udtaget lås eller knækket våben·
Du ser gennem løbet, før du lader første gang.·
Du har åben lås eller knækket våben, hvis du
skifter skydestilling·
Du efterser kammer og magasin efter endt
skydning·
Du forlader skydelinien med åben eller udtaget
lås eller knækket våben· våbenet ikke betjenes i eller omkring vandret
plan, med mindre det peger mod skiverne·
Du i øvrigt betjener våbenet forsvarligt
Våbenbetjeningen skal foregå på en sådan måde, at den
prøvesagkyndige ikke på noget tidspunkt er i tvivl om,
hvad du foretager dig.
Hvis du ikke kan betjene din riffel på en forsvarlig
måde, er prøven ikke bestået.
Evt. funktioneringsfejl skal du selv afhjælpe inden
for skydetiden (herunder også klikkere).
Prøven begynder på klarlinien, og den slutter, når du
passerer klarlinien igen efter at skydningen er
overstået, og der er foretaget markering.
Klagevejledning:
Den prøvesagkyndiges afgørelse om ikke bestået prøve,
kan inden fire uger efter prøvens aflæggelse påklages
til:
Skov- og Naturstyrelsen
Vildtforvaltningskontoret
Haraldsgade 53, 1
2100 København Ø |
|
Om riffelprøven |
|
Før prøven, skal du :
· Ringe til den prøvesagkyndige og tilmelde dig riffelprøven.
· Indbetale prøvegebyret på kr. 135,00 på et særligt indbetalingskort, der fås hos Danmarks Jægerforbund, Skov- og Naturstyrelsen eller statsskovdistrikterne.
· Sikre at din våbentilladelse er i orden (nummer på våben og våbentilladelse skal stemme overens).
Bemærk at der ikke kan betales kontant på prøvestedet.
Ved prøven, skal du :
· Forevise gyldigt jagttegn, legitimation, kvitteringsdelen af indbetalingskortet, påført postvæsenets eller pengeinstituts kvittering samt det vedhæftede riffelprøvebevis (for aspiranter over 18 år fotolegitimation).
· Medbringe det våben (med våbentilladelse), som prøven ønskes aflagt med, tillige med den fornødne jagtammunition, samt evt. hjælpemidler.
Om prøven:
Instruktion for prøvedeltageren er ophængt ved klarlinien på prøvestedet.
Der er to formål med riffelprøven. Den skal sikre træfsikkerhed samt forsvarlig våbenbetjening.
Til skydningen må bruges de hjælpemidler, som du normalt kan medbringe på jagt, f.eks. skydestok, jagtstol, rygsæk, kikkertetui eller lignende.
Skydestillingen er fri, og du får mulighed for at afprøve den, inden skydningen starter. Hvis du ikke selv har høreværn med, vil du få udleveret et par ørepropper af den prøvesagkyndige eller dennes hjælper.
Skydningen foregår på 100 meters afstand. Du har 5 minutter til at afgive 6 skud, hvoraf de 5 skal ramme inden for træfområdet (hvid skive på 20 cm i diameter). Du skal blive på din standplads, til alle er færdige med skydningen. Ladning af riflen og eventuel opfyldning af magasinet skal ske inden for den fastsatte skydetid.
Til god våbenbetjening hører, at:
· du ankommer til skydelinien med åben eller udtaget lås/knækket våben
· du ser gennem løbet, før du lader første gang
· du har åben lås, hvis du skifter skydestilling
· du efterser kammer og magasin efter endt skydning
· du forlader skydelinien med åben eller udtaget lås/knækket våben
· våbenet må ikke betjenes i eller omkring vandret plan, med mindre det peger mod skiverne
· du i øvrigt betjener våbenet forsvarligt
Våbenbetjeningen skal foregå på en sådan måde, at den prøvesagkyndige ikke på noget tidspunkt er i tvivl om, hvad du foretager dig.
Hvis du ikke kan betjene din riffel på en forsvarlig måde, er prøven ikke bestået. Evt. funktionsfejl skal du selv afhjælpe indenfor skydetiden.
Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til Danmarks Jægerforbund på
Tlf. 36 73 05 00
|
|
|
|
|
|
Har du yderligere spørgsmål, er
du altid velkommen til at ringe
til Danmarks
Jægerforbund på
Tlf. 36 73 05 00
|
Præcisering
af regler omkring
halvautomatiske rifler
Som det sikkert er en del
bekendt, har nogle af
Danmarks Jægerforbunds
medlemmer haft problemer
med at få våbentilladelsen
til halvautomatiske rifler
- herunder salonriffel -
fornyet.
Problemet er opstået i
forbindelse med, at
Justitsministeriet den 17.
maj 2002 udsendte en
cirkulæreskrivelse til
politikredsene hvoraf det
fremgår, at såfremt
personer der ønsker
tilladelse til
halvautomatisk
salonriffel, skal der
foretages en nærmere
vurdering af interessen
for våbenbesiddelsen, og
om den dækker et reelt
behov hos ansøgeren.
(Dette kunne eksempelvis
være en dokumenteret
aftale om regulering af
råger).
Kan en sådan ikke
fremvises, har det hidtil
ligget luften, at det
eneste der var at gøre
var, enten at afhænde sin
riffel eller forsyne den
med permanente ordninger
der sikrede, at den højst
kunne indeholde 2 patroner
jævnfør miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 41 af
21. januar 1994
bekendtgørelse om
skydevåben og ammunition
der må anvendes til jagt
m.v.
Håndtering
Via Justitsministeriets
kontaktudvalg vedrørende
våbenloven, har Danmarks
Jægerforbunds
repræsentanter i dette
udvalg ved forskellige
lejligheder presset på for
at få en tilfredsstillende
løsning på problemet.
Ved det sidst afholdte
møde tilkendegav
Justitsministeriet overfor
Jægerforbundet:
- at der kan
meddeles tilladelse til
halvautomatiske rifler
uden permanente
anordninger til jagt i
udlandet,
- at der – i
overensstemmelse med
jagtlovgivningen – fortsat
kun kan meddeles
tilladelse til
halvautomatiske rifler
med permanente
ordninger til jagt i
Danmark,
- at en anordning alene
anses for permanent, hvis
magasinet blokeres til max
1 patron og (for så vidt
angår aftagelige
magasiner) herefter
fastsvejes eller
nittes til våbenets
låsestol eller
magasingang.
Fastboltning af
magasinet kan derimod ikke
accepteres.
Justitsministeriet gav
endvidere udtryk for, at
en tilladelse til en
halvautomatisk riffel
uden permanent ordning
til jagt i udlandet må
indebære, at våbnet kan
indskydes på skydebaner i
Danmark. Også en vis
øveskydning på en
skydebane i Danmark med
henblik på jagt i udlandet
må anses for tilladt. Det
er ikke tilladt at bruge
halvautomatisk rifler uden
permanent ordning i
forbindelse med
konkurrenceskydning.
På baggrund heraf udsendte
Justitsministeriet en ny
cirkulæreskrivelse af 12.
juli 2004.
Konklusion
Dette betyder for den
enkelte jæger, i
forbindelse med fornyelse
af våbentilladelse, at
vedkommende kan beholde
sin halvautomatiske
riffel/salonriffel uden at
forsyne den med en
permanent anordning i to
tilfælde:
- I henhold til
cirkulæreskrivelse af 17.
maj 2002, hvis der i
forbindelse med
ansøgningen vurderes en
interesse og der kan
afdækkes et reelt behov.
- I henhold til
cirkulæreskrivelse af 12.
juli 2004, hvis riflen
skal bruges til jagt i
udlandet. Det vil fremgå
af tilladelsen, at riflen
kun kan anvendes til jagt
i Danmark, hvis den
forsynes med en permanent
ordning.
|

| |
|
 |
|
 |
| |
|
 |
På det svenske
jægerforbundshjemmesider har man mulighed for anvende sin
mus som riffel. Det kræver at man har Macromedia Flash
installeret på sin Computer. Klik på grafik af vildt for gå til det direkte link. |
|
|
|
 |
|
Hjortebanen Herning Jagtcenter
Klik på logo for at besøge hjemmesiden |
|
H.J.C. – Ørre – Hjortebanen: Februar &
Marts mdr. hver lørdag fra kl. 13:00-16:00, fra 1. april til
18. maj hver torsdag fra kl. 17:00. Derefter fra kl. 18:00.
Helligdage lukket . |
|
HUSK ingen træning på helligdage |
|
På hjortebanen kan du indskyde din jagtriffel på en af vores
fire 100 meters baner, eller du kan skyde på løbende Hjort
eller Elg, vi kan også tilbyde dig at skyde til Hjortemærke,
Elgmærke og Riffelmærke. På træningsdage er der altid mindst
to riffelinstruktører til at hjælpe dig. |
|
Hvad koster det ? |
Indskydning (Ikke medlem) 20,- kr. M. S. K. medlem
Gratis Løbende hjort 25,- kr. M. S. K. medlem 17,- kr. |
|
Leje af banen Ønsker du at leje banen skal du ringe til Jan Madsen på tlf.
2097 1800 prisen er kr. 400,00 pr. time i min. 2 timer. |
|
Salg af patroner
Du kan på banen købe Lapua træningspatroner i Cal. 6,5X55,
.308w og 30.06 har du ønsker om andre Cal. skal de bestilles
i god tid. Kaliber 30.06 koster ca. Kr.6.00,- pr. stk. |
Kombinations skydning
Lørdag d. 24. september fra kl. 12,00 til kl. 18,00 har du
alle tiders chance for at få brugt din Bockbüchsflinte eller
Drilling, først kommer der en hjort løbende og når der er
skudt med kugle efter hjorten kommer der en lerdue flyvende
bagfra. |
|
Elgmærke skydning Hjortebane på Herning jagtcenter er
godkendt af Svenska Jägerförbund til aflæggelse af elg
skydeprøven som er obligatorisk hvis du ønsker at komme på
Elgjagt i Sverige, og du kan Lørdag d. 13. August og Lørdag
d. 17. september begge dage fra kl. 9,00 til kl. 18,00
aflægge prøven hos os, så du er fri for af gøre det når du
kommer til Sverige. Skydebeviset skal blot medbringes til
Sverige. Prøven er kun gyldig i det år den er bestået.
Prøven består af op til 5 serier af 4 skud, hvor man i
mindst tre serier skal have alle 4 skud inden for træf
området, har man det har man Bronze, har man tre serier med
mindst 14 point pr. serie og alle skud inden for træf
området har man Sølv og har man fire serier med mindst 17
point pr. serie har man Guld. Opnås pointkravet til bronze-,
Sølv-, eller Guldmærket kan disse købes på skydebanen. Man
lader med to skud af gangen, Elgen kommer så til at stå fri
ved højre vold, når man er klar afgiver man skud til den
stående Elg, lige så snart man har skudt begynder Elgen at
løbe og man skal så repetere og afgive andet skud før Elgen
forsvinder bag venstre vold, det samme sker så igen bare
spejlvendt, og det er så en serie. Opnår man ikke mærket kan
man bygge videre på prøven ved at prøve igen, Pris kr. 50,00
for 5 serier af 4 skud og kr. 30,00 for 3 serier af 4 skud.
Mærker sælges for kr. 50,00. Der er ingen tilmelding så bare
mød op. |
Hjortemærke skydning
Torsdag d. 4. August og Torsdag d. 25. August begge dage fra
kl. 17,00 kan du skyde hjortemærke på Herning jagtcenter.
Hjortemærket er Danmarks Jægerforbunds duelighedstegn for de
jæger, som dyrker jagt med riffel til bevægelige mål. Prøven
består af en teoretisk og en praktisk del. Teoriprøven
består af 20 spørgsmål i et stof, som omfatter
hjortevildtets biologi, jagtformer og sikkerhed, skudtegn,
eftersøgning, og opbrækning, trofæer samt jagtloven. Stoffet
er samlet i et særligt instruktionshæfte som kan rekvireres
ved henvendelse til Danmarks Jægerforbund. Teoriprøven
gælder i et år. Den praktiske prøve består af op til fem
serier af 4 skud. I første serie står hjorten stille og der
skal afgives fire skud inden for 45 sekunder, lykkes der
ikke af skyde mindst 14 point får man et nyt forsøg, når man
har mindst de 14 point løber hjorten 2 gange fra højre mod
venstre og tilbage igen her skal man have mindst 10 point i
to serier. før man flere point får man medalje efter det. 1. serie Bronze min. 14 point Sølv min. 16 point Guld min.
19 point 2. og 3. serie Bronze min. 10 point Sølv min 13 point Guld
min. 16 point |
Riffelmærke Du kan også ved bestilling af banen skyde til riffelmærket,
der skydes til Danmarks Jægerforbunds bukke skive 6 skud på
10 minutter 40 - 50 point giver Bronze 51 - 58 point giver
Sølv og 59-60 point giver Guld, har du opnået Guld for du
chancen for at tillægge egeløv her skal du yderlige afgive
tre skud fritstående på 3 minutter for at bestå skal du
skyde mindst 27 point. som noget nyt må du nu medbringe en
jagtrelevant skydestok, som må anvendes til de første 6
skud. |
|
 |
|
Sikkerhed |
|
Kilde med tak til Hr. Jens
Ulrik Høgh
>
www.riffeljagt.com
Et våben er et værktøj til drab og et
skydevåben lever op til sit formål med frygtindgydende
effektivitet. Derfor skal skydevåben behandles med
respekt.
De ulykker et skydevåben kan forårsage er af så
alvorlig - og uigenkaldelig - karakter, at enhver der
tager et våben i sin hånd må gøre sig fuldstændigt
klart, hvilke forholdsregler der kan og skal tages for
at minimere risikoen for tragedie til et absolut
minimum. Grundreglerne for sikker omgang med
skydevåben er simple og indlysende. Kend dem - det er
din pligt som skytte! Skytter der ikke opfører sig i
overensstemmelse med de følgende simple
sikkerhedsregler er livsfarlige for deres omgivelser
og bør under ingen omstændigheder have adgang til
skydevåben.
Håndter
ethvert våben som et ladt våben!
Selv om
du er helt sikker på at våbnet ikke er ladt så
adlyd denne regel betingelsesløst! Husk at det er
menneskeligt at fejle, så gør hvad du kan for at undgå
de værste konsekvenser af en eventuel fejl…..det er
ganske omkostningsfrit at tænke sig om! Den
amerikanske forfatter Mark Twain er blevet citeret for
de vise ord “at det farligste skydevåben er det, der
ikke er ladt!”
Vær sikker
på, at mundingen af dit våben altid peger i sikker
retning.
Lad aldrig våbnet pege på noget du ikke agter at
skyde, og bær altid dit våben på en sådan måde at du
kontrollerer mundingsretningen, hvis du snubler eller
falder.
Hvis alle
skytter altid lod deres geværmundinger pege i sikker
retning, ville der stort set ikke ske ulykker med
skydevåben. Så kort kan det siges!
Vær sikker
på, at du er klar over, hvad du skyder på, at der ikke
er forhindringer i vejen, og at der er sikkert
kuglefang bag målet.
Som jæger
er det din pligt at kunne identificere det vildt du
jager med 100% sikkerhed. Husk at flade skud mod vand,
is eller andre hårde overflader springer op og
fortsætter ud i det blå. Lad aldrig spændingen løbe af
med dig. Giv dig tid til at tænke. Er du i tvivl, er
der ingen tvivl…du skyder ikke! Ét enkelt uovervejet
skud kan føre til mange tårer, da hverken biler, hunde
eller jagtkammerater pynter på paraden…..
Hold
fingeren fra aftrækkeren indtil du agter at skyde!
Fingeren
har absolut intet at gøre inden for
aftrækkerbøjlen før der er taget sigte på det mål man
efter behørig overvejelse har besluttet sig for at
ramme.
Lad kun
våbnet når du er parat til at skyde og aflad straks
våbnet, når det ikke er i brug.
Aflad
altid våbnet når du skal forcere en vanskelig
forhindring - en å, et gærde eller ligende. Lad aldrig
et ladt våben komme ud af dine hænder. Lad så vidt
muligt låsen på afladte våben stå åben. Check ethvert
våben du får i hænderne for ammunition i kammer og
magasin - stol aldrig på „at våbnet ikke er ladt“.
Opbevarer våben og ammunition hver for sig under lås
og slå, uden for børns og uvidende voksnes rækkevidde.
Vær sikker
på, at våbnets løb ikke på nogen måde er blokeret og
brug kun ammunition af den rigtige type og kaliber i
god og skydeklar stand.
Hvis et
skud lyder „svagt“ eller på anden måde forkert, så
stop øjeblikkeligt skydningen og undersøg om løbet
stadig er forhindringsfrit. En forhindring i løbet -
selv en tilsyneladende ubetydelig klat mudder eller
våbenfedt - kan resultere i løbssprængning.
Stol ikke på
våbnets mekaniske sikringer - men brug dem alligevel!
Mekaniske
sikringer kan bryde sammen uden varsel, og en sikring
må derfor aldrig træde i stedet for sund fornuft. Brug
dog alligevel alle tilgængelige mekaniske sikringer,
og vent med at afsikre til du agter at skyde.
Udvis
forsigtighed, hvis skuddet „klikker“ og dermed ikke
går af som planlagt.
Husk at
våbnet stadig er ladt og kan gå af uden varsel. Hold
mundingen i sikker retning, vent 30 sekunder, luk
forsigtigt låsen op så langt fra ansigtet og kroppen
som muligt, tag den defekte patron ud og skil dig af
med den på sikker måde.
Kend dit
våben, dets betjening, dets pleje og dets
dødsensfarlige potentiale.
Skyd kun
med våben du kender. Vær altid sikker på at våbnet er
i forsvarlig skydeklar stand, og lad med jævne
mellemrum kompetente bøssemagere efterse det. Overlad
ikke våbnet til andre med mindre du er fuldstændigt
sikker på at de kender de grundlæggende
sikkerhedsregler og kan betjene våbnet forsvarligt.
Hold hovedet
klart når du har våben mellem hænderne. Ulykker
skyldes næsten altid mangel på omtanke.
Jægere der til punkt og prikke efterlever de her
skitserede sikkerhedsregler, har gjort alt hvad der er
menneskeligt muligt for at forebygge ulykker. Mere kan
vi ikke forlange af hinanden.
|
|
|
|
 |

 |

 |
|
Browning Videos
 |
 |
|
Browning Videos |
BOSS
Video |
Rekyldæmper 2
forskellige modeller monteret
på jagtrifler kaliber 30-06.
Montering af rekyldæmper reducerer rekylen med ca. 40-60 %

Alt mindre
end Magnum er feminint?
Med stor tvivl kommer stor forståelse, med
ringe tvivl ringe forståelse." Gl.
kinesisk ordsprog. |
Det perfekte skud med riffel
Artikel af Hr. Ole K. Hansen. Askov/Malt
Jagtforening
Det perfekte skud med en riffel afhænger
af en række forskellige faktorer,
våbenmæssigt som ammunitionsmæssigt, og
det er nogle af disse faktorer der
beskrives i denne artikel. Der findes
mange “opfattelser” af hvordan
våben/projektiler opfører sig under
forskellige forhold. Nogle af dem er
rigtige, og andre er rene myter, og
disse skal vi have aflivet. Skulle emnet
beskrives detaljeret fra alle sider
ville det fylde en hel bog, så denne
artikel giver kun en generel gennemgang
af de vigtigste faktorer.
Riflen / piben.
Piben skal være ordentlig fastgjort i
skæftet, men må ikke røre skæftet, hvis
den er konstrueret med fritliggende
pibe. Hvis den pludselig efter nogle års
brug begynder at "smide" skuddene kan
det skyldes at den er forurenet.
Forurening af piben er når
projektilmaterialet afsætter sig inden i
piben. Dette kan man fjerne selv med
nitrosolvent og en broncebørste, eller
man kan lade en våbenhandler gøre det.
Piben vil atter bliver præcis.
Konkurenceskytter regner med at en pibe
til en baneriffel kan tåle 5000-10.000
skud inden den skal udskiftes.
Træfpunkt.
Forskellige patrontyper giver
forskellige træfpunkter. Mange tror at
det kun er projektilvægten der har
indflydelse, dette er dog ikke sandt,
idet en afvigelse lige så ofte vil være
til siden, som i højden, og det er ikke
altid den lette kugle der rammer højst.
Den teoretiske forskel for hvor meget en
kugle falder på f.eks. 100 meter er
inden for ganske få centimeter, men da
man ofte oplever træfpunktafvigelser på
10-15 centimeter skyldes dette noget
helt andet. Disse træfpunktsafvigelser
skyldes svingninger i riffelpiben. Man
kan sammenligne det lidt med ældre
biler, der kan køre med voldsomme
rystelser og støjgener ved eksempelvis
92 km/t men køre helt rolig og lydløst
ved eksempelvis 88 km/t., dette skyldes
bilens egensvingninger, ligesom riflens
forskellige træfpunkter også har rod i
dette forhold. Sagt kort: Kun ved
prøveskydning ved du hvordan DIN riffel
rammer med de forskellige patrontyper.
Ammunition / projektilvalg
Dette er virkelig "Religion". Dog kan
man sige at det jo ikke er nødvendigt at
opfinde den dybe tallerken flere gange,
og da der jo er en grund til at
patronfabrikanterne har forskellige
projektiltyper, så se hvad fabrikanten
anbefaler de forskellige typer til.
Eksempelvis har Norma haft en patron der
hedder RÅDYR - og den er jo altså ikke
udviklet til Elgjagt o.s.v
LOT-nummer (patronens CPR).
Patroner er fremstillet i serier af
eksempelvis 30.000 stk. pr. gang. Alle
patronæsker fra sådan en serie får samme
LOT-nummer. LOT-nummeret er et nummer
som typisk er stemplet et eller andet
sted på æsken. Køber man patronæsker med
samme LOT-nummer kan man være sikker på
at de er ens. Har 2 patronæsker ikke
samme LOT-nummer kan man ikke forvente
at de har samme træfpunkt. Selvom man
bruger patroner af samme LOT-nummer, bør
man alligevel prøveskyde sin riffel
hvert år idet riflens træ kan have
trukket sig siden sidste sæson, og
krudtet i patronerne kan have ændret
egenskaber alt efter opbevaringsforhold.
Teoretisk pjat vil nogen sige - Nej, det
er ikke kan millimeter træfpunktet
flytter sig. En undersøgelse har vist at
samme patrontype, kun med forskellige
LOT-numre vil give forskellige
træfpunkter, se blot følgende resultat
(100 meters afstand):
I 43% af tilfældene var træfpunktet
inden for 2 cm.
I 47% af tilfældene var træfpunktet
afvigende 3-7 cm.
I 10% af tilfældene var træftpunktet
afvigende 7-22 cm.
Afvigelsen på 2 cm. giver ingen
problemer. Afvigelsen på 3-7 cm. øger
risikoen væsentlig for en anskydning.
Afvigelsen på 7-22 cm. giver i heldigste
fald en forbier, men resulterer nok
desværre ofte i en meget alvorlig
anskydning. Kort sagt: Prøveskud din
riffel !
Kikkerten.
Kikkerten er et følsomt punkt på en
riffel, og utallige eksperter opfordrer
til at man hellere må ofre noget ekstra
på kikkerten, som på riflen. Jeg må give
dem ret. Jeg har selv haft middelmådige
kikkerter der er gået i stykker, og jeg
har oplevet andres kikkerter gå i
stykker. Dog er montagen også meget
vigtig (forbindelsen mellem kikkert og
riffel). Køb en virkelig god stålmontage
hvis du vil undgå probelmer. Jeg har
selv haft montager som jeg brugte til en
middeltung kikkert uden problemer, men
da jeg brugte de samme montager til en
tung kikkert kom problemerne. Sæt
eventuelt en lille klat maling mellem
kikkerten og montagen så det kan ses
hvis kikkerte glider i montageringene.
Olieskud.
Man skal altid have sin riffel trukket
“tør” i piben inden man skyder, idet
olie både kan brænde sig fast i piben,
og det kan give det man kalder olieskud.
Man taler om olieskud hvis kammeret,
piben eller patronen er indsmurt i olie,
hvilket giver et ændret træfpunkt.
Forsøg har vist at afvigelsen for
olieskud i forhold til dem der er skudt
med “tør” pibe ofte vil være 4-8 cm. på
100 meters afstand.
Aftræk.
En typisk aftræksfejl man laver er at
“rykke” skuddet af. Fra man i hjernen
bestemmer sig til at afgive skuddet, og
til kuglen har forladt løbet går der så
lang tid at det kan påvirke skuddet,
hvis man “afslutter” skuddet i det
øjeblik man bestemmer sig for at afgive
skuddet. For at afhjælpe dette skal man
“Eftersigte”, det vil sige at man
sigter, skyder, lader rekylen give
riflen det lille hop, sigter på
sigtepunktet igen, og først derefter er
man “færdig" med at afgive skuddet.
Eftersigtet er et meget væsentligt
trick, der kun kræver meget kort
indlæring. Når man trykker af må man
heller ikke påvirke aftrækkeren for
hårdt, ligesom det er vigtigt at man
trykker lige bagud på aftrækkeren uden
at “skubbe” til skæftet.
Skydestillinger.
Liggende med fast anlæg er for stort set
alle den bedste skydestilling. Først når
denne skydestilling mestres, skal man
begynde at træne siddende og stående, da
man må kunne stole på sit træfpunkt.
Rekylskræk.
Er man bange for sin riffel kan man ikke
ramme præcis. Vil du have en riffel i en
kraftig kaliber er mit råd at købe en
tung solid riffel. En let riffel i
eksempelvis kaliber 30.06 kan meget ofte
medføre rekylskræk. Desto tungere en
riffel er, desto mere vil den optage af
rekylen. Vær ærlig over for dig selv
omkring dette problem. Har du fået
rekylskræk er der følgende muligheder:
Udskift riflen til en tungere, med
mindre kaliber. Monter rekyldæmper på
den nuværende riffel. Læg bly i skæftet
for at gøre riflen tungere. Monter en
tung kikkert. Anvend hjemmeladede
patroner der er ladet med svag styrke,
og lettere kugler. Træning med en mindre
kaliber, og væn dig langsomt til en
krafrigere rekyl igen.
Indskydning.
Indskydning af sin riffel bør foretages
i den skydestilling man skyder bedst,
hvilket for de fleste vil være liggende
med fast anlæg, eller siddende på en
stol med fast støtte på et bord. Man
skal være fortrolig med justering af sin
kikkert, hvor meget giver et klik, og på
hvilken afstand. På skydebanen er der
tit en instruktør der kan hjælpe, men
brug nu hans viden til at tage ved lære,
istedet for blot at lade instruktøren
justere riflen. Den dag man står med en
væltet riffel, på et jagtrevir i
udlandet, da er der ikke nogen dansk
instruktør til at justere riflen for
dig.
Indskydning skal foregå på en skive man
sigter præcis på, nogle kan lide en
plet, og andre kan bedst lide de
specielle indskydningsskiver der findes.
Indskydning på en bukkeskive kan ikke
anbefales. Naturligvis skal man træne på
bukkeskiven for at kunne placere kuglen
rigtig, men den har ingen skarpe
kontraster på bladet man kan sigte
efter, og er derfor uegnet til
indskydning.
Skudvinkler og vindafdrift:
Uanset om der skydes ned eller op vil
riflen skyde OVER det træfpunkt den har
i vandret plan. Dog skal det være
vinkler over 30 grader inden det har
nogen som helst jagtmæssig betydning,
men specielt ved bjergjagt på lange
skudhold er det en vigtig faktor man bør
kende. Eksempel: En 6,5x55 med 9,1 grams
kugle vil på 300 meters afstand træffe 8
cm. højere end normalt ved en vinkel på
30 grader. MEN vil ved en vinkel på 60
grader træffe 30 cm. højere end normalt.
På 200 meters afstand vil tallene være
henholsvis 3 cm. ved 30 grader og 9 cm.
ved 60 grader.
Vindafdriften kan ved kraftig vind være
stor, dog mest på lange skudhold. Med
ovennævnte kaliber / kugle vil der ved
en vindpåvirkning på 10 M/sek. være en
sideforskydning på 13 cm. på 200 meters
afstand. Vindafdriftsforhold for den
enkelte kaliber / kugletype vil ofte
fremgå af den tabel der findes på
patronæskerne.
Træning.
Træn regelmæssigt med din riffel.
Træning med salonriffel kan også kan
være nyttig. Er det bestemte
skydestillinger man vil træne kan det
absolut også trænes med et luftgevær, da
dette jo kan gøre væsentlig billigere
som med jagtriflen. |
|