topbar.asp Bording-Engesvang Jagtforening
 

26-08-2009
2 online !

S T A N D A R D V E D T Æ G T E R   
FOR   LOKALFORENING UNDER DANMARKS JÆGERFORBUND  (DJ)


V E D T Æ G T E R

 FOR

B O R D I N G     -     E N G E S V A N G     -     J A G T F O R E N I N G

§ 1.

 Forenings navn er Bording – Engesvang Jagtforening,
  med hjemsted i Ikast Kommune.

§ 2.

Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund kreds 2, og er til enhver tid underlagt Danmarks Jægerforbunds love og bestemmelser, og der kan intet vedtages på en generalforsamling, som er i strid hermed.

§ 3.

Foreningens formål er:

At medvirke til udbredelse af kendskab til human jagtudøvelse i overensstemmelse med gældende love.
At udføre revirforbedringsarbejde og vildtpleje, herunder fodring og udsættelse af vildt.
At hjælpe medlemmerne i udnyttelse af jagtkonsulentvæsenet og vildtbiologisk station.
At medvirke til bekæmpelse af krybskytteri og andre ulovligheder i forbindelse med jagt.
At erhverve jagtterræn og arrangere jagter.
At dygtiggøre medlemmerne i flugt- og anden skydning samt hundeføring.
At samarbejde med naboforeninger om fælles interesser.
At styrke og befæste sammenholdet blandt medlemmerne ved at arrangere film, foredrag, selskabelige sammenkomster, udflugter, ekskursioner med videre.
Gå til top  

§ 4.

Som medlem optages enhver person, der kan godkendes af bestyrelsen. Nægter bestyrelsen en anmodning om medlemskab, kan dette forelægges generalforsamlingen.

Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren inden 1. oktober.

Bestyrelsen kan ekskludere medlemmer, der modarbejder foreningen, samt et medlem, der er kendt skyldig i forsætlig, grov overtrædelse af jagt- eller våbenloven.

Eksklusionen skal dog for at få endelig gyldighed godkendes af hovedbestyrelsen.

§ 5.

Foreningen ledes af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse på mindst 5 og højst 11 medlemmer. Valgperioden er 2 år. Fratrædende medlemmer kan genvælges. På første møde efter en generalforsamling, på hvilken valg har fundet sted, vælger bestyrelsen formand, næstformand, kasserer og sekretær, samt nedsætter udvalg til varetagelse af foreningens forskellige arrangementer. Udvalgene kan suppleres med medlemmer, selv om disse ikke er indvalgt i bestyrelsen.

§ 6.

Generalforsamlingen, der er foreningens højeste myndighed, afholdes hvert år i november måned, og i øvrigt når bestyrelsen eller 1/5 af medlemmerne skriftligt begære det. Generalforsamlingen indvarsles med mindst 8 dages varsel i et lokalt blad eller ved meddelelse til hvert medlem. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer, og beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Lovændringer skal dog vedtages med mindst 2/3 af de fremmødtes stemmer. Hvis der på en generalforsamling skal behandles forslag, der kræver særlig majoritet, skal dette meddeles i indkaldelsen.

§ 7.

Den årlige generalforsamling skal indeholde mindst følgende punkter:

1. Valg af dirigent. Denne vælges ved almindelig stemmeflerhed og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde, stemmeafgivningen og dens resultater. Stemmeafgivningen sker skriftlig.
2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse.
Regnskabsåret er 1/11 – 31/10 og regnskabet skal være afsluttet og revideret af en, for et år ad gangen, på generalforsamlingen valgt revisor, og underskrevet af revisor og formand.
4. Valg til bestyrelsen samt 2 suppleanter til denne.
Halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne afgår hvert år efter tur.
5. Valg af revisor samt suppleant for denne.
Genvalg kan finde sted.
6. Fastsættelse af næste års kontingent.
Forslag fra medlemmerne skal tilstilles formanden senest 8 dage før generalforsamlingen for at kunne forventes optaget på generalforsamlingens dagsorden.
8. Eventuelt.  
 

§ 8.

 Over det på generalforsamlingen, bestyrelses- samt udvalgsmøder passerede, føres en protokol, der for generalforsamlingens vedkommende underskrives af dirigenten og de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Ved øvrige møder underskrives den af de tilstedeværende.

§ 9.

Foreningens likvide midler indsættes i et pengeinstitut. Kassereren må dog have en passende kassebeholdning. 

§ 10.

Foreningen tegnes af 3 bestyrelsesmedlemmer i foreningen. Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom, tegnes foreningen dog af den samlede bestyrelse.

§ 11.

En eventuel opløsning af foreningen, kan kun ske på en generalforsamling, indkaldt pr. post, til hvert enkelt medlem, med mindst 10 dages varsel. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen. Opløsningen kan ske, hvis 2/3 af medlemmerne møder op og 2/3 af de fremmødte stemmer herfor. Er 2/3 ikke fremmødt, men 2/3 af de fremmødte stemte for opløsningen, indkaldes til en ny generalforsamling. Opløsningen kan her vedtages, hvis 2/3 af de mødte stemmer herfor. Samme generalforsamling træffer beslutning om foreningens midler og ejendele.

 Således vedtaget på generalforsamling den 30. januar 1978 og tilpasset Danmarks Jægerforbund 8.2.1993.

 Sign.
Kirstein Henriksen  Henning Jeppesen  Preben Danielsen  Brian Pedersen
 Svend Marquard  Sthen Iversen  Karl Rasmussen  
Gå til top