topbar.asp Bording-Engesvang Jagtforening
 

26-02-2010
2 online !

Riffelskydning.

Riffelprøve
Riffelprøver 2010
Riffelkursus 2006
Hjortebanen
Billeder fra riffelkursus 2005
Det perfekte skud med riffel
Browning Videos
Rekyldæmper
 

Kontaktperson riffeludvalget.
Arne Jørgensen Tlf. 20 45 93 35

Hvis du skal til riffelprøve så ring til Arne for tilmelding nu straks. 

 

Riffelskydning 2010
Se datoerne for indskydning i kalenderen. Alle skydninger er fælles for MOJ. Og BEJ. Husk indskydning til bukkejagtspladserne
skal foregå i BEJ og MOJ regi – ellers vil man ikke blive godkendt. Ikast og Isenvad skyder på banen ved siden af. Husk vores fælles pokalskydning i Ørre tirsdag d. 13. april. kl. 18-20. Mulighed for en times ekstraskydning. Tilmelding i god tid og senest tirsdag d. 7. april til Arne Jørgensen 20 45 93 35. Fælleskørsel.Hvis der er nogen, som har behov for kursus med henblik på obligatorisk riffelprøve, så er der mulighed for det. Ring til Arne Jørgensen Tlf. 20 45 93 35


Der er pokalskydning på hjortebanen i Ørre
Tirsdag den 13 April kl. 18,00 - 20,00
Herning jagtcenter, Bredvigvej 8, Ørre,
7400 Herning
Tlf. Nygaard gl. skole 9713 6098
Tlf. Hjortebanen 9713 6313
Det er rigtig god træning før bukkejagten.
Med venlig hilsen Arne Jørgensen

 

Mød op i god tid. Der må først skydes fra Kl. 18.00

Onsdag d. 21-4 kl. 17.30

Riffelindskydning – Alle er velkommen. Hjemmeværnsbanen Ruskærvej 16, 7441 Bording

Tirsdag d. 27-4 kl. 17.30

Riffelindskydning – Alle er velkommen. Hjemmeværnsbanen Ruskærvej 16, 7441 Bording

 

MAJ

Onsdag d. 5-5 kl. 17.30

Riffelindskydning – Alle er velkommen. Hjemmeværnsbanen Ruskærvej 16, 7441 Bording

Tirsdag d. 11-5 kl..17.30

Riffelindskydning – Alle er velkommen. Hjemmeværnsbanen Ruskærvej 16, 7441 Bording

Onsdag d.11-7
kl. 18.00
Riffelindskydning- på banen i Ruskær.

 

Kaliberreligion eller sund fornuft?
© af Ib Nordentoft Andersen

 
Diskussionen om valget mellem små hurtige kugler kontra store langsomme har raset i hvert fald de sidste 100 år. Begge ”religioner” har gode argumenter, men jeg synes forkæmperne for de små kalibre ind imellem kommer lidt for tæt på grænsen for det dyrevelfærds ansvarlige.

Det vel nok største ansvar der påhviler jægeren er en så hurtig og human nedlæggelse af vildtet som overhovedet muligt, og derfor må jægerens personlige ønsker og kæpheste naturligvis træde i baggrunden. Kødødelæggelse, ømme skuldre og prisen på ammunition er ganske ligegyldige småting i forhold til et skamskudt stykke vildt, der måske ikke engang efterlader schweiss.

At skyde på en elefant med en .222 Rem er ren selvmorderisk idioti, hvorimod en .500 NE på ræv nok kun er unødvendigt overforbrug. Så målet er først og fremmest at finde en kugle/kaliber kombination der under både ideelle, men også mindre heldige forhold, kan klare opgaven.

Forkæmperne for de små kalibre påstår, at de kun skyder når dyret står ideelt. Ja det skulle jeg da så sandelig håbe! Der er da forhåbentligt ingen der afgiver et tvivlsomt skud uanset kaliber. Og selv når dyret, tilsyneladende meget samarbejdsvilligt, står nydeligt og præsenterer skytten for et perfekt bladskud, kan tingene hurtigt gå galt. En lille hidsig kugle bruger omkring 0,1 sekund til at flyve 100 meter, men et rådyr kan løbe med 60 km/t hvilket giver godt 1½ meter på netop 0,1 sekund. Og selv fra stilstand kan den jo nok klare at flytte sig omkring en meter på denne tid, så risikoen for en uheldig kugleplacering er stor.
En større kaliber ville stadig ramme uheldigt, men laver sikkert større skade og er sikker på at producere schweiss. Og et traverserende opfølgningsskud ville have større chance for at nå igennem til de vitale organer.

At mange jægere skyder bedre med en lille kaliber end en stor er meget ofte korrekt, men det skyldes for det meste dårlig eller manglende træning og uhensigtsmæssige skydestillinger. Alene ideen med at træne nye skytter i liggende stilling og ofte med en relativ stor kaliber, er uheldig. Netop den liggende skydestilling giver maksimal påvirkning på skytten, så det ville være bedre at starte nye riffelskytter ved en skydebænk og med mindre kalibre, for derefter at arbejde sig op til de større kalibre og mere krævende skydestillinger.

”Erfarne” jægere der holder sig til de små kalibre fordi de har problemer med rekyl, burde starte forfra i træningen og langsomt arbejde sig op. Human behandling af vildtet er langt vigtigere end blå skuldre og halvmåner.


INFORMATION OM MIDTJYSK SPORTSSKYTTE KLUB / MSK

MSK Information 2009 – no. 3
http://www.hjc.dk/msk.html

For at en ny jæger kan opnå tilladelse til at gå på riffeljagt i Danmark med ammunition med centraltænding, skal man bestå en tvungen riffelprøve, hvor man skyder til en skive som den viste nedenfor.
bukkeskive-web.jpg
Mindst fem af seks afgivne skud skal være placeret inden for den hvide markerings-ring på bukkeskiven. ILLUSTRATION: HENRIK HERTZ
De tvungne riffelprøver afholdes over hele landet, og du kan finde de præcise prøvedatoer og læse mere om prøven og dens aflæggelse ved at vælge i menuen til højre.Betingelser for våbentilladelser til jagtriffel kan du finde ved at klikke
her.


 Våbentilladelse
Det er forbudt uden politiets tilladelse at erhverve, besidde, bære eller anvende skydevåben samt andre særlige farlige våben og knive.
I langt de fleste tilfælde udsteder politiet kun våbentilladelser til skydevåben til personer, der har gyldigt jagttegn. I særlige tilfælde kan der udstedes tilladelse til andre personer, blandt andet til medlemmer af skytteforeninger og til erhvervsmæssige formål.

Jagttegn
Skov- og Naturstyrelsen udsteder jagttegn. Jagttegnet er gyldigt fra 1. april til 31. marts det følgende år.

Du må kun besidde riflede våben, hvis du har gyldigt jagttegn.

Er du jæger, og ønsker du ikke længere at gå på jagt, kan du undlade at forny dit jagttegn. Du må fortsat beholde dit haglgevær, men ikke ammunition til geværet.

Du kan læse om reglerne for jagttegn i bekendtgørelsen om jagttegn.

Glatløbede haglgeværer
Du skal anmelde erhvervelsen af et glatløbet haglgevær og vekselsæt hertil til det lokale politi, hvor du bor, inden otte dage efter, du har erhvervet geværet.

Find anmeldelsesblanketten til haglgevær og vekselsæt her (pdf)

Jagtrifler/salonrifler m.m.
Politiet udsteder kun våbentilladelse til at erhverve, besidde, bære og anvende riflede jagtvåben til personer, der ikke er belastende kendt i Kriminalregisteret.

Betingelser:

  1. Tilladelsen er betinget af gyldigt/betalt jagttegn og kan til enhver tid tilbagekaldes. Tilladelsen skal tilbagesendes til politiet ved fornyelse, eller hvis tilladelsen ikke benyttes. Overdragelse må kun ske til person med gyldig tilladelse til våbnet.
  2. Bortkomst af våben og/eller ammunition eller tilladelsen skal straks anmeldes til politiet.
  3. Tilladelsen skal medbringes, når våbnet bæres, og efter anmodning forevises for politiet.
  4. Våbnet skal opbevares forsvarligt, f.eks. i godkendt våbenskab.
  5. Adresseændring (gebyrfri) skal kun anmeldes, hvis bopælsadresse og obvaringsadresse ikke er den samme. Våbentilladelse og blanket P704-20 afleveres. Ny tilladelse udstedes.

Du skal aflevere ansøgning om denne våbentilladelse til det lokale politi, hvor du bor.
Find ansøgningsblanketten til køb af våben amunnition, fyrværkeri og bæretilladelse her (pdf) 

Find ansøgningsbalnketten til fornyelse af våbentilladelser, som du også skal bruge ved bl.a. adresseændring og ændring af våbendata her (pdf)

Europæisk våbenpas
Politiet udsteder kun våbenpas til jægere og konkurrenceskytter med fast bopæl i Danmark. Du skal samtidig have gyldig tilladelse til at besidde, bære og anvende et skydevåben til jagt eller konkurrenceskydning.

Du skal personligt aflevere et udfyldt ansøgningsskema og våbenbilag for hvert våben i den politikreds, hvor du bor.

Du skal medbringe: 

  • Et vellignende foto
  • Behørig legitimation (kørekort, pas eller tilsvarende billedlegitimation)
  • Dokumentation for din tilladelse til de(t) skydevåben, du ønsker indført i våbenpasset (gyldigt jagttegn, våbenpåtegning, eller våbentilladelse)

Find ansøgningskemaet til Europæisk Våbenpas her (pdf)
Find våbenbilaget vedr. Våbenpas her (pdf)

Våbensamlinger
Politiet udsteder tilladelse til erhvervelse og besiddelse af våben til våbensamlinger og samlinger af aftagelige magasiner. Tilladelsen omfatter ikke ammunition.

Der gælder særlige regler for udstedelse af tilladelse til at erhverve og besidde skydevåben til våbensamling.

Samleren skal føre en ajourført liste indeholdende oplysninger om skydevåbnene i samlingen

Du skal aflevere din ansøgning til det lokale politi, hvor du bor.

Find ansøgningsblanketten til våbensamlingstilladelse her (pdf)
Find skema med liste vedrørende samling af skydevåben her (pdf)

Signalvåben/kombinerede gas- og signalvåben
Politiet udsteder kun tilladelse i ganske særlige tilfælde, f.eks. til personer, der godtgør at have brug for våbnet til nødsignalafgivelse, hundetræning, sport m.v.

Find ansøgningsblanketten til køb af våben, ammunition, fyrværkeri og til bæretilladelse her (pdf)

Senest opdateret: 28. december 2009

Den gamle skive til riffelprøven. Den er nu historie og erstattes af en skive med et 20 cm træfområde som IKKE er hvidt, men ligner resten af bukken.
HuntersMagazine erfarer, at riffelprøven er blevet lavet om.
I skrivende stund kan vi ikke få nærmere forklaringer fra Skov- og Naturstyrelsen på grund af vinterferien, men vi forventer at få kontakt til den ansvarlige medarbejder på mandag den 16. februar.
Imidlertid ved vi, at Skov- og Naturstyrelsen har rundsendt en mail til Danmarks Jægerforbunds riffelkoordinatorer med følgende oplysninger:
Til orientering har Skov-og Naturstyrelsen besluttet, at "den hvide træfområdeskive" erstattes af bukkeskiven, hvor der er tegnet en cirkel på 20 cm i diameter med bukken som baggrund. Ændringen har effekt d.d.
De nye bukkeskiver er ved at blive produceret. Samt der er ved at blive udarbejdet nye girokort til prøverne.
” Noget tyder i øvrigt på, at aspiranter der har betalt for prøven på et af de gamle girokort også tillades adgang til prøven.
Fortsættelse følger.... Se mere information http://www.huntersmagazine.com

2010 i Adobe Acrobat format

Minihjortebanen.Minihjortebanens tid i jagtforeningsregi er forbi. Vilkårene for deltagelse på landskuet i Herning er ikke længere tilfredsstillende og banen er dermed til salg for enhver interesseret. Henvendelse til Erik Thykjær 21474536

 

Gode råd ved indskydning af riffel

Så nærmer bukkejagten sig, og riflerne skal ud af våbenskabet og klargøres til tidlig morgen den 16. maj.

For at sikre sig en riffel, som rammer plet og er fuldt ud funktionsduelig, er der nogle enkelte ting, man skal huske, inden jagtsæsonen går i gang.

Det første man gør, når riflen tages ud af våbenskabet, er at tørre den af for overskydende olie og trække piben tør (det er selvfølgelig en forudsætning, at riflen blev olieret ved sidste jagtsæsons afslutning).

Især på riflens bevægelige dele er en tynd film af olie vigtig. For meget olie kan virke som skidtsamler, så vær påpasselig med mængden af olie. Derefter kontrollerer man, at skæftet og kikkert er skruet solidt fast. Også riflens bærerem efterses, så man ikke risikerer at tabe riflen under transport eller jagt.

Kikkertens linser pudses med en klud, som kan fås hos alle optikere. Vær meget påpasselig med, hvad der bruges til at pudse kikkerlinser med, og brug aldrig toiletpapir, idet det kan indeholde små sandkorn, som kan ridse linsen. Riffelpiben skal ligge fri af skæftet. Dette kontrolleres ved at trække et tyndt stykke papir omkring piben og føre det ned mod låsestolen. På intet tidspunkt må piben have kontakt med skæftet, og er det tilfældet, skal der slibes af skæftet (benyt sandpapir), indtil piben ligger frit.

Når riflen er efterset, er det tid til indskydning.

Indskydningen bør altid foregå på en godkendt skydebane og gerne med tilstedeværelse af riffelinstruktører, som kan afhjælpe eventuelle problemer undervejs samt give gode råd. Det frarådes på det kraftigste at foretage indskydning på midlertidige skydebaner ude i terrænet. For det første er man ikke forsikret på nogen måde, hvis uheldet er ude, og for det andet er det jægerens eget ansvar, at gældende sikkerhedsbestemmelser overholdes. Se også nyheden fra den 29. marts:
Er du forsikret under ind- eller kontrolskydning?   

Under indskydningen er det en god idé at iføre sig sit jagttøj og andet udstyr, som anvendes på riffeljagt. Det er vigtigt, at skyttens jagtpåklædning og -udstyr benyttes, så eventuelle problemer kan afhjælpes før jagten. Hvis der benyttes en skydebænk eller andre lignende hjælpemidler, er det afgørende, at det er skytten selv, som betjener våbnet før, under og efter skudafgivelse.

Det anbefales at skyde to-tre skud for at kontrollere, om træfpunktet sidder på skiven. Er dette tilfældet, tilrådes det at lave skudserier af minimum fem skud, før man bestemmer sig for at stille på kikkerten. Undervejs kan man løbende finindstille, men man bør afslutte med en skudserie på fem skud for at sikre sig, at middeltræfpunktet sidder, hvor man ønsker det.

På en indskydningsafstand på 100 m anbefales det, at man skyder med tre-fire cm overslag. Det betyder, at træfpunktet skal sidde tre-fire cm over sigtepunktet. På denne måde kan skytten sigte ”lige på”, på afstande fra ca. 20-180 m med langt de fleste kalibre og kugler. Billig spidsskarpammunition kan anvendes under den grove indskydning, men jagtammunition SKAL anvendes til finindstillingen. Kuglevægt og udgangshastigheder varierer mellem patrontyper og mærker, så det er vigtigt at afslutte med den ammunition, man anvender til jagt. Selv jagtammunition med forskelligt serienummer bør ikke blandes.

Hvis indskydningen ikke foregår med jagtrelevant udstyr og skydestilling, bør man afslutte med et par skud, som afspejler en jagtsituation. Det bør man for at sikre, at man ikke ændrer på træfpunktet som følge af fejl i skydestilling, sigte og skudafgivelse.

Efter indskydningen renses riffelløbet med olie og filtklude/-propper. Husk, at riffelløbet skal trækkes tørt for olie, inden det benyttes igen.
Kilde/
Søren Egelund Rasmussen

 

Jagtfeltskydning med jagtriffel

 

Jagtfeltskydning med jagtriffel foregår, som navnet siger i “felten” og har til formål at fremme jagtriffelskytters dygtiggørelse i skydning i terræn under så forskellige jagtrelevante forhold som muligt. Dette foregår efter nedenstående regelsæt.

 

1 Formål
Danmarks Jægerforbunds Jagtfeltskydning med jagtriffel har til formål at fremme jagtriffelskytters dygtiggørelse i skydning i terræn under så jagtrelevante forhold som muligt. Der lægges ved denne skydning vægt på at øge riffelskyttens rutine i skud til mål på forskellige afstande og under tidspres. Endvidere tilstræbes at opøve brugen af gode skydestillinger og hjælpemidler.

2 Organisation

Danmarks Jægerforbunds Jagtfeltskydning med jagtriffel arrangeres som Jagtfeltskydning ved fem eller flere områdeskydninger. Skydningen afvikles i et dueligheds- og et konkurrencemoment. Konkurrencemomentet er inddelt i klasser og med et afsluttende Danmarks Jægerforbunds Mesterskab. Jagtfeltskydningerne ledes af de respektive arrangører som udpeges af Jægerforbundet, og skydningerne arrangeres så vidt muligt i løbet af august måned på samme dag. Skydningerne arrangeres så vidt muligt ens. Jægerforbundet meddeler i god tid arrangørerne, hvordan skydningen tilrettelægges med hensyn til antal skud, skivesammensætning, skudafstande m.v..
Der arrangeres Jagtfeltskydninger i følgende fem, eller flere, områder:

En skydning for Nord- og Nordvestjylland - regionerne 1 og 2.l En skydning for Midt- og Østjylland - regionerne 3, 4 og 5.lEn skydning for Sydjylland og Fyn - regionerne 6, 7 og 8.
En skydning for Sjælland og Lolland/Falster - regionerne 9, 10, 11, 12 og 13.
En skydning for Bornholm - region 14.
Jægerforbundet fastsætter tid og sted for Jagtfeltskydningernes afholdelse, og disse bekendtgøres i medlemsbladet, 3-4 uger før afholdelsen. Der betales et indskud for at deltage. Indskuddets størrelse fastsættes af Jægerforbundet.
Mesterskabsskydningen arrangeres sidste weekend i september måned, og den ledes af Jægerforbundet.

3 Deltagelse

Ved tilmeldingen til Jagtfeltskydningen gælder følgende: Jagtfeltskydningen er åben for alle medlemmer under Jægerforbundet. For at kunne deltage i Jagtfeltskydningen, skal deltageren være i besiddelse af gyldigt jagttegn og våbentilladelse til den anvendte jagtriffel. Gyldigt medlemsbevis kan forlanges forevist inden skydningens start. Uanset antallet af, og arter af medlemskaber i Danmarks Jægerforbund, kan der kun deltages i kvalifikationsskydningen og præmierækken i det område (region) hvor man har bopæl*.

Deltages der i andre kvalifikationsskydninger – såfremt der er plads, er det uden for præmierække og uden mulighed for kvalifikation.
* Bopælen defineres i disse regler som, der hvor man bor en måned før kvalifikationsskydningen. Bopælen afgør hvilket område der skal skydes i det pågældende år.

Tilmelder deltageren sig duelighedsmomentet – udenfor konkurrence – er der ikke krav om dokumentation og bevis for bestået Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning med jagtriffel. Samtidig giver tilmelding heri ret til at deltage i et ubegrænset antal jagtfeltskydninger. Der kan ikke foretages tilmelding til Mesterskabet.

Tilmelder deltageren sig konkurrencemomentet er der krav om dokumentation og bevis for bestået DJ-mærkeskydning med jagtriffel. Samtidig giver tilmelding heri den enkelte skytte kun ret til at deltage i én jagtfeltskydning i konkurrencemomentet.

Fra hver jagtfeltskydning kan der, fra deltagerne i konkurrencemomentet, til Danmarks Jægerforbunds mesterskabet kvalificere sig et antal skytter efter følgende nøgle: 150 (antal skytter ved MS) divideret med antallet af jagtfeltskydninger.

Bornholm har altid forlods 10 pladser. Benytter Bornholm sig ikke af denne mulighed administreres disse pladser af Danmarks Jægerforbunds skydeudvalg. Områder, hvor antallet af skytter ved Jagtfeltskydninger overstiger 75, kan tildeles ekstra pladser. Disse pladser administreres af Jægerforbundet. De bedst placerede fra de enkelte jagtfeltskydninger fra konkurrencemomentet kan deltage i Danmarks Jægerforbunds mesterskab. Fordelingen i de enkelte klasser ved Danmarks Jægerforbunds mesterskabet sker efter forholdstal. Jægerforbundet uddeler medaljer til nr. 1, 2 og 3 i hver klasse. Jægerforbundet uddeler ikke præmier eller pokaler ved Jagtfeltskydningerne, men arrangørerne kan tildele præmier.
Ved Danmarks Jægerforbunds mesterskab i jagtfeltskydning tildeles der medaljer i hver af klasserne Mester-, Jæger-, Dame- og Veteranklassen samt DJvandrepokal til 1. vinderen. Inden Mesterskabsskydningen får de deltagende skytter tilsendt et program, og inden skydningen begynder skal der uddeles skydekort.

4 Skydningen

Danmarks Jægerforbunds Jagtfeltskydning afvikles ved skud til relevante vildtmålsskiver. Skudafstandene er ukendte for skytten, men skudafstanden skal være inden for 300 m. Over 150 m kun skydning til hjort, vildsvin og andre skiver større end vildsvin. I skydningen skal følgende elementer indgå: Skydning fra liggende, knælende/siddende og fritstående stilling. Endvidere skal der være min. 1 situation med lang skudafstand (200-300m) og min. 1 situation med kort skydetid (10-25 sek./3 skud). Liggende skydestilling: Høj liggende skydestilling eller lav liggende skydestilling. Liggende skydestilling kan efter aftale med stationschefen ændres til siddende eller knælende En situation er kombinationen af klarstilling, skydestilling, skydetid, skive, skudafstand m.v. Situationerne opbygges så kun en ting er meget vanskelig. F.eks. kan stor afstand, lille ringdiameter, kort skydetid eller svær skydestilling ikke kombineres. Der kan opstilles flere ens skiver pr. station, således at flere skytter kan afgive skud samtidig. Skiverne opstilles, så det pointgivende træfområde er fri af al vegetation. Skiverne forsynes med tydelige numre og med laveste nummer til venstre. Tilsvarende numre markerer standpladserne på skydelinjen. Hvis der ikke er mulighed for indskydning, bør station 1 være liggende skydning på ca. 100 meter, og skytterne skal kunne se træfningen efter endt skydning. Mesterskabet arrangeres af Jægerforbundet. Skydningen kan arrangeres forskel ligt fra år til år. Det maksimale antal skud bekendtgøres hvert år. I forbindelse med Danmarks Jægerforbunds mesterskabet skal der afholdes en finaleskydning.

5 Våben og ammunition

Til Jagtfeltskydningen må anvendes enhver jagtriffel eller kombinationsvåben, der ifølge våbentilladelsen er registreret som jagtriffel. Der må anvendes lovligt optisk sigtemiddel. Anvendte våben og kalibre/patroner skal til enhver tid opfylde gældende lovgivning vedr. beskydning af råvildt.

Anvendte våben må ikke være forsynet med rekyl- eller mundingsbremse. Der må anvendes al ammunition, der er beregnet til det anvendte våben herunder fuldkappet. Det forudsættes, at jagtriflen er indskudt, og deltagerne har ikke krav på prøveskud, før skydningen indledes. Der må kun anvendes ét og samme våben under skydningen.

6 Klasseinddeling

Indplacering og oprykning

Mesterklassen: Mesterklassen er fortrinsvis for skytter, der har bestået Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning med guld med egeløv som bedste resultat. Jægerklassen: Jægerklassen er forbeholdt skytter der har bestået Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning med guld-, sølv- eller bronze mærket som bedste resultat. I denne klasse kan der ikke deltage skytter som har erhvervet guld med egeløv.

Veteranklassen: Der kan skydes i veteranklassen fra den 1. januar i det år der fyldes 60.

Dameklassen: Ingen særlige kriterier.

Oprykning: Oprykning til Mesterklassen finder sted, når man har bestået Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning med guld med egeløv. Medaljevindere i Jægerklassen ved Danmarks Jægerforbunds årlige mesterskabsskydning skyder i Mesterklassen de efterfølgende år.Man må gerne tilmelde sig en højere klassen end den man er berettiget til. Nedrykning kan ikke finde sted.

Hjælpemidler.

Alle må benytte egne medbragte, jagtrelaterede hjælpemidler såsom, jagtstol, flerbenet skydestok, rygsæk, påmonterede støtteben, afstandsmåler m.v.. I Mesterklassen må der dog kun benyttes rem og handske. Handicappede mesterskytter har dispensation til brug af kørestol. Der kan på et antal stationer tilbydes hjælpemidler som Mesterklassen kan vælge at benytte. Arrangørerne stiller på en række stationer gode hjælpemidler til rådighed for at udbrede kendskabet til dem og deres rette anvendelse. Disse hjælpemidler kan anvendes enten alene eller sammen med egne.Rem. Bærerem må anvendes. Remmen må gerne være dobbelt så armen kan stikkes igennem. Herved kan remstøtte anlægges med den bagerste del af remmen slap. Remmen skal være fastgjort til skæftet med begge ender. Der må ikke være stive partier, der kan støtte mod jord eller krop. Remstøtte må anvendes i alle klasser.
7 Almindelige bestemmelser

A. Deltageren i en jagtfeltskydning er personlig ansvarlig for, at våben og ammunition er lovlige, og at våbnet er i forsvarlig stand. B. Tages en skytte i forsøg på snyderi skal skytten diskvalificeres og udelukkes fra skydningen. Som snyderi regnes bl.a.:l benyttelse af ikke tilladte hjælpemidler benyttelse af anden end den foreskrevne skydestilling lladning af våbnet med flere patroner end angivet i instruktionen afgivelse af flere skud end angivet i instruktionen l forsøg på at ændre ved opnåede resultater på skive eller skydekort. C. Tvivlsspørgsmål om pointværdi afgøres af banekommandøren på stedet, og afgørelsen kan ikke gøres til genstand for protest.
D. Stationsbeskrivelse: Klarlinien / ventelinien oprettes 15 - 20 meter bag skydelinien. Her stiller skytterne op, medbringende det materiel de har brug for under skydningen. Skytterne fremkaldes til skydelinien. Startlinie. Hvis der er en startlinie, skal klarlinien/ventelinien være mindst 10 meter bag startlinien. Skydelinien skal være markeret ved planke, minestrimmel eller lignende. Holdfører. Jagtfeltskydningen gennemføres normalt i hold. Laveste skyttenr. er holdfører, som er ansvarlig for holdets optræden under skydningen.

Holdelederen sørger for, at holdet følger den anviste rute og holder sig klar til skydning efter tur.

Holdføreren overvåger/kontrollerer, at resultater føres rigtigt på skydekortet. Evt. protest skal indgives til banekommandøren, inden holdet forlader stationen. Skydehold kan sammensættes af skytter fra forskellige klasser. Skydekortet skal ud for skyttens navn påføres oplysninger om, hvilken klasse der skydes i. Stationschefen kontrollerer, at skytternes hjælpemidler svarer til deres klasseinddeling, før de kommer frem til skydelinjen.

Skudkommandoer

Ved ankomst til ventelinien gør skytten sig bekendt med instruksen for skydningen på den pågældende station. Ventepladsen må ikke forlades, før banekommandøren kalder skytterne frem.

Skytterne indtager herefter deres pladser, som er til højre for standpladsskiltene.Når skytterne er på plads kommanderer banekommandøren. Skudkommandoerne er tilpasset den påtænkte skydning. Efter skydetidens ophør aflader skytten selv uden videre kommando våbnet og gør klar til kontrol med mundingen pegende i skudretningen.

Funktionsfejl
afhjælpes af skytten selv indenfor skydetiden. Forekommer der en klikker, er det tilladt at spænde låsen på ny eller tage en ny patron. Gør man det sidste, skal banekommandøren adviseres, og patronen skal tages fra lommen eller patronboks – ikke fra den opstillede patronholder. Skytten må først forlade standpladsen efter ophørt skydetid, og når våbnet er afladt.

Skud i utide

For skud, der afgives inden kommandoen "SKYD", samt efter skydetidens ophør, fradrages der med højeste point lige så mange træffere, som der er afgi- vet skud i utide.

Skud i forkert skive
Forekommer der flere skud i skiven end foreskrevet i instruktionen gælder følgende:
l skud i forkert skive er at regne som forbiskud for den skytte, der afgiver skuddet (ene), men tæller for den skytte, hvis skive træffes, og tæller med det bedste resultat medmindre de fremmede skud med sikkerhed på grund af hulstørrelse kan identificeres.

Markering

Skytte og banekommandør kontrollerer sammen skiverne. Dog ikke hvor der af hensyn til afstand og tidsforbrug bruges markørdækning. Skytten må ikke komme skiven nærmere end 2 meter og må ikke berøre skiven, før plastring tillades. Banekommandøren sørger for at registrere og kridte alle skudhullerne. Ved pointvurdering er banekommandørens afgørelse endelig. Skyderesultatet føres på skydekortet, der medbringes af holdføreren/skytten til næste station. Pointværdien 1 skrives som 01, 3 som 03 og en forbier noteres som X. Ved anvendelse af markører opgives antal træffere enten ved hjælp af markørstok eller over radio/telefon. Plastring må ikke finde sted, før banekommandørens tilladelse er givet. Ved markering af skuddene gælder i øvrigt:
l Ved vurdering af pointværdi anvendes indadtælling (berørt streg).
l Opspringere regnes som forbiskud.
l Plastring af skiverne bør ske med plaster i en farve, der svarer til skivernes baggrund.
l Ved evt. rettelse på skydekort skal banekommandøren ved sin signatur berigtige rettelsen.
l Arrangørerne kan vælge at lade skytterne hjælpe til ved kridtning (farvet kridt) og lapning af skudhuller.
l Arrangøren kan bestemme, at skytter ikke går med på de lange mål. Indrangering

Rækkefølgen bestemmes ved: l højeste pointsum l flest trufne figurer l højeste pointsum på sidste station, næstsidste osv.l flest trufne figurer på sidste station, næstsidste osv.

Kan afgørelse ikke træffes efter ovenstående, arrangeres der omskydning. Lodtrækning kan forekomme, når skydetilladelse på skydebane eller skydeareal  forhindrer omskydning.

Regler for god opførsel

Enhver skytte skal i sin fremtræden stræbe efter at være et eksempel til efterlevelse og derved være med til at afvikle skydningen på en god måde. Tilskuere og andre skytter bag skydelinien må ikke kommentere eller på anden måde blande sig i forholdene på skydelinien. Banekommandøren har ret til at bortvise enhver, der ikke retter sig efter reglerne for jagtfeltskydning. Udover sikkerhedsbestemmelserne gælder følgende:
l Enhver skytte har pligt til at kende konkurrencebestemmelserne og reglernefor god opførsel.

l Ingen skytte må før eller under skydningen modtage eller forsøge at få oplysninger om skydningen, ligesom enhver, der har gennemført skydningen, ikke må meddele skytter, der ikke har gennemført skydningen, oplysninger om denne. l Ved de af DJ tilrettelagte skydninger må der ikke, efter at skytterne er kaldt frem fra stopskiltet, ydes nogen form for hjælp eller vejledning fra tilskuere, ledere eller lignende.l En skytte, der ønsker at forlade sin standplads under skydningen, skal først aflade sit våben og underrette banekommandøren herom.l Banekommandøren har den absolutte kommando på banen og er underlagt skydelederen.

Protester
Der skal nedsættes en jury bestående af 3 personer. Evt. protester skal indgives til banekommandøren inden stationen forlades, idet senere afgivne protester ikke godtages. Dersom en skytte/holdleder mener, at en afgørelse truffet af banekommandør/skydeleder/dommer, ikke er i overensstemmelse med nærværende bestemmelser, kan der indgives en kortfattet skriftlig protest til den nedsatte jury.

Drejer protesten sig om jagtfeltskydningens arrangement som helhed, skal protesten også indgives skriftlig til den nedsatte jury.

Sikkerhedsbestemmelser
Deltagere skal være bekendt med almindelige sikkerhedsbestemmelser for omgang med våben og skal i øvrigt følge de instruktioner og anvisninger, som gives skriftlig ved skiltning, opslag og mundtlig under skydningen. Deltagere, som udviser nervøsitet eller ukendskab til våbenbetjening o.l. eller nægter at efterkomme givne anvisninger, kan udelukkes fra skydningen.

Ligeledes kan deltagere, som optræder provokerende eller viser tegn på beruselse, bortvises og udelukkes fra skydningen. Banekommandørens anvisninger eller ordre skal ubetinget efterleves af alle. Herudover skal følgende bestemmelser altid overholdes:
l Skytten skal ankomme til skydestandpladsen med åben lås/knækket våben, og det skal kunne ses, at våbnet er tomt ved at låsen er i bagerste stilling eller taget ud.
l Når der lades, når våbnet er ladt, og når der aflades, skal skytten være på skydestandpladsen, og mundingen skal pege i skudretningen. l Skytten skal se, om løbet er fri for fremmedlegemer, før der lades første gang.
l Våbnet må kun lades med det antal patroner, der skal anvendes på pågældende station på banekommandørens ordre. l Skift af skydestilling skal ske med åben lås/knækket våben. l Når skydningen er færdig, skal skytten kontrollere, at våbnet ikke er ladt, og at l der ikke er patroner i kammeret eller magasinet. Kontrollen gennemføres inden skytten forlader standpladsen, hvad enten skytten har sit våben med, eller det midlertidigt efterlades på standpladsen under opsyn.
l Ingen skytte må forlade skydelinien, før banekommandøren eller dennes hjælper har kontrolleret, at våbnet er afladt og tomt, og at magasinet ligeledes er uden patroner. l Skytten skal forlade skydestandpladsen med åben lås/knækket våben. Enhver, der konstaterer, at der dukker personer op i et fareområde eller ser, at et markørflag bevæges foran skiver eller fra dækning, skal uopholdeligt foranledige skydningen standset ved at råbe: "Hold ..... inde". Overtrædelse af en eller flere af sikkerhedsbestemmelserne skal straks påtales og kan medføre bortvisning fra skydebanen.I øvrigt afvikles skydningen efter, Sikkerhedsbestemmelser for skydning under De Danske Skytteforeninger (sidste udgave).

Se mere information i Jægernes håndbog

 

 

 

Se de billeder fra riffelkursus 2005 i Ruskær med riffelinstruktører
 Helge Dalgaard, Karsten B. Pedersen
Klik ker.

Billeder fra riffelkursus og indskydning 26-4 2006.
Klik på ovenstående billede for at se flere billeder


Stående skydestillinger
Riffelskydning handler om at sætte kuglen der,
hvor man sigter - det er der ingen ben i.
Se mere Klik her

Eksempler på tilladte hjælpemidler til Riffelprøve
Instruktion til aspiranten
Der er to formål med riffelprøven. Den skal sikre, at du både har en vis træfsikkerhed med din jagtriffel, og at du kan betjene den på en forsvarlig måde.

Til skydningen må bruges de hjælpemidler, som du normalt vil have med på jagt. Der må anvendes passende udstoppede patrontasker, rygsække og rygsækstole, og der må anvendes jagtstole, jagtstokke, et- eller flerbenede skydestokke samt støtteben monteret på riflen. Ved passende udstoppet forstås udstoppet til at danne anlæg for riflen.

Hjælpemidlerne skal have en udformning, der sandsynliggør, at de kan anvendes til jagt. Hjælpemidler, der falder udenfor denne beskrivelse må ikke anvendes. Dog må fysisk handicappede aspiranter anvende deres individuelt tilpassede hjælpemidler. Dette gælder såvel de af Skov- og Naturstyrelses godkendte som andre.

Du har 5 minutter til at afgive 6 skud, hvoraf de 5 skal ramme inden for træfområdet (den hvide plet på 20 cm. i diameter). Du skal blive på din standplads, til alle er færdige med skydningen. Ladning af riflen og eventuel opfyldning af magasiner skal ske inden for den fastsatte skydetid.

Til god våbenbetjening hører at:

du ankommer til skydelinien med åben eller udtaget lås eller knækket våben·
Du ser gennem løbet, før du lader første gang.·
Du har åben lås eller knækket våben, hvis du skifter skydestilling·
Du efterser kammer og magasin efter endt skydning·
Du forlader skydelinien med åben eller udtaget lås eller knækket våben· våbenet ikke betjenes i eller omkring vandret plan, med mindre det peger mod skiverne·
Du i øvrigt betjener våbenet forsvarligt

Våbenbetjeningen skal foregå på en sådan måde, at den prøvesagkyndige ikke på noget tidspunkt er i tvivl om, hvad du foretager dig.

Hvis du ikke kan betjene din riffel på en forsvarlig måde, er prøven ikke bestået.

Evt. funktioneringsfejl skal du selv afhjælpe inden for skydetiden (herunder også klikkere).

Prøven begynder på klarlinien, og den slutter, når du passerer klarlinien igen efter at skydningen er overstået, og der er foretaget markering.

Klagevejledning:
Den prøvesagkyndiges afgørelse om ikke bestået prøve, kan inden fire uger efter prøvens aflæggelse påklages til:

Skov- og Naturstyrelsen
Vildtforvaltningskontoret
Haraldsgade 53, 1
2100 København Ø

Om riffelprøven

Før prøven, skal du :
·  Ringe til den prøvesagkyndige og tilmelde dig riffelprøven.
 
·  Indbetale prøvegebyret på kr. 135,00 på et særligt indbetalingskort, der fås hos Danmarks Jægerforbund, Skov- og Naturstyrelsen eller statsskovdistrikterne.
 
·  Sikre at din våbentilladelse er i orden (nummer på våben og våbentilladelse skal stemme overens).
 
Bemærk at der ikke kan betales kontant på prøvestedet.
 
Ved prøven, skal du :
·  Forevise gyldigt jagttegn, legitimation, kvitteringsdelen af  indbetalingskortet, påført postvæsenets eller pengeinstituts kvittering samt det vedhæftede riffelprøvebevis (for aspiranter over 18 år fotolegitimation).
 
·  Medbringe det våben (med våbentilladelse), som prøven ønskes aflagt med, tillige med den fornødne jagtammunition, samt evt. hjælpemidler.
 
Om prøven:
Instruktion for prøvedeltageren er ophængt ved klarlinien på prøvestedet.
Der er to formål med riffelprøven. Den skal sikre træfsikkerhed samt forsvarlig våbenbetjening.
Til skydningen må bruges de hjælpemidler, som du normalt kan medbringe på jagt, f.eks. skydestok, jagtstol, rygsæk, kikkertetui eller lignende.
Skydestillingen er fri, og du får mulighed for at afprøve den, inden skydningen starter. Hvis du ikke selv har høreværn med, vil du få udleveret et par ørepropper af den prøvesagkyndige eller dennes hjælper.
 
Skydningen foregår på 100 meters afstand. Du har 5 minutter til at afgive 6 skud, hvoraf de 5 skal ramme inden for træfområdet (hvid skive på 20 cm i diameter). Du skal blive på din standplads, til alle er færdige med skydningen. Ladning af riflen og eventuel opfyldning af magasinet skal ske inden for den fastsatte skydetid.
 
Til god våbenbetjening hører, at:
·  du ankommer til skydelinien med åben eller udtaget lås/knækket våben
·  du ser gennem løbet, før du lader første gang
·  du har åben lås, hvis du skifter skydestilling
·  du efterser kammer og magasin efter endt skydning
·  du forlader skydelinien med åben eller udtaget lås/knækket våben
·  våbenet må ikke betjenes i eller omkring vandret plan, med mindre det peger mod skiverne
·  du i øvrigt betjener våbenet forsvarligt
 
Våbenbetjeningen skal foregå på en sådan måde, at den prøvesagkyndige ikke på noget tidspunkt er i tvivl om, hvad du foretager dig.
Hvis du ikke kan betjene din riffel på en forsvarlig måde, er prøven ikke bestået. Evt. funktionsfejl skal du selv afhjælpe indenfor skydetiden.
 
Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til Danmarks Jægerforbund på
 
Tlf.  36 73 05 00
 
 
Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til Danmarks Jægerforbund på
Tlf.  36 73 05 00
Præcisering af regler omkring halvautomatiske rifler
Som det sikkert er en del bekendt, har nogle af Danmarks Jægerforbunds medlemmer haft problemer med at få våbentilladelsen til halvautomatiske rifler - herunder salonriffel - fornyet. Problemet er opstået i forbindelse med, at Justitsministeriet den 17. maj 2002 udsendte en cirkulæreskrivelse til politikredsene hvoraf det fremgår, at såfremt personer der ønsker tilladelse til halvautomatisk salonriffel, skal der foretages en nærmere vurdering af interessen for våbenbesiddelsen, og om den dækker et reelt behov hos ansøgeren. (Dette kunne eksempelvis være en dokumenteret aftale om regulering af råger).

Kan en sådan ikke fremvises, har det hidtil ligget luften, at det eneste der var at gøre var, enten at afhænde sin riffel eller forsyne den med permanente ordninger der sikrede, at den højst kunne indeholde 2 patroner jævnfør miljøministeriets bekendtgørelse nr. 41 af 21. januar 1994 bekendtgørelse om skydevåben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.
 
Håndtering
Via Justitsministeriets kontaktudvalg vedrørende våbenloven, har Danmarks Jægerforbunds repræsentanter i dette udvalg ved forskellige lejligheder presset på for at få en tilfredsstillende løsning på problemet.
 
Ved det sidst afholdte møde tilkendegav Justitsministeriet overfor Jægerforbundet:
 
- at der kan meddeles tilladelse til halvautomatiske rifler uden permanente anordninger til jagt i udlandet,

- at der – i overensstemmelse med jagtlovgivningen – fortsat kun kan meddeles tilladelse til halvautomatiske rifler med permanente ordninger til jagt i Danmark,

-  at en anordning alene anses for permanent, hvis magasinet blokeres til max 1 patron og (for så vidt angår aftagelige magasiner) herefter fastsvejes eller nittes til våbenets låsestol eller magasingang. Fastboltning af magasinet kan derimod ikke accepteres.
 
Justitsministeriet gav endvidere udtryk for, at en tilladelse til en halvautomatisk riffel uden permanent ordning til jagt i udlandet må indebære, at våbnet kan indskydes på skydebaner i Danmark. Også en vis øveskydning på en skydebane i Danmark med henblik på jagt i udlandet må anses for tilladt. Det er ikke tilladt at bruge halvautomatisk rifler uden permanent ordning i forbindelse med konkurrenceskydning.
 
På baggrund heraf udsendte Justitsministeriet en ny cirkulæreskrivelse af 12. juli 2004.
 
Konklusion
Dette betyder for den enkelte jæger, i forbindelse med fornyelse af våbentilladelse, at vedkommende kan beholde sin halvautomatiske riffel/salonriffel uden at forsyne den med en permanent anordning i to tilfælde:
 
-         I henhold til cirkulæreskrivelse af 17. maj 2002, hvis der i forbindelse med ansøgningen vurderes en interesse og der kan afdækkes et reelt behov.
-         I henhold til cirkulæreskrivelse af 12. juli 2004, hvis riflen skal bruges til jagt i udlandet. Det vil fremgå af tilladelsen, at riflen kun kan anvendes til jagt i Danmark, hvis den forsynes med en permanent ordning.

 

 

 

På det svenske jægerforbundshjemmesider har man mulighed for anvende sin mus som riffel. Det kræver at man har Macromedia Flash installeret på sin Computer.
Klik på grafik af vildt for gå til det direkte link.

Hjortebanen Herning Jagtcenter
Klik på logo for at besøge hjemmesiden

H.J.C. – Ørre – Hjortebanen: Februar & Marts mdr. hver lørdag fra kl. 13:00-16:00, fra 1. april til 18. maj hver torsdag fra kl. 17:00. Derefter fra kl. 18:00. Helligdage lukket.

HUSK ingen træning på helligdage 

På hjortebanen kan du indskyde din jagtriffel på en af vores fire 100 meters baner, eller du kan skyde på løbende Hjort eller Elg, vi kan også tilbyde dig at skyde til Hjortemærke, Elgmærke og Riffelmærke. På træningsdage er der altid mindst to riffelinstruktører til at hjælpe dig.

Hvad koster det ?

Indskydning (Ikke medlem) 20,- kr.  M. S. K. medlem Gratis
Løbende hjort 25,- kr. M. S. K. medlem 17,- kr.

Leje af banen
Ønsker du at leje banen skal du ringe til Jan Madsen på tlf. 2097 1800
prisen er kr. 400,00 pr. time i min. 2 timer.

Salg af patroner
Du kan på banen købe Lapua træningspatroner i Cal. 6,5X55, .308w og 30.06 har du ønsker om andre Cal. skal de bestilles i god tid.
Kaliber 30.06 koster ca. Kr.6.00,- pr. stk.

Kombinations skydning
Lørdag d. 24. september fra kl. 12,00 til kl. 18,00 har du alle tiders chance for at få brugt din Bockbüchsflinte eller Drilling, først kommer der en hjort løbende og når der er skudt med kugle efter hjorten kommer der en lerdue flyvende bagfra.
Elgmærke skydning Hjortebane på Herning jagtcenter er godkendt af Svenska Jägerförbund til aflæggelse af elg skydeprøven som er obligatorisk hvis du ønsker at komme på Elgjagt i Sverige, og du kan Lørdag d. 13. August og Lørdag d. 17. september begge dage fra kl. 9,00 til kl. 18,00 aflægge prøven hos os, så du er fri for af gøre det når du kommer til Sverige. Skydebeviset skal blot medbringes til Sverige. Prøven er kun gyldig i det år den er bestået. Prøven består af op til 5 serier af 4 skud, hvor man i mindst tre serier skal have alle 4 skud inden for træf området, har man det har man Bronze, har man tre serier med mindst 14 point pr. serie og alle skud inden for træf området har man Sølv og har man fire serier med mindst 17 point pr. serie har man Guld. Opnås pointkravet til bronze-, Sølv-, eller Guldmærket kan disse købes på skydebanen. Man lader med to skud af gangen, Elgen kommer så til at stå fri ved højre vold, når man er klar afgiver man skud til den stående Elg, lige så snart man har skudt begynder Elgen at løbe og man skal så repetere og afgive andet skud før Elgen forsvinder bag venstre vold, det samme sker så igen bare spejlvendt, og det er så en serie. Opnår man ikke mærket kan man bygge videre på prøven ved at prøve igen, Pris kr. 50,00 for 5 serier af 4 skud og kr. 30,00 for 3 serier af 4 skud. Mærker sælges for kr. 50,00. Der er ingen tilmelding så bare mød op.
Hjortemærke skydning
Torsdag d. 4. August og Torsdag d. 25. August begge dage fra kl. 17,00 kan du skyde hjortemærke på Herning jagtcenter. Hjortemærket er Danmarks Jægerforbunds duelighedstegn for de jæger, som dyrker jagt med riffel til bevægelige mål. Prøven består af en teoretisk og en praktisk del. Teoriprøven består af 20 spørgsmål i et stof, som omfatter hjortevildtets biologi, jagtformer og sikkerhed, skudtegn, eftersøgning, og opbrækning, trofæer samt jagtloven. Stoffet er samlet i et særligt instruktionshæfte som kan rekvireres ved henvendelse til Danmarks Jægerforbund. Teoriprøven gælder i et år. Den praktiske prøve består af op til fem serier af 4 skud. I første serie står hjorten stille og der skal afgives fire skud inden for 45 sekunder, lykkes der ikke af skyde mindst 14 point får man et nyt forsøg, når man har mindst de 14 point løber hjorten 2 gange fra højre mod venstre og tilbage igen her skal man have mindst 10 point i to serier. før man flere point får man medalje efter det.
1. serie Bronze min. 14 point Sølv min. 16 point Guld min. 19 point
2. og 3. serie Bronze min. 10 point Sølv min 13 point Guld min. 16 point
Riffelmærke
Du kan også ved bestilling af banen skyde til riffelmærket, der skydes til Danmarks Jægerforbunds bukke skive 6 skud på 10 minutter 40 - 50 point giver Bronze 51 - 58 point giver Sølv og 59-60 point giver Guld, har du opnået Guld for du chancen for at tillægge egeløv her skal du yderlige afgive tre skud fritstående på 3 minutter for at bestå skal du skyde mindst 27 point. som noget nyt må du nu medbringe en jagtrelevant skydestok, som må anvendes til de første 6 skud.

 

Sikkerhed
Kilde med tak til Hr. Jens Ulrik Høghwww.riffeljagt.com

Et våben er et værktøj  til drab og et skydevåben lever op til sit formål med frygtindgydende effektivitet. Derfor skal skydevåben behandles med respekt.
De ulykker et skydevåben kan forårsage er af så alvorlig - og uigenkaldelig - karakter, at enhver der tager et våben i sin hånd må gøre sig fuldstændigt klart, hvilke forholdsregler der kan og skal tages for at minimere risikoen for tragedie til et absolut minimum. Grundreglerne for sikker omgang med skydevåben er simple og indlysende. Kend dem - det er din pligt som skytte! Skytter der ikke opfører sig i overensstemmelse med de følgende simple sikkerhedsregler er livsfarlige for deres omgivelser og bør under ingen omstændigheder have adgang til skydevåben.

Håndter ethvert våben som et ladt våben!

Selv om du er helt sikker på at våbnet ikke er ladt så adlyd denne regel betingelsesløst! Husk at det er menneskeligt at fejle, så gør hvad du kan for at undgå de værste konsekvenser af en eventuel fejl…..det er ganske omkostningsfrit at tænke sig om! Den amerikanske forfatter Mark Twain er blevet citeret for de vise ord “at det farligste skydevåben er det, der ikke er ladt!”

Vær sikker på, at mundingen af dit våben altid peger i sikker retning. 
Lad aldrig våbnet pege på noget du ikke agter at skyde, og bær altid dit våben på en sådan måde at du kontrollerer mundingsretningen, hvis du snubler eller falder.

Hvis alle skytter altid lod deres geværmundinger pege i sikker retning, ville der stort set ikke ske ulykker med skydevåben. Så kort kan det siges!

Vær sikker på, at du er klar over, hvad du skyder på, at der ikke er forhindringer i vejen, og at der er sikkert kuglefang bag målet.

Som jæger er det din pligt at kunne identificere det vildt du jager med 100% sikkerhed. Husk at flade skud mod vand, is eller andre hårde overflader springer op og fortsætter ud i det blå. Lad aldrig spændingen løbe af med dig. Giv dig tid til at tænke. Er du i tvivl, er der ingen tvivl…du skyder ikke! Ét enkelt uovervejet skud kan føre til mange tårer, da hverken biler, hunde eller jagtkammerater pynter på paraden….. 

Hold fingeren fra aftrækkeren indtil du agter at skyde!

Fingeren har absolut intet at gøre inden for aftrækkerbøjlen før der er taget sigte på det mål man efter behørig overvejelse har besluttet sig for at ramme.

Lad kun våbnet når du er parat til at skyde og aflad straks våbnet, når det ikke er i brug.

Aflad altid våbnet når du skal forcere en vanskelig forhindring - en å, et gærde eller ligende. Lad aldrig et ladt våben komme ud af dine hænder. Lad så vidt muligt låsen på afladte våben stå åben. Check ethvert våben du får i hænderne for ammunition i kammer og magasin - stol aldrig på „at våbnet ikke er ladt“. Opbevarer våben og ammunition hver for sig under lås og slå, uden for børns og uvidende voksnes rækkevidde.

Vær sikker på, at våbnets løb ikke på nogen måde er blokeret og brug kun ammunition af den rigtige type og kaliber i god og skydeklar stand.

Hvis et skud lyder „svagt“ eller på anden måde forkert, så stop øjeblikkeligt skydningen og undersøg om løbet stadig er forhindringsfrit. En forhindring i løbet - selv en tilsyneladende ubetydelig klat mudder eller våbenfedt - kan resultere i løbssprængning.

Stol ikke på våbnets mekaniske sikringer - men brug dem alligevel!

 Mekaniske sikringer kan bryde sammen uden varsel, og en sikring må derfor aldrig træde i stedet for sund fornuft. Brug dog alligevel alle tilgængelige mekaniske sikringer, og vent med at afsikre til du agter at skyde.

Udvis forsigtighed, hvis skuddet „klikker“ og dermed ikke går af som planlagt.

Husk at våbnet stadig er ladt og kan gå af uden varsel. Hold mundingen i sikker retning, vent 30 sekunder, luk forsigtigt låsen op så langt fra ansigtet og kroppen som muligt, tag den defekte patron ud og skil dig af med den på sikker måde.

Kend dit våben, dets betjening, dets pleje og dets dødsensfarlige potentiale.

Skyd kun med våben du kender. Vær altid sikker på at våbnet er i forsvarlig skydeklar stand, og lad med jævne mellemrum kompetente bøssemagere efterse det. Overlad ikke våbnet til andre med mindre du er fuldstændigt sikker på at de kender de grundlæggende sikkerhedsregler og kan betjene våbnet forsvarligt.

Hold hovedet klart når du har våben mellem hænderne. Ulykker skyldes næsten altid mangel på omtanke.

Jægere der til punkt og prikke efterlever de her skitserede sikkerhedsregler, har gjort alt hvad der er menneskeligt muligt for at forebygge ulykker. Mere kan vi ikke forlange af hinanden.
   


 

 


Browning Videos

Browning Videos

BOSS Video

Rekyldæmper 2 forskellige modeller monteret
på jagtrifler kaliber 30-06.
Montering af rekyldæmper reducerer rekylen med ca. 40-60 %

 

Nedenstående link til
http://www.riffeljagt.com

30-06 Springfield
Vedligehold
Rekylskræk

Effektiv rekyldæmper
kickstop reducerer rekylen med ca. 20%. Kickstoppet kan let eftermonteres.
Vejer ca. 600 gram.

Alt mindre end Magnum er feminint?
Med stor tvivl kommer stor forståelse, med ringe tvivl ringe forståelse."  Gl. kinesisk ordsprog.

 

Det perfekte skud med riffel
Artikel af Hr. Ole K. Hansen. Askov/Malt Jagtforening

Det perfekte skud med en riffel afhænger af en række forskellige faktorer, våbenmæssigt som ammunitionsmæssigt, og det er nogle af disse faktorer der beskrives i denne artikel. Der findes mange “opfattelser” af hvordan våben/projektiler opfører sig under forskellige forhold. Nogle af dem er rigtige, og andre er rene myter, og disse skal vi have aflivet. Skulle emnet beskrives detaljeret fra alle sider ville det fylde en hel bog, så denne artikel giver kun en generel gennemgang af de vigtigste faktorer.

Riflen / piben.
Piben skal være ordentlig fastgjort i skæftet, men må ikke røre skæftet, hvis den er konstrueret med fritliggende pibe. Hvis den pludselig efter nogle års brug begynder at "smide" skuddene kan det skyldes at den er forurenet. Forurening af piben er når projektilmaterialet afsætter sig inden i piben. Dette kan man fjerne selv med nitrosolvent og en broncebørste, eller man kan lade en våbenhandler gøre det. Piben vil atter bliver præcis. Konkurenceskytter regner med at en pibe til en baneriffel kan tåle 5000-10.000 skud inden den skal udskiftes.

Træfpunkt.
Forskellige patrontyper giver forskellige træfpunkter. Mange tror at det kun er projektilvægten der har indflydelse, dette er dog ikke sandt, idet en afvigelse lige så ofte vil være til siden, som i højden, og det er ikke altid den lette kugle der rammer højst. Den teoretiske forskel for hvor meget en kugle falder på f.eks. 100 meter er inden for ganske få centimeter, men da man ofte oplever træfpunktafvigelser på 10-15 centimeter skyldes dette noget helt andet. Disse træfpunktsafvigelser skyldes svingninger i riffelpiben. Man kan sammenligne det lidt med ældre biler, der kan køre med voldsomme rystelser og støjgener ved eksempelvis 92 km/t men køre helt rolig og lydløst ved eksempelvis 88 km/t., dette skyldes bilens egensvingninger, ligesom riflens forskellige træfpunkter også har rod i dette forhold. Sagt kort: Kun ved prøveskydning ved du hvordan DIN riffel rammer med de forskellige patrontyper.

Ammunition / projektilvalg
Dette er virkelig "Religion". Dog kan man sige at det jo ikke er nødvendigt at opfinde den dybe tallerken flere gange, og da der jo er en grund til at patronfabrikanterne har forskellige projektiltyper, så se hvad fabrikanten anbefaler de forskellige typer til. Eksempelvis har Norma haft en patron der hedder RÅDYR - og den er jo altså ikke udviklet til Elgjagt o.s.v

LOT-nummer (patronens CPR).
Patroner er fremstillet i serier af eksempelvis 30.000 stk. pr. gang. Alle patronæsker fra sådan en serie får samme LOT-nummer. LOT-nummeret er et nummer som typisk er stemplet et eller andet sted på æsken. Køber man patronæsker med samme LOT-nummer kan man være sikker på at de er ens. Har 2 patronæsker ikke samme LOT-nummer kan man ikke forvente at de har samme træfpunkt. Selvom man bruger patroner af samme LOT-nummer, bør man alligevel prøveskyde sin riffel hvert år idet riflens træ kan have trukket sig siden sidste sæson, og krudtet i patronerne kan have ændret egenskaber alt efter opbevaringsforhold. Teoretisk pjat vil nogen sige - Nej, det er ikke kan millimeter træfpunktet flytter sig. En undersøgelse har vist at samme patrontype, kun med forskellige LOT-numre vil give forskellige træfpunkter, se blot følgende resultat (100 meters afstand):
I 43% af tilfældene var træfpunktet inden for 2 cm.
I 47% af tilfældene var træfpunktet afvigende 3-7 cm.
I 10% af tilfældene var træftpunktet afvigende 7-22 cm.
Afvigelsen på 2 cm. giver ingen problemer. Afvigelsen på 3-7 cm. øger risikoen væsentlig for en anskydning. Afvigelsen på 7-22 cm. giver i heldigste fald en forbier, men resulterer nok desværre ofte i en meget alvorlig anskydning. Kort sagt: Prøveskud din riffel !

Kikkerten.
Kikkerten er et følsomt punkt på en riffel, og utallige eksperter opfordrer til at man hellere må ofre noget ekstra på kikkerten, som på riflen. Jeg må give dem ret. Jeg har selv haft middelmådige kikkerter der er gået i stykker, og jeg har oplevet andres kikkerter gå i stykker. Dog er montagen også meget vigtig (forbindelsen mellem kikkert og riffel). Køb en virkelig god stålmontage hvis du vil undgå probelmer. Jeg har selv haft montager som jeg brugte til en middeltung kikkert uden problemer, men da jeg brugte de samme montager til en tung kikkert kom problemerne. Sæt eventuelt en lille klat maling mellem kikkerten og montagen så det kan ses hvis kikkerte glider i montageringene.

Olieskud.
Man skal altid have sin riffel trukket “tør” i piben inden man skyder, idet olie både kan brænde sig fast i piben, og det kan give det man kalder olieskud. Man taler om olieskud hvis kammeret, piben eller patronen er indsmurt i olie, hvilket giver et ændret træfpunkt. Forsøg har vist at afvigelsen for olieskud i forhold til dem der er skudt med “tør” pibe ofte vil være 4-8 cm. på 100 meters afstand.

Aftræk.
En typisk aftræksfejl man laver er at “rykke” skuddet af. Fra man i hjernen bestemmer sig til at afgive skuddet, og til kuglen har forladt løbet går der så lang tid at det kan påvirke skuddet, hvis man “afslutter” skuddet i det øjeblik man bestemmer sig for at afgive skuddet. For at afhjælpe dette skal man “Eftersigte”, det vil sige at man sigter, skyder, lader rekylen give riflen det lille hop, sigter på sigtepunktet igen, og først derefter er man “færdig" med at afgive skuddet. Eftersigtet er et meget væsentligt trick, der kun kræver meget kort indlæring. Når man trykker af må man heller ikke påvirke aftrækkeren for hårdt, ligesom det er vigtigt at man trykker lige bagud på aftrækkeren uden at “skubbe” til skæftet.

Skydestillinger.
Liggende med fast anlæg er for stort set alle den bedste skydestilling. Først når denne skydestilling mestres, skal man begynde at træne siddende og stående, da man må kunne stole på sit træfpunkt.

Rekylskræk.
Er man bange for sin riffel kan man ikke ramme præcis. Vil du have en riffel i en kraftig kaliber er mit råd at købe en tung solid riffel. En let riffel i eksempelvis kaliber 30.06 kan meget ofte medføre rekylskræk. Desto tungere en riffel er, desto mere vil den optage af rekylen. Vær ærlig over for dig selv omkring dette problem. Har du fået rekylskræk er der følgende muligheder: Udskift riflen til en tungere, med mindre kaliber. Monter rekyldæmper på den nuværende riffel. Læg bly i skæftet for at gøre riflen tungere. Monter en tung kikkert. Anvend hjemmeladede patroner der er ladet med svag styrke, og lettere kugler. Træning med en mindre kaliber, og væn dig langsomt til en krafrigere rekyl igen.

Indskydning.
Indskydning af sin riffel bør foretages i den skydestilling man skyder bedst, hvilket for de fleste vil være liggende med fast anlæg, eller siddende på en stol med fast støtte på et bord. Man skal være fortrolig med justering af sin kikkert, hvor meget giver et klik, og på hvilken afstand. På skydebanen er der tit en instruktør der kan hjælpe, men brug nu hans viden til at tage ved lære, istedet for blot at lade instruktøren justere riflen. Den dag man står med en væltet riffel, på et jagtrevir i udlandet, da er der ikke nogen dansk instruktør til at justere riflen for dig.
Indskydning skal foregå på en skive man sigter præcis på, nogle kan lide en plet, og andre kan bedst lide de specielle indskydningsskiver der findes. Indskydning på en bukkeskive kan ikke anbefales. Naturligvis skal man træne på bukkeskiven for at kunne placere kuglen rigtig, men den har ingen skarpe kontraster på bladet man kan sigte efter, og er derfor uegnet til indskydning.

Skudvinkler og vindafdrift:
Uanset om der skydes ned eller op vil riflen skyde OVER det træfpunkt den har i vandret plan. Dog skal det være vinkler over 30 grader inden det har nogen som helst jagtmæssig betydning, men specielt ved bjergjagt på lange skudhold er det en vigtig faktor man bør kende. Eksempel: En 6,5x55 med 9,1 grams kugle vil på 300 meters afstand træffe 8 cm. højere end normalt ved en vinkel på 30 grader. MEN vil ved en vinkel på 60 grader træffe 30 cm. højere end normalt. På 200 meters afstand vil tallene være henholsvis 3 cm. ved 30 grader og 9 cm. ved 60 grader.
Vindafdriften kan ved kraftig vind være stor, dog mest på lange skudhold. Med ovennævnte kaliber / kugle vil der ved en vindpåvirkning på 10 M/sek. være en sideforskydning på 13 cm. på 200 meters afstand. Vindafdriftsforhold for den enkelte kaliber / kugletype vil ofte fremgå af den tabel der findes på patronæskerne.

Træning.
Træn regelmæssigt med din riffel. Træning med salonriffel kan også kan være nyttig. Er det bestemte skydestillinger man vil træne kan det absolut også trænes med et luftgevær, da dette jo kan gøre væsentlig billigere som med jagtriflen.