topbar.asp Bording-Engesvang Jagtforening
 

18-01-2010
2 online !

 

Gå til emne
 Jagtprøvens aflæggelse
Spørgsmål og svar om jagttegn
Danmarks Jægerforbunds håndbog
 Jagttegnsundervisning

Udarbejdet i samarbejde med:

   
På disse sider kan du se vores udvalg af informations- og undervisningsmaterialer, samt udfylde bestilling eller købe direkte over nettet. Du kan også kigge i vores online udgave af lærebogen VILDT & JAGT I DANMARK, som løbende vil blive opdateret. I vores video sektion kan du desuden se vores udbud af jagt-relaterede VHS film.


Klik her

er tilstræbt at give bogen et indhold, så den også kan bruges som håndbog af erfarne jægere, der ønsker at tilegne sig større teoretisk viden om jagt.
Bogen er udformet så brugervenligt, som det har været muligt. Systemet, ringbind og løsblade, tillader udskiftning i de enkelte afsnit, efterhånden som de ændres på grund af lovændringer eller ændringer i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af Lov om jagt og vildtforvaltning.
Med bogen følger en CD-ROM, hvor man kan øve sig ved at svare på forskellige relevante spørgsmål. Programmet kører kun på PC med min. 486 processor og skal køre under min. Windows 95 (se under Jagttræningsprogram for jægere på CD-ROM for yderligere systemkrav).
Een gang årligt i september måned bliver lærebogen VILDT & JAGT I DANMARK ajourført. Ajourført CD-ROM kan købes derudover.
D.v.s. bogen kan ajourføres for sept. 2007, sept. 2006 og sept. 2005, altså højst 2 år bagud. Ajourføring længere tilbage kan ikke lade sig gøre.
Bogen indeholder Skov- og Naturstyrelsens DVD om riffelskydning.
 
Opgavehæfte til lærebogen VILDT & JAGT I DANMARK
Opgavehæftet omfatter cirka 700 spørgsmål til stoffet i lærebogen VILDT & JAGT I DANMARK. En del af disse spørgsmål bliver brugt ved jagtprøven. Bagerst i hæftet findes en liste med de rigtige besvarelser af samtlige spørgsmål.Opgavehæftet kan benyttes til standpunktsprøver såvel i en undervisningssituation som af enkeltpersoner, der forbereder sig til jagtprøven. Endvidere kan jægere, der ønsker at teste deres viden på området, have glæde af hæftet

Nyt Jagttegn ?

Er du ung eller lidt ældre, og ønsker at tage jagttegn til den kommende sæson, så ring til:
Erik Thykjær Jensen
Klode Mølle Vej 5
DK-7442 Engesvang
Mobil. 21 47 45 36
 
NB. Næste kursus starter medio september, så ring nu hvis du vil være sikker på en plads.
 
Den frivillig jagtprøve
 Den frivillige jagtprøve, der er en tro kopi af den obligatoriske jagtprøve, giver mulighed for at teste sine færdigheder, før det virkelig gælder.
Prøverne afholdes i marts og april over hele landet, og næsten alle prøverne annonceres samlet i martsnummeret af JÆGER. Alle jagtprøveaspiranter kan tilmelde sig prøven enten individuelt eller hele kursistholdet samlet. Der er intet krav om medlemskab af Danmarks Jægerforbund. Det koster pt. 70,- at deltage, og prisen dækker skriftlige materialer, geværer, patroner med videre. Bestås prøven får man endvidere et DJ-bevis samt et jægermærke. Man går gennem hele jagtprøven, selv om man er dumpet undervejs, og man kan tilmelde sig lige så mange prøver, man kan overkomme, uanset om man dumper eller består. Alle Danmarks Jægerforbunds kredse er forpligtet til at afholde frivillige jagtprøver i den udstrækning, der er behov for det. Man er altid velkommen til at henvende sig til prøvelederen eller kreds-formanden, hvis man har spørgsmål. 
Se flere billeder klik på ovenstående billede.
   
Jagttegnet er strengt personligt. Jagttegnet samt yderligere legitimation, f.eks. kørekort,
ID-kort eller pas, skal altid medbringes under jagt.Skov- og Naturstyrelsen Jagttegn Haraldsgade 53, l. sal DK-2100 København Ø Tlf.: 39 47 24 24 mellem 9.00- 12.00 Fax:  39 47 24 22
Jægere skal have et gyldigt jagttegn, og de skal have det med sig når de går på jagt. Jagttegnet giver tilladelse til at drive jagt efter de gældende regler, og det skal fornyes hvert år.
Den årlige jagttegnsafgift er fra 1. april 2001 på 500 kr. plus 15 kr. i præmie for lovpligtig ansvarsforsikring. Betaling for jagttegn kan ske på www.jagttegn.dk
For at få jagttegn skal man være fyldt 16 år, og man enten stå i Skov- og Naturstyrelsens jægerregister eller bestå jagtprøven
Jagttegn i år 2000:
  • Ca. 167.870 personer løste jagttegn. Det var knap 3.500 færre end i 1999.
  • 5.074 personer tilmeldte sig jagtprøven. 3.881 (80%) bestod. I 1999 bestod ca. 81% jagtprøven.
  • 3.972 personer tilmeldte sig riffelprøven. 2.858 (72%) bestod. I 1999 bestod 74% riffelprøven.

Indtægterne fra jagttegn bliver især brugt til oplysning om jagt og vildtpleje samt til initiativer, der gavner vildtet. En del af midlerne bliver også brugt til forskning om vildt og til at lønne statens vildtkonsulenter.
Jagttegnsafgiften bliver endvidere brugt til vildtplanter. I år 2000 gik i alt 2.760.774 kr. af jagttegnsmidlerne til vildtplanter. I alt 1.280.575 planter blev plantet til gavn for vildtet. Der blev modtaget 2.831 ansøgninger om tilskud til vildtplanter.
Reglerne for jagttegn, jagtprøve og riffelprøve fremgår af
Bekendtgørelse om jagttegn (hos www.retsinfo.dk)
 

Jagtprøvens aflæggelse

§ 6. Jagtprøven omfatter en skriftlig og en praktisk prøve. For at bestå prøven kræves, at aspiranten har bestået såvel den skriftlige som den praktiske prøve. Den skriftlige prøve skal være bestået, inden den praktiske prøve aflægges.

§ 7. Aspiranterne indkaldes til aflæggelse af jagtprøven i hold. Holdstørrelsen søges afpasset således, at den samlede prøves varighed ikke overstiger 3 timer.

Stk. 2. Inden prøven aflægges, skal den enkelte aspirant forevise legitimation med sit personnummer for den prøvesagkyndige. For aspiranter på 18 år og derover skal legitimationen være fotolegitimation. Desuden skal aspiranten forevise gyldigt bevis for deltagelse i et våbenkursus, afholdt af en af Skov- og Naturstyrelsen godkendt våbenkursuslærer. Beviset er gyldigt i de to på hinanden følgende prøveperioder efter udstedelsen.

Stk. 3. Den skriftlige prøve aflægges holdvis. Den praktiske prøve aflægger aspiranterne enkeltvis.

Den skriftlige prøve

§ 8. Ved den skriftlige prøve stilles spørgsmål, der skal belyse aspirantens kendskab til

1) jagtlovgivningen, herunder til de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven. Særlig vægt lægges på, om aspiranten har tilfredsstillende kendskab til, hvilke vildtarter der må jages, til reglerne om imødegåelse af vildtskader samt til lovlige jagtformer og -redskaber,

2) de jagtetiske regler, herunder kendskab til principperne om hvordan anskydningsrisikoen kan nedbringes,

3) almindeligt forekommende vildtarters udseende og biologi samt

4) jagtvåben og sikkerhed under jagt.

Stk. 2. Aspiranterne må ikke medbringe hjælpemidler ved prøven.

Stk. 3. Spørgsmålene udformes således, at hvert spørgsmål skal besvares ved afkrydsning.

Stk. 4. Prøven består af mindst 40 spørgsmål, som skal besvares på højst 30 minutter. For at bestå prøven må højst 10 % af spørgsmålene være besvaret forkert.

Stk. 5. Umiddelbart efter den skriftlige prøves afslutning meddeler den prøvesagkyndige de enkelte aspiranter, om denne del af prøven er bestået.

Stk. 6. Såfremt prøven ikke bestås, kan fornyet aflæggelse af jagtprøven tidligst ske i den følgende prøveperiode efter rettidig tilmelding og indbetaling af gebyr. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse herfra.

Den praktiske prøve

§ 9. Den praktiske prøve omfatter

1) våbenbehandling under færdsel i terræn,

2) våbenbehandling i forbindelse med skudafgivelse og

3) bedømmelse af afstanden til vildtfigurer.

Stk. 2. For at bestå den praktiske prøve kræves, at aspiranten udviser en efter den prøvesagkyndiges skøn forsvarlig behandling af våbnet. Ved afstandsbedømmelsen, jf. stk. 1, nr. 3, skal aspiranten korrekt vurdere, om skudafstanden til mindst 5 ud af 6 vildtfigurer er forsvarlig. Aspiranten skal gennemføre afstandsvurderingen inden for højst 5 sekunder fra den prøvesagkyndiges udpegning af den pågældende vildtfigur.

Stk. 3. Den prøvesagkyndige kan fritage fysisk handicappede aspiranter for den del af den praktiske prøve, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, mod at der i stedet overhøres mundtligt i færdsel med skydevåben i terræn. Spørgsmålene skal omhandle færdsel med skydevåben under samme terrænforhold, som de øvrige aspiranter afprøves under.

Stk. 4. Den prøvesagkyndige skal indstille afviklingen af den praktiske prøve, hvis det foreligger klart, at aspiranten efter de regler, der er nævnt i stk. 2 og 3, ikke kan bestå prøven.

Efter jagtprøvens aflæggelse

§ 10. Umiddelbart efter den praktiske prøves afslutning meddeler den prøvesagkyndige de enkelte aspiranter, om jagtprøven er bestået i sin helhed.

Stk. 2. Aspiranter, der består den skriftlige men ikke den praktiske prøve, kan tilmelde sig yderligere én prøve inden for samme prøveperiode mod indbetaling af det gebyr, der er nævnt i § 3, stk. 3. Reglen i § 5, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved indkaldelse til prøven. Såfremt prøven fortsat ikke bestås, kan fornyet aflæggelse af jagtprøven kun ske ved aflæggelse af både den skriftlige og den praktiske prøve, og det kan tidligst ske i den følgende prøveperiode efter rettidig tilmelding og betaling af gebyr.

Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra reglen i stk. 2, 3. pkt.

Kapitel 2

Riffelprøven

§ 11. Jagt med jagtriffel må kun udøves af personer, der

1) har bestået riffelprøven efter reglerne i dette kapitel, og som har påtegning på jagttegnet om tilladelse til jagt med jagtriffel, eller

2) uden at bestå riffelprøven har opnået ret til påtegning om tilladelse til riffeljagt på jagttegnet i henhold til tidligere gældende regler.

Stk. 2. Bevis for bestået riffelprøve er i den resterende del af det jagtår, hvor prøven er bestået, sidestillet med den påtegning, der er nævnt i stk. 3, såfremt det medbringes sammen med jagttegnet i forbindelse med udøvelse af riffeljagt.

Stk. 3. Når Skov- og Naturstyrelsen har modtaget meddelelse om bestået riffelprøve, jf. § 18, giver styrelsen påtegning på jagttegnet for kommende jagtår om tilladelse til jagt med jagtriffel.

Stk. 4. Personer, der er bosat i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, og som kan dokumentere at have tilladelse til at udøve jagt med jagtriffel i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, kan ved udstedelse af dansk jagttegn, jf. § 20, på begæring få påtegning på jagttegnet om tilladelse til jagt med jagtriffel.

Stk. 5. Ved jagtriffel forstås i denne bekendtgørelse et riflet våben med centraltænding, der ifølge bekendtgørelse om skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v., lovligt kan anvendes til jagt og regulering.

§ 12. Afviklingen af riffelprøver forestås af Danmarks Jægerforbund. De prøvesagkyndige udpeges af Danmarks Jægerforbund efter retningslinier, der fastsættes af Skov- og Naturstyrelsen.

§ 13. Inden riffelprøven aflægges, skal der til Skov- og Naturstyrelsen indbetales et prøvegebyr på 135 kr. Indbetalingen kan kun ske ved anvendelse af et særligt indbetalingskort, der fås hos Danmarks Jægerforbund, herunder forbundets lokalforeninger, eller hos Skov- og Naturstyrelsen, herunder statsskovdistrikterne.

Riffelprøvens afholdelse og indhold

§ 14. Meddelelse om tid og sted for riffelprøvernes afholdelse fremsendes med det i § 22, stk. 1, nævnte indbetalingskort. Aspiranten skal give møde på et af de annoncerede prøvesteder senest en halv time før det annoncerede starttidspunkt.

Stk. 2. Inden prøven aflægges, skal den enkelte aspirant for den prøvesagkyndige forevise gyldigt jagttegn, gyldig våbentilladelse til det våben prøven ønskes aflagt med, legitimation samt kvitteringsdelen af det særlige indbetalingskort, der er nævnt i § 13, påført eller påhæftet gyldig kvittering for, at prøvegebyret er indbetalt til Skov- og Naturstyrelsen. For aspiranter på 18 år og derover skal den nævnte legitimation være fotolegitimation.

§ 15. Riffelprøven aflægges på godkendte skydebaner.

Stk. 2. Aspiranten medbringer det våben, som prøven ønskes aflagt med, tillige med den fornødne jagtammunition samt det prøvebevis der er vedhæftet det i § 13, 2. pkt. nævnte indbetalingskort.

§ 16. For at bestå riffelprøven skal aspiranten i fri skydestilling i løbet af højst 5 minutter fra en afstand af 100 m placere 5 ud af 6 skud indenfor en cirkel med en diameter på 20 cm.

Stk. 2. I forbindelse med skudafgivelsen må der anvendes lovligt optisk sigtemiddel, der er monteret på riflen, og hjælpemidler, der kan medbringes og anvendes under praktisk jagt, herunder skydestok og jagtstol.

Stk. 3. Den prøvesagkyndige afgør, hvorvidt kravene i stk. 1 og 2 for bestået prøve er opfyldt.

Stk. 4. Såfremt almindelige sikkerhedskrav i forbindelse med riffelskydning ikke iagttages af aspiranten under prøvens aflæggelse, skal den prøvesagkyndige indstille prøven med det resultat, at den ikke er bestået.

Stk. 5. Den prøvesagkyndige angiver på det af aspiranten medbragte prøvebevis, jf. § 15, stk. 2, at aspiranten har aflagt riffelprøve, og om den er bestået.

§ 17. Såfremt riffelprøven ikke bestås, kan fornyet aflæggelse af prøven først ske, når indbetaling af nyt prøvegebyr har fundet sted. Aspiranten kan kun aflægge én riffelprøve den enkelte prøvedag.

§ 18. Danmarks Jægerforbund meddeler Skov- og Naturstyrelsen navn, adresse og personnummer på de personer, der består riffelprøven.

Kapitel 3

Jagttegn

§ 19. Jagttegn udstedes af Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 2. Jagttegn tilbydes årligt til de personer, der er optaget i Jægerregistret, og som har fast bopæl i Danmark. Personer, der er optaget i registret, men som ikke har fast bopæl i Danmark, kan efter anmodning få udstedt jagttegn.

Stk. 3. Jægerregistret omfatter personer, som har bestået jagtprøve eller inden for de sidste 10 år har løst jagttegn, jf. dog stk. 4 og 5 og § 21, stk. 3.

Stk. 4. Personer, der ikke inden for de sidste 10 år har løst jagttegn, slettes af registret, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Personer, der i medfør af § 20, stk. 1, får udstedt dansk jagttegn, optages kun som berettiget til jagttegn i det pågældende jagtår og slettes af registret efter udløbet af det jagtår, for hvilket jagttegnet er løst.

Stk. 6. Personer, der er optaget i Jægerregistret, kan skriftligt forlange at blive slettet af registret.

§ 20. Personer, der er bosat i udlandet, kan efter anmodning få udstedt dansk jagttegn, hvis de pågældende er i besiddelse af gyldigt jagttegn eller lignende, der giver adgang til jagt i udlandet, i Grønland eller på Færøerne.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen kan som betingelse for at udstede dansk jagttegn til personer, der er bosat i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, og som har jagttegn eller lignende fra lande, hvor der for at udøve jagt enten ikke kræves jagtprøve eller ikke kræves jagtprøve af en tilsvarende karakter som den danske, forlange at kendskab til brug af jagtvåben dokumenteres ved aflæggelse af den praktiske del af den obligatoriske jagtprøve. Reglerne i § 3, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved aflæggelse af denne prøve.

Stk. 3. Personer, der har fået udstedt dansk jagttegn i medfør af stk. 1, og som senere tager fast bopæl i Danmark, kan ikke få udstedt nyt dansk jagttegn, med mindre de består jagtprøven. Hvis særlige grunde taler derfor, kan Skov- og Naturstyrelsen gøre undtagelse herfra.

§ 21. Før jagttegn kan udstedes, skal der foreligge samtykke fra politimesteren hertil.

Stk. 2. Politimesteren meddeler Skov- og Naturstyrelsen navn, adresse og personnummer på personer

1) for hvem samtykke enten nægtes eller tilbagekaldes, eller

  1. der efter lovens § 55, stk. 1, er frakendt retten til at besidde eller erhverve jagttegn, samt for hvilket tidsrum frakendelsen er sket.

Stk. 3. Personer, der efter stk. 2, nr. 2, ikke længere har ret til at udøve jagt, slettes af Jægerregistret. Før genoptagelse i registret kan finde sted, skal den obligatoriske jagtprøve og eventuelt riffelprøven bestås.

§ 22. Skov- og Naturstyrelsen udsender hvert år inden udgangen af marts måned et særligt indbetalingskort til de personer, der er optaget i Jægerregistret. Indbetalingskortet fremsendes efter anmodning også til de i § 20, stk. 1, nævnte personer.

Stk. 2. Indtil det i stk. 3, nævnte jagttegn er modtaget fra Skov- og Naturstyrelsen, gælder kvitteringsdelen fra det i stk. 1, nævnte indbetalingskort som gyldigt jagttegn for indehaveren, når den er påtrykt eller påhæftet gyldig kvittering eller anden dokumentation for, at jagttegnsafgiften, jf. § 23, stk. 2, er betalt.

Stk. 3. Når Skov- og Naturstyrelsen har modtaget indbetaling af jagttegnsafgiften, fremsender styrelsen jagttegn gældende for det pågældende jagtår (1. april - 31. marts) til jagttegnsløseren.

Stk. 4. Hvis en jagttegnsløser mister sit gyldige jagttegn, kan et nyt rekvireres hos Skov- og Natyrstyrelsen mod betaling af et ekspeditionsgebyr på 30 kr.

§ 23. På det i § 22, stk. 1, nævnte indbetalingskort og det i § 22, stk. 3, nævnte jagttegn angives

  1. indehaverens navn, adresse og personnummer,
  2. for hvilket jagtår det er udstedt, samt
om indehaveren har ret til at udøve jagt med jagtriffel.
 
Dato: 27/07-2005
Tysk jagttegn til danske jægere
Så er det blevet muligt for danske jægere, der ønsker at nedlægge f.eks. vildsvin eller andet klovbærende vildt i Tyskland at få et jagttegn, som gælder for hele jagtsæsonen.

Det kræver naturligvis, at man har et gyldigt dansk jagttegn, men det skal også være påført riffeljagt tilladt eller riffelprøve bestået.

Det skyldes, at tyskerne har betinget sig en kvalitetsprøve som forudsætning for, at danske jægere kan opnå ret til tysk jagttegn. Derudover skal man levere et pasbillede.

Det tyske jagttegn minder nemlig lidt om de gamle danske, før girokortet tog over, og dernede vil man altså godt kunne se, hvordan nimroden ser ud.
Administrationen af jagttegn er i Tyskland en kommunal opgave, så det er på rådhuset, man kan få udstedt sit tyske jagttegn. Det behøver dog ikke at være i den kommune, hvor man agter at jage.

Det tyske jagttegn med foto kan efterfølgende fornyes løbende, når man kan dokumentere gyldigt dansk jagttegn.

Det tyske jagttegn kan f.eks. bestilles hos Stadt Flensburg Untere Jagdbehörde på tlf. +49 461 85 23 95, og det koster 56 euro.

Man skal dog være opmærksom på, at de fleste ugedage er der kun åbent om formiddagen.

Muligheden for et fuldgyldigt tysk jagttegn er kommet i stand bl.a. på grund af et godt samarbejde mellem det Schleswig-Holstenske Jægerforbund og Danmarks Jægerforbund.

Skulle man i øvrigt være interesseret i det "gamle" jagttegn, som kun gælder i 14 dage, kan det stadigvæk lade sig gøre. Et sådant korttidsjagttegn koster 17,67 euro.
 

Spørgsmål og svar om jagttegn

Hvornår må man have riffel og haglgevær?

Man må have riffel, hvis man har gyldig våbentilladelse og indløser sit jagttegn hvert år senest den 1. april. Haglgevær må man have, hvis man indenfor de seneste 10 år har indløst jagttegn. Man må kun have ammunition i hjemmet, hvis man har et gyldigt (indløst) jagttegn. Se under betalingsspørgsmålet nedenfor.
 

Skal jeg op til riffelprøve, når jeg har gammel våbentilladelse?

Indtil 1994 var det tilstrækkeligt at have gyldigt jagttegn og våbentilladelse til at besidde, bære og anvende jagtriffel. Med den nye jagtlov fra 1994 ændredes dette, således at man i dag kun kan få riffelpåtegning på jagttegnet ved at bestå en riffelprøve. Når riffelprøven er bestået, står den fremover på jagttegnet. Man skal ikke op til ny riffelprøve, hvis man sælger sin riffel og på et senere tidspunkt anskaffer sig et nyt. Med 1994 jagtloven indførtes endvidere en overgangsordning som gjaldt frem til januar 2001, hvorefter en våbentilladelse var tilstrækkelig til at få  riffelpåtegning på jagttegnet. Det er således i dag påkrævet, at man skal aflægge riffelprøve uanset om man har en gammel våbentilladelse.
 

Hvornår skal man betale jagttegn?

Har man våbentilladelse til riffel skal jagttegnet være betalt inden den 1. april jf. våbenloven. Dette gælder også, hvis man både har ammunition og haglgevær derhjemme. Hvis man kun har et jagtgevær, skal man blot betale sit jagttegn inden man skal på jagt første gang i en ny jagtsæson. Dog kræves, at der er indløst jagttegn mindst hver 10. år for at opretholde retten til jagttegn.
 

Hvornår modtager jeg det endelige jagttegn (plastic-kortet)?

Der kan gå 2-3 uger, fra man har betalt, til man modtager jagttegnet. Kvitteringsdelen med dokumentation for betaling er dog gyldig som jagttegn, indtil man modtager jagttegnet. Når der går så lang tid, skyldes det, at der kan gå op til 5 hverdage, før en elektronisk betaling indgår i Skov- og Naturstyrelsen. Derefter kan der gå ca. 7 dage, før det endelige jagttegn er printet og udsendt. Det endelige jagttegn sendes som A-post.
 

Kan man betale på et almindeligt girokort?

Nej – brug det tilsendte girokort med det rigtige årstal, som du har modtaget ca. medio marts måned. Det er kun girokort udsendt af Skov- og Naturstyrelsen med påtrykt navn, CPR.nr. og jagtår, der gælder som jagttegn. Man må altså ikke betale med et almindeligt girokort, da en indbetaling på dette ikke medfører, at man har gyldigt jagttegn. En indbetaling på et forkert girokort vil næppe blive godkendt som jagttegn ved en kontrol. Betales jagttegnet ikke med girokortet skal dokumentation for anden betalingsform (E-banking, bankoverførsel m.m.) påhæftes girokortet, som medtages på jagten indtil jagttegnet er modtaget.

Pas på ikke at forveksle din betaling af jagttegnsafgiften med eventuel betaling for medlemskabet af Danmarks Jægerforbund, som finder sted i januar måned.
 

Jeg har indbetalt jagttegn, men kommer alligevel ikke på jagt. Kan jeg få pengene tilbage?

Skov- og Naturstyrelsen refunderer indløst jagttegn, hvis der bedes om det inden bukkejagten starter den 16. maj. Vi skal have originalkvitteringen og plastkortet retur.
 

Kan man få pensionist- eller studenterrabat på jagttegnet?

Nej – det kan man ikke. Prisen er ens for alle. Det er ikke et medlemskontingent, men en afgift.
 

Hvorfor har jeg fået sletteadvarsel?

Hvis Skov- og Naturstyrelsen ikke indenfor de seneste 9 år har modtaget en indbetaling for jagttegn, fremsendes som en service fra Skov- og Naturstyrelsens side en advarsel om at sletning i jægerregistret vil finde sted i det efterfølgende år.  Jægerregistret er et register over folk der har ret til at indløse nyt jagttegn uden aflæggelse af ny jagtprøve.
 

Hvornår bliver man slettet i jagttegnsregistret?

Hvis man i en 10-årig periode ikke har betalt sit jagttegn, bliver man slettet i registret over folk der har ret til at indløse nyt jagttegn uden aflæggelse af ny jagtprøve (jægerregistret). Man kan også blive slettet på baggrund af skriftlig anmodning og da udsender vi en slettekvittering. Husk, at man ikke må besidde våben hvis man bliver slettet i registret. I sjældne tilfælde kan man blive slettet efter afgørelse ved domstol.
 

Hvorfor har jeg modtaget en samtykkeerklæring i stedet for en jagttegnsopkrævning?

Der er fremsendt en samtykkeerklæring fordi politiet ikke i første omgang har givet samtykke til at jægeren kan få udstedt et jagttegn. Årsagen til at jægeren ikke har fået samtykke kender Skov- og Naturstyrelsen ikke og kan derfor ikke oplyse om grunden hertil. Der henvises til politiet. Klage over nægtelse af samtykke indgives til Justitsministeriet.
 

Kan jeg beholde mit jagttegn selv om jeg flytter til udlandet?

Ja. Se spørgsmål om betaling og vær opmærksom på 10-årsreglen.
 

Kan jeg få jagttegn selv om jeg bor i udlandet?

Nej – det er et krav at du har fast bopælsaddresse i Danmark. Dette gælder også selv om du arbejder og eventuelt beskattes i Danmark, men er bosat i udlandet, f.eks. på den svenske side af Øresund eller lige syd for grænsen til Tyskland. Der kan kun dispenseres herfra, hvis du er udstationeret for den danske stat eller via dit arbejde fremmer særlige danske interesser i udlandet.
 

Kan jeg få konverteret mit udenlandske jagttegn til et dansk jagttegn, hvis jeg får fast bopæl i Danmark?

Man kan få konverteret en norsk, svensk eller finsk jagtprøve til dansk jagttegn uden at skulle bestå dansk jagtprøve, hvis man har bopæl i Danmark. Dog kræves dokumentation for aflagt jagtprøve (evt. våbentilladelse) og kopi af dansk sygesikringsbevis. Udlændinge fra andre lande end de 3 nævnte skal, hvis de får fast bopæl i Danmark, bestå den danske prøve. Dette skyldes bl.a. store forskelle i regler for jagtudøvelse, sprogvanskeligheder og at nogle lande ikke har en jagtprøve.
 

Kan Skov- og Naturstyrelsen udstede et svensk Jagttegn?

Skov- og Naturstyrelsen kan ikke udstede svensk jagttegn på baggrund af et gyldigt dansk jagttegn. Danmarks Jægerforbund bedes kontaktet på telefon nr. 3673 0500.
 

Jeg skal have udlændinge på jagt. Hvad gør jeg?

Skov- og Naturstyrelsen skal bruge en kopi af gyldigt udenlandsk jagttegn samt eventuel våbentilladelse hvoraf tydeligt fremgår navn, fødselsdato og gyldighed og betaling. Er betalingen sket via bank, postgiro eller internet skal dokumentation medfølge. Dokumentationen kan faxes eller sendes ind. Leveringstiden er op til 3 uger. Jagttegnet gælder for 1 jagtår (1. april – 31. marts).
 

Skal jeg indsende oplysninger om vildtudbytte?

Der skal altid indsendes et udfyldt vildtudbytteskema, hvis man har indløst jagttegn også selv om udbyttet er nul. Denne information er meget vigtig for den løbende vurdering af omfanget af jagten på de enkelte arter i de enkelte landsdele. På trods af at det kan forekomme besværligt opfordres alle jagttegnsholdere til at indberette oplysninger om vildtudbyttet.
 

Jeg skal tage jagttegn. Hvad gør jeg?

Man kan blive undervist i jagt på aftenskolekursus. Se i kursuskatalogerne som udsendes i august/september eller se i telefonbogen. Man kan også læse selv. Undervisningsmaterialet, som omfatter ”Vildt & Jagt i Danmark / lærebog til obligatorisk jagtprøve” fås hos Hornslet Bogtrykkeri tlf. 8699 4511. Dog skal man følge det obligatoriske våbenkursus hos en godkendt våbenkursuslærer, der også sørger for tilmelding til jagtprøven til Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen, Jagttegnsekspeditionen, kan oplyse om navne og adresser på våbenkursuslærerne på telefon nr. 3947 2424. Har den lokale aftenskole ikke kurset kan man kontakte en lokal jagtforening. Kontakt evt. Danmarks Jægerforbund for oplysninger på tlf. 3673 0500.
 

Jeg er i tvivl om hvorvidt min våbenkursuslærer har indberettet mig til jagtprøve. Hvad gør jeg?

Der er for hver jagtprøveperiode frist for hvornår din våbenkursuslærer skal indberette dig til jagtprøve i Skov- og Naturstyrelsen. Den skal overholdes, da vi ellers ikke efterfølgende kan indplacere dig på en skydebane til rettidig prøve. Våbenkursuslærerne er informeret herom, men du gør bedst i at sikre, at din våbenkursuslærer så tidligt som muligt i kursusforløbet bliver informeret om dit navn og CPR-nummer, samt din folkeregisteraddresse. Du skal også sikre dig, at du er med på den liste over jagtprøveaspiranter som din våbenkursuslærer indenfor fristen indberetter til Skov- og Naturstyrelsen. Du kan eventuelt minde ham eller hende om det. Hvis du ikke er blevet indberettet rettidigt vil du automatisk blive overført til efterfølgende prøveperiode. Hvis du i den efterfølgende prøveperiode er udstationeret for den danske stat, herunder også som soldat i den Internationale Brigade, Sirius patruljen m.m., kan Skov- og Naturstyrelsen dispensere således at du kan overgå til næst efterfølgende prøveperiode.
 

Jeg har ikke indbetalt jagtprøveafgift rettidigt. Hvad sker der så?

Af hensyn til planlægning af jagtprøver accepterer Skov- og Naturstyrelsen som udgangspunkt ikke indbetaling efter den frist, som er angivet på det tilsendte girokort. Det er kun i relation til helt særlige omstændigheder, at styrelsen kan dispensere herfra (f.eks. ved uventet hospitalsindlæggelse). Du vil ved for sen indbetaling – ligesom den indbetaling du har foretaget - automatisk blive overført til efterfølgende prøveperiode, og du vil derfor også først blive indkaldt til prøve i denne efterfølgende prøveperiode. Hvis du i stedet ønsker at få pengene retur, refunderer vi beløbet på baggrund af skriftlig anmodning herom.

En jæger er død. Hvad så?

Jægeren slettes i folkeregistret og dermed automatisk i jægeregistret. Spørgsmål om refundering af indbetalt jagttegnsafgift, rettes til Skov- og Naturstyrelsen, Jagttegnsekspeditionen på telefon nr. 3947 2424. Se endvidere besvarelsen på spørgsmålet ovenfor om tilbagebetaling af jagtafgiften.
 

Ny Adresse?

Jagttegnsekspeditionen modtager automatisk den nye adresse fra folkeregistret, hvis der er tale om en ny permanent adresse i Danmark. c/o-adresser og udlandsadresser modtages ikke. Kontakt i så fald jagttegnsekspeditionen, helst skriftligt.
 

 

Danmarks Jægerforbunds håndbog
 Danmarks Jægerforbunds håndbog udstikker retningslinierne for Jægerforbundets virke i form af vedtægter og organisation, og håndbogen indeholder også information om Jægerforbundets mange aktiviteter og udvalg. Håndbogen er primært et redskab for tillidsfolk og ansatte, som i håndbogen kan finde regler og bestemmelser for arbejdet på forskellige niveauer i organisationen, såsom jagtforeninger, kredse, regioner, hovedbestyrelse og de mange stående udvalg, som beskæftiger sig med specifikke aktivitetsområder.

haandbog-ny.jpg
 Klik på ovenstående grafik 
 

SOM MEDLEM AF DANMARKS JÆGERFORBUND FÅR DU:  
Automatisk tilsendt medlemsbladet 
JÆGER, der udkommer 11 gange om året.
Tilbudt en række kontante rabatter på f.eks. forsikringer, lån, benzin, fyringsolie og færgeoverfart.
Mulighed for at deltage i mange aktiviteter, som blandt andet foredrag, video-/filmaftener, flugt- og riffelskydning, hundearbejde, terræn- og bestandspleje, jagthornsblæsning og jagtsti. Løbende tilbud fra din forening, kredsen eller regionen om at deltage i arbejdet, hvor der satses meget på uddannelse og etik i jagtudøvelsen.

PS Medlemmerne er automatisk dækket af Danmarks Jægerforbunds forsikring, når de deltager i forbundets aktiviteter.

De lokale jagtforeningers kontingentsatser varierer fra forening til forening, men hvis du ønsker at melde dig ind som direkte medlem, altså uden om en lokalforening, så er prisen 594 kroner om året.

Læs om de mange fordele, du kan opnå: Medlemsfordele
Meld dig ind via hjemmesiden 
her >: Indmeldelse Ringkøbing Amt
2702 Bording - Engesvang Jagtforening

FORMAND KASSERER:
Birgit Mortensen
Sigtenvej 8
DK-7441 Bording 
Mobil. 61672346

Stefan Risvig  Guldforhovedvej 40
7441 Bording
Mobil 40145126   
E-mail E-mail


 
Jagttiderne i Danmark fastsættes af Miljø- og Energiministeriet. De fremgår af ministeriets bekendelse nr. 874 af 19. september 2000, hvor den seneste ændring fandt sted. Her på siden kan du også finde jagttiderne for de enkelte vildtarter, ligesom der er links til Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, hvor de lokale jagttider fremgår, og hvor du også kan finde reglerne for regulering.
Under dette punkt kan du læse mere om de forskellige jagtformer, der praktiseres i Danmark. Beskrivelserne er fra lærebogen til jagtprøven, og materialet er lavet i et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund, Skov- og Naturstyrelsen og Hornslet Bogtrykkeri.
Jagt med stående hund
Jagt med stående hund er en jagtform, der drives både på mark og i skov. Det er hovedsageligt agerhøns, fasaner, og skovsnepper, der jages, da disse fugle ofte holder (trykker for hunden) i stedet for at lette (flyve), når hunden nærmer sig. Det er en jagt, der kræver en veldresseret hund. Den stående hunds arbejde kan opdeles i søg, stand, rejsning af fugl, ro i skud og apportering. (Se kap. 6 om hunderacer og dressur).
Søg er betegnelsen for hundens arbejde med at finde vildtet. Hunden skal søge ved at krydse (krydssøg) terrænet af foran jægeren, og man bør altid tilstræbe at gå op mod vinden, da hunden så lettere kan få fært af (lugte) eventuelle fugle. Når hunden får fært af fugl, vil den, hvis den er et stykke fra fuglen, langsomt nærme sig den (trække an) for til sidst at tage fast stand.
Stand vil sige, at hunden, når den mærker kraftig kropsfært fra fuglen, vil stå som stivnet. Hundens stand vil således overfor jægeren markere, at der er vildt. Det er dog ikke altid, at fuglen trykker for hunden. Fuglen kan prøve at »liste af« ved at løbe derfra. Der kan også ske det, at hunden støder fuglen, hvilket vil sige, at fuglen letter. Det kan skyldes, at hunden er kommet for tæt på fuglen. Letter fuglen, må hunden ikke prelle, d.v.s. at den ikke må løbe efter den lettende fugl.
Rejsning af fugl sker ved, at man roligt går op til den stående hund, giver den ordre til »rejsning« med kommandoen »avance«. Hunden springer nu frem og letter fuglen.
Ro i skud. Når der skydes til den lettende fugl, skal hunden forholde sig roligt.
Apportering. Først når kommandoen apport lyder, skal hunden apportere (hente) den nedskudte fugl.
Ved jagt for stående hund skal der udvises den største forsigtighed ved skud til lavtflyvende fugle.
Trampejagt
Ved trampejagt forstås, at jægeren til fods afsøger terrænet og skyder det vildt, der på denne måde rejses indenfor forsvarlig skudafstand. Trampejagt drives typisk på markrevirer, og i langt de fleste tilfælde er det hare, der jages. Man siger, at haren skydes i opspringet fra sædet. Denne jagtform vil ofte give bagskud til haren, hvilket er langt mindre effektivt end sideskud. Skudafstanden bør derfor reduceres fra de maximale 30 meter. Ved bagskud må man holde højt på haren. Holdes der »lige på«, vil skuddet sidde for langt tilbage med anskydning i bagløbene til følge. Man skal altid have en hund med på jagten, så anskudt vildt hurtigt kan apporteres. Under jagten bør hunden gå hinter, idet der ellers vil blive rejst for meget vildt uden for skudhold. De dage, hvor haren »holder hårdt« (er svær at få til at springe fra sædet), kan det være en fordel at gå langsomt, stå stille en gang imellem og afsøge marken på kryds og tværs. Det vil gøre haren usikker, og få den til at springe. Trampejagt giver mange lave skud, hvilket betyder ekstra store krav til disciplin og sikkerhed.
Kedeljagt
Kedeljagt er en art drivjagt, hvor vildtet jages imod midten af terrænet. Jægerne fordeler sig med regelmæssig afstand i hele såtens omkreds og eventuelle klappere placeres mellem jægerne. Når alle er på plads, drives der imod såtens midte. Jagtformen egner sig kun til harer. Nogle løber bagud, og til dem kan der skydes af de drivende jægere. Andre løber imidlertid ind i den drivende kreds, og til dem kan der skydes med forsigtighed, så længe der er en sikkerhedsafstand på mindst 350 m til de øvrige deltagere i kredsen. På et givet tegn fra jagtlederen markeres, når sikkerheden kræver, at der kun må skydes ud af kredsen.
Kedeljagt er en jagtform, som normalt ikke kan anbefales. Hvis den lykkes, betyder det en hårdere beskydning af bestanden, end man almindeligvis kan anbefale. Værre er det måske, at kedeljagten ved sin form skaber et væld af farlige og ukontrollable situationer.
Anstandsjagt/trækjagt
Det er jagtformer, der anvendes på andefugle, ringdue, krage, husskade samt i nogen grad på hjortevildt og ræv.
Jagtens teknik består i, at man anbringer sig på det sted, hvor vildtet kommer eller passerer under dets færden til og fra eller direkte på fourageringsstedet. Det kræver derfor, at man har kendskab til vildtets vaner, trækruter og veksler. Det er ligeledes vigtigt, at man forstår at udnytte vejr og vind, for derved at få sig placeret, så vildtet kommer på passende skudhold. Det gælder også om at kunne gøre sig »usynlig«, hvorfor ens påklædning bør  falde sammen med omgivelserne. Man kan ofte med fordel bruge naturligt eller kunstigt skjul for derved at opnå bedst mulig dækning. (Kunstigt skjul må ikke benyttes til jagt på pattedyr. Se dog reglerne for brug af skydeplatform side 8.40).

Jagt på trækkende ænder er en meget anvendt jagtform. Normalt er aftentrækket på fourageringsstedet og morgentrækket på hvilestedet bedst. Men jagten kan også drives på ændernes trækrute til og fra de ovennævnte steder, hvilket for ænderne oftest er en mindre forstyrrende jagt. Anvendelse af et stort antal lokkefugle, som placeres rigtigt, vil øge chancen for at få ænderne på passende skudhold. Lokkekald (andekald) kan undertiden anvendes med held.

Gåsejagt kan drives efter samme retningslinier som jagt på trækkende ænder.
Men m.h.t. dækning (camouflering) er det endnu mere vigtigt ved gåsejagt, da gæs er utrolig agtpågivende. Byg dækningen i god tid, så gæssene vænner sig til det.

Duejagt foregår normalt bedst i de første timer efter solopgang eller sidst på eftermiddagen ved drikke- eller fourageringsstedet. Det kan f.eks. være ærtemarker, skårlagte rapsmarker eller hvede- og rugmarker, der er gået i leje. Det er en fordel, hvis der er sol og stærk blæst. Duerne vil da trække lavt, og skuddene har ikke så stor skræmmende virkning. Brug af lokkeduer vil altid være en fordel. Disse kan suppleres med skudte duer. For at opstillingen af »lokkerne« kan se så naturlig ud som muligt, skal de placeres med hovedet op imod vinden.
Det er meget vigtigt, at man er godt skjult, og det er derfor ofte en fordel at anvende skydeskjul. Dette bør anbringes, så man har solen og vinden i ryggen.
Udsættelsen af jagtidens begyndelse til 1. september har begrænset muligheden for at skyde duer på de nævnte markafgrøder, da de normalt er indhøstet.
De nordiske ringduer kan under efterårstrækket optræde i store flokke, hvilket kan give gode muligheder for trækjagt, f.eks. når de søger agern og bog i skovbunden under ege- og bøgetræer. Udbyttet bliver dog sjældent ret stort, da de store dueflokke let forjages. Husk: Hulduen er totalfredet.

VIGTIGT: Ved al anstandsjagt på fuglevildt er der 3 tekniske detaljer, man skal være opmærksom på:
1. At man er ordentligt dækket (camoufleret).
2. At man er placeret i fuglens indflyvningsretning.
3. At man ikke rejser sig for tidligt op fra skjulet.
HUSK: Fuglene reagerer hurtigt og er ofte udenfor skudhold, inden jægeren når at afgive skud. Vent derfor altid, til fuglen er meget tæt på skjulet, inden første bevægelse foretages.

Hjortevildt og ræv kan skydes på anstandsjagt ved f.eks. veksler i skov, ved moser, remiser eller gravkomplekser. Det er en jagtform, der tit kombineres med pürschjagt (se side 4).
Ved anstandsjagt på de nævnte vildtarter, er det meget vigtigt, at man tager hensyn til vindretningen, så vildtet ikke får fært af en.

Ræven kan ofte skydes med riffel i det tidlige efterår på stubmarker og lign. steder. Det samme vil være tilfældet på frostklare morgener i december og januar.
Trykjagt
Denne jagtform anvendes oftest i forbindelse med jagt på hjortevildt og ræv, og kan drives af kun to jægere. At drive trykjagt kræver et stort kendskab til terrænet og vildtets veksler.
Jagten foregår på den måde, at een eller to personer trykker (går igennem) ved langsomt at krydse sig vej frem mod den eller de jægere, der forud er placeret på steder, hvor man skønner, vildtet vil komme, f.eks. ved veksler, grøfter, levende hegn m.v. I langt de fleste tilfælde vil vildtet komme roligt ad dets normale veksler. De skytter, der står for, skal altid være placeret i god vind. Ved trykjagt drives altid med vinden. Anvendes der jagtriffel ved trykjagt, skal der altid udvises ekstra forsigtighed. Selvom der ikke bruges hunde til at trykke vildtet frem, bør man som ved al anden jagt have en apportør til rådighed.
Drivjagt
Jagtformen er nært beslægtet med klapjagt og anvendes meget ved fællesjagter, etc.
Deltagerne, der som regel alle bærer bøsse, deles i to hold. Holdene skiftes til henholdsvis at gå igennem og stå for. Der bruges ofte hunde. De bør altid være under fuld kontrol af førerne, da de i modsat fald kan ødelægge jagten. Alle hunde bør være forsynet med klokke (bjælde). Det hold, der går igennem, har som regel lov til at skyde det vildt, der søger bagud. Her skal der altid udvises den største forsigtighed. Det bedste ville være, om kun det hold, der står for, måtte afgive skud.
Enhver drivjagt skal afvikles med en fast og myndig ledelse. Inden jagten starter, gives en parole, og der må under jagten ikke tolereres overtrædelser af denne, da drivjagt ellers kan være en farlig jagtform.
Klapjagt
Denne jagtform anvendes oftest på vildtrige terræner og omfatter normalt nogle få vildtarter, som måske på grund af udsætning optræder i større antal. Klapjagt er en gammel form for selskabsjagt med mange deltagere og traditioner. Den typiske klapjagt afvikles på den måde, at et hold klappere driver vildtet frem til de i forvejen posterede jægere, der helt eller delvis har omringet såten. Der bruges normalt ikke hunde i klapperkæden.
Deltagerne består oftest af 10-12 jægere, der ledes og sættes på post af værten eller en jagtleder. Klapperne ledes af en klapperfører. På grund af de mange skud deltager der ofte et hold apportører til at finde og opsamle skudt og anskudt vildt. Ligesom ved al anden fællesjagt skal der på klapjagt udvises den allerstørste forsigtighed og HUSK: Aldrig lave skud ind i såten.
På klapjagt anvendes ofte jagtsignaler blæst på jagthorn. Dette er en gammel tradition, der bør bevares, fordi signalerne er med til at sikre en praktisk og forsvarlig afvikling af klapjagten. Signalerne fortæller bl.a., hvornår drevet i såten begynder, og hvornår det er slut. Endvidere er de med til at sætte kulør på jagtdagen.
Der nedlægges sædvanligvis mange stykker vildt under klapjagten, men man må huske, at en god jagt ikke altid er ensbetydende med meget vildt på vildtparaden. Som nævnt under afsnittet om drivjagt, bør der altid, før klapjagten begynder, holdes parole.
Pürschjagt
Jagten på større vildtarter drives ofte som pürschjagt, hvorunder jægeren lister frem i sit terræn for at bringe sig i skudposition til vildtet.
Det er en udpræget enkeltmandsjagt, der stiller krav til jægerens iagttagelsesevner og lydløse færden i terrænet.

Udstyret til pürschjagt bør bestå af en jagtriffel med kikkertsigte, en god lysstærk kikkert til at afsøge terrænet med og en jagtkniv. Der bruges en hensigtsmæssig påklædning af blødt stof, som ikke støjer ved berøring med udstyr eller vegetation. Det bør sikres, at der i tilfælde af anskydning er en god hund til rådighed.

Pürsch-teknik. Pürschjagt drives typisk på hjortevildtarterne. De har alle en meget veludviklet hørelse og lugtesans. Jægeren bør derfor under pürschen så vidt muligt altid bevæge sig frem mod vinden. Det er meget vigtigt at undgå støj, som f.eks. at træde på tørre grene eller løse sten. Synsevnen hos hjortevildt er ikke så veludviklet. Hvis jægeren derfor opdager, at et stykke vildt bliver opmærksom og ser i den retning, han befinder sig, er det ofte tilstrækkeligt at stå helt stille et øjeblik, indtil vildtet igen falder til ro.
Når jægeren under pürschen har bragt sig på skudhold, er det vigtigt at sikre, at kuglefanget er i orden. Samtidig bør man nøje markere sig det sted i terrænet, hvor vildtet befinder sig i skudøjeblikket, idet enhver eftersøgning af vildt bør tage udgangspunkt på anskudsstedet. Selv med en korrekt placeret kugle (bladkugle) vil vildtet kunne fjerne sig et stykke fra skudstedet. Det er vigtigt at være opmærksom på skudtegn (dyrets reaktion), da de kan vise jægeren, hvor kuglen er placeret, og hvornår det er forsvarligt at begynde en eftersøgning. Det er ligeledes vigtigt, at pürschjægeren forholder sig i ro umiddelbart efter skudafgivelsen og holder øje med det stykke vildt, der er skudt til. Man bør samtidig genlade, så et muligt fangstskud kan afgives så hurtigt som muligt. Falder vildtet ikke indenfor synsvidde, må skudstedet undersøges nærmere, idet fund af schweiss (blod), knoglesplinter m.v. er afgørende for, hvordan en eftersøgning bør tilrettelægges. Se endvidere afsnit 4 - Eftersøgning og affangning af vildt samt afsnit 5 - Schweisshunderegistret.

Bukkejagt. Sommerjagt på råbuk er den mest almindelige form for pürschjagt i Danmark. Jagten foregår bedst, når dyrene er aktive og færdes i terrænet for at fouragere. Hjortevildtet er aktivt omkring solens op- og nedgang, og disse perioder giver derfor det bedste resultat. Enkelte dyr kan dog være i bevægelse midt på dagen. Som selektiv (udvælgende) beskydningsform er pürschjagten velegnet, og den giver jægeren et godt kendskab til sit jagtterræn og dets vildtbestand. Skovens øvrige vildtarter er der også rig mulighed for at iagttage.
Støverjagt
Støverjagt drives mest i store nåletræsplantager. Jagten gælder ræv, hare og råvildt.
Der anvendes strelluf støvere, gravhunde og terriere. Støverjagt drives normalt med 2 hunde ad gangen. Jægernes antal bør maksimalt være 4-5. Støvernes opgave er at finde vildtet, rejse det og følge det med fuld hals (gøende), indtil en af jægerne får lejlighed til skud.
På støverjagt bevæger jægeren sig efter drevet, idet han på grundlag af viden om terrænet, om vildtet og dets vaner og om hundenes reaktion på de forskellige vildtarter søger at klarlægge, hvor drevet vil passere. En blanding af erfaring og fornemmelse hjælper støverjægeren til i tide at placere sig på en post, hvorfra sikkert skud kan afgives, når drevet passerer. Støverjagten er derfor en fysisk krævende jagtform.
I dag findes kun meget få terræner, der egner sig til denne jagtform. De fleste jagtterræner er for små til, at hundene kan begrænse drevet til det område, hvor man er jagtberettiget.
Går drevet ud af ens terræn, bør jagten standses, indtil hundene er koblet.
De fleste af de jagter, der i dag drives under betegnelsen støverjagt, er ikke støverjagt i klassisk betydning, men i virkeligheden driv- eller trykjagt, hvor jægerne har faste poster.
Jagt på krage og husskade
Det er vigtigt, at jægeren kender kragernes træk ved forskellige vindretninger. Morgentrækket er mest koncentreret og derfor bedst.
Jagten kan foretages fra kragehytte, som bygges stationært, og camoufleres efter det terræn, den står i. Hytten kan eventuelt graves i jorden. Der bør kun komme lys ind gennem skydehullet. Kragehyttens rolle overtages efterhånden af sløringsnet, der er effektive og samtidig nemme at flytte. Nettet placeres med en busk, et træ eller lignende som baggrund.
For at lokke krager og husskader på skudhold bruges kunstig ugle bedst i kombination med lokkekrager. Uglen placeres 15-20 m fra skjulet og således, at den kan ses på lang afstand. Lokkekragerne sættes i nærheden af skjulet.
Skudte krager og husskader lægges ud som yderligere lokkefugle. Kragekald kan undertiden være en god hjælp.
Hvor kragerne kommer for at fouragere (æde), bruges lokkefugle, da uglen her vil virke forstyrrende. Det samme er tilfældet, hvis jorden er dækket af sne.
I jagttiden må krage og husskade også skydes på fiskeriterritoriet.
Ud over jagttiden (1. september - 31. januar) må krager og husskader reguleres i februar. Se endvidere bekendtgørelse om vildtskader.
Regulering af rågeunger
De store unger beskydes, kort før de er flyvefærdige, når de hopper fra reden ud på grenene. De skydes med salonriffel. Unger, der sidder lige over eller tæt ved en rede, bør ikke beskydes, da der ved en eventuel anskydning er risiko for, at de når tilbage på reden. Skud skal afgives så nær lodret som muligt - aldrig lave skud. Husk: Sikkerhedsafstanden for almindelig salonriffel er 2.000 m.Se endvidere bekendtgørelse om vildtskader
Strandjagt/havjagt
Jagt på fiskeriterritoriet benævnes som strandjagt eller havjagt. Jagten kan foregå på forskellige måder, enten fra pram eller fra motorbåd. Jagt fra land, hvor skud afgives ud over fiskeriterritoriet, må også betegnes som strandjagt.

Pramjagt. Skydepram anvendes til jagt i fjorde, vige og i øvrigt på alle lavvandede områder. Prammen bør være ca. 4 m lang. Der skelnes mellem trækjagt (anstandsjagt) og stagejagt (kravlejagt). Ved trækjagt venter jægeren på vildtet. Lokkefugle kan være en god hjælp, og de placeres som regel indenfor en afstand af 20-30 m fra prammen. Prammen bør være malet i natursammenfaldende farver eller helt hvid. Det er dog bedst at tildække den med den på stedet værende vegetation, såsom tang (ålegræs og blæretang), siv eller græsser, alt efter hvor jagten skal foregå. Man bør under alle omstændigheder tilstræbe, at prammen falder så godt sammen med omgivelserne som vel muligt. Camouflagenet kan også anvendes. Når trækkende fugle nærmer sig, bør jægeren ikke være for ivrig og bevæge sig for tidligt, idet fuglene så slår af. I stedet for at vente på fuglene, kan jægeren prøve at opsøge dem. En skydepram, der anvendes til trækjagt, må godt være ret rummelig, medens prammen, der benyttes til stagejagt, bør være så smal, at jægeren uden besvær kan nå ud over siderne med armene. Prammen forsynes med skærm på fordæk samt nedhæng i vandet, hvorved bevægelser set forfra ikke kan opdages. Skærmen bør være cirkelformet ved overkanten, hvorved den virker mindre synlig end en evt. kantet skærm. I skærmen udskæres til kikhul og anbringelse af skydevåben. Under jagtudøvelse sidder eller ligger jægeren i prammen. Når man er placeret sådan, kan en brystskammel med fordel anvendes til at hæve overkroppen op i øjenhøjde med udskæringen. Alt efter vanddybde anvendes stager af forskellig længde. Ved større vanddybder kan små padleårer bruges med fordel. Stagejægeren (kravlejægeren) anvender også tit lokkefugle. Disse anbringes på steder, hvor fuglene erfaringsmæssigt opholder sig. Jægeren anbringer sig oftest inde under land, hvorved der i almindelighed opnås den bedste baggrundsdækning. En sådan placering giver bedst mulighed for at få vildtet på skudhold.
Strandjægeren bør have kendskab til mange forhold. Især er det vigtigt at have indgående lokalkendskab, herunder hvordan vejret påvirker jagtmulighederne.
HUSK: Fartøjet skal altid være flydende under jagten.

Motorprammen, der er en skydepram med påhængsmotor, anvendes ofte på det åbne hav. Den bør derfor være væsentlig mere sødygtig end træk- og kravleprammen.

Motorbådsjagt på de jagtbare dykandearter drives fortrinsvis på det åbne hav. To jægere i motorbåden er som regel tilstrækkeligt og samtidig det mest forsvarlige i forbindelse med det rent sikkerhedsmæssige. Er der tale om en større båd, f.eks. en fiskekutter, vil flere end 2 jægere dog kunne accepteres, uden det dermed forringer sikkerheden. En streng justits må her være en selvfølge. Med hensyn til hastighed, hvormed motorbåden må fremføres, se bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber, kap. 8, side 42. Vejret skal helst være nogenlunde roligt, når der jages fra motorbåd. Når man nærmer sig området, hvor der forventes fugle, gælder det om at bruge kikkerten flittigt. Har man opdaget fugle på vandet, sejles der til dem på en sådan måde, at de ikke føler, de bliver jaget, før de er på skudhold. Under havjagt fejlvurderes afstande ofte. Fuglene kan syne nærmere, end de er. I tilfælde af nedskudt fugl skal man være opmærksom på det sted, hvor fuglen rammer vandet. Spar ikke på et ekstra skud, såfremt det er nødvendigt at give fangst.
Inden man tager på pramjagt eller motorbådsjagt, skal man sikre sig, at der det pågældende sted ikke er en 500 m eller 100 m jagtfri zone, vildtreservat eller motorbådsjagtforbud. Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet nye kort over jagtbegrænsningerne på fiskeriterritoriet. Kortene kan rekvireres fra Skov- og Naturstyrelsen eller det lokale statsskovdistrikt. Prisen er 25,- kr pr. kort.
Sikkerhedsudstyr. Ved enhver jagt på havet skal man huske, at det er et lovmæssigt krav at medbringe én redningsvest pr. person. Endvidere bør det være en selvfølge at have ankergrej, ekstra årer og åretolde, kompas, kikkert, livline m.v. ombord. HUSK: Sørg altid for en klar aftale med hjemmet om forventet hjemkomst.
Gravjagt
Gravjagt er en jagtform for kun få deltagere, 2-3 mand er passende. Der benyttes gravhunde eller terriere. Man kan opdele hundene i to typer. Slagsbroderen og taktikeren. Begge typer kan smide ræv ud. Den første med magt, og det koster skrammer, hvorimod taktikeren sjældet bliver bidt. Sidstnævnte skifter mellem korte træfninger med ræven og pauser, hvor den søger op af graven, hvilket gør ræven nervøs og får den til at springe af grav. Er det en enkeltrørsgrav slippes normalt kun een hund ad gangen.
Jægerne skal gå stille til graven og i god vind (mod vinden) og postere sig bag ved indgangene. Alle indgange må være indenfor skudhold. Springer ræven ikke af grav indenfor ca. 1/2  time, tages hunden op. Ræven vil nu tit luske fra graven, hvorfor 1-2 mand bør blive stående ca. 10 min. Viser ræven sig imidlertid ikke, kan hunden forsøge igen 10-20 min. Ræven kan da i mellemtiden have flyttet sig i graven, hvilket ofte resulterer i, at hunden i anden omgang kan smide ræven ud. Lykkes det ikke, bør man igen vente 10-15 min., efter hunden er taget derfra.
Er der dyb sne, bør gravhundene bæres i en rygsæk. Undgå så vidt muligt gravkomplekser, hvor der sidder grævling.  Det er tidsspilde og ødelæggende for hunden.
Ved gravjagt skal der udvises stor selvbeherskelse. Ræven springer ofte pludselig, når man mindst venter det og tit i en uforudset retning fra graven, hvilket kan bringe hunde og jagtkammerater i skudlinien.
 
Ordforklaring
à tempo: I samtidig skudafgivelse fra to eller flere jægere til samme stykke vildt.

affangning: aflivning af såret vildt.

afskydning: den mængde vildt, der skydes på et terræn.

afskydningsplan: plan over hvor meget vildt, man ønsker at skyde på sit terræn.

afslået: den tilstand en fugl befinder sig i, når den i forbindelse med svingfjerenes fældning er ude af stand til at flyve.

aldersklassefordeling: den aldersmæssige fordeling i såvel plante- som dyresamfund.

almenheden: den »brede befolkning«.

anerkendt hundeudstilling: udstilling anerkendt af Dansk jagthundeudvalg eller Dansk kennelklub.

anskudssted: det sted, hvor et stykke vildt opholder sig, når det rammes, men hvorfra det fjerner sig.

anskydning: skud, der sårer vildt.

anstandsjagt: jagtform, hvor jægeren fra et udvalgt sted venter på, at vildtet skal komme til ham, uden dog at være jaget derhen.

ansvarsforsikring: se Dansk Jagtforsikring A/S.

apportering: hund, der henter et stykke vildt.

apportør: hund, der har den fornødne træning til at hente og bringe dødt eller såret vildt. Bruges også om jæger, der, især på større jagter, er tilstede med sin hund, med det formål at samle det skudte vildt op.

art: gruppe individer, som indbyrdes kan danne forplantningsdygtigt afkom.

aspirant: se jagtprøveaspirant.

atmosfæres tryk: kg tryk pr. cm2.

autorisation: godkendelse fra offentlig myndighed til at udføre en bestemt opgave.

autoriseret prøve: prøve godkendt af offentlig myndighed.

avance: kommando til stående hund om at gå frem og rejse vildtet.

avlsregister: register over hunde, der ved prøver og udstillinger har vist sig berettiget til brug i avlen.

avlsudvalg:Judvalg inden for specialhundeklubberne til varetagelse af avlsspørgsmål.

bagløb: hårvildtets bagben.

bagskud: skud til vildt, der løber/flyver direkte væk fra jægeren.

ballistisk tabel: tabel, der bl.a. viser riffelkuglens bane ved forskellige indskydningsafstande, kuglevægte og projektiler samt ordinater.

baskylen: låseramme, som indeholder låsens bevægelige dele.

bestandpleje: foranstaltninger, der sigter mod direkte pleje af vildtet, såsom fodring, opdræt, rovvildtkontrol og beskydning.

bestandssammensætning: en vildtbestands sammensætning af han- og hundyr, unge og gamle individer.

bestandsstørrelse: antal individer af en art på et givet areal.

biotop: landskabstype.

bjælde: klokke, der sættes i halsbåndet på hunde, der skal bruges på driv-, støver- eller sneppejagt.

bladkugle:]kugle, der rammer hjerte/ lunge-området. Den perfekte bladkugle er en kugle gennem hjertet.

bløddyr: Hetegnelse for den dyregruppe, der bl.a. omfatter muslinger og sneg-le.

blødnæset projektil: hvor blykernen ikke er dækket fuldt ud af kappen.

brandræv: mørkfarvet ræv med sortagtig underside og uden hvid halespids  (lygte) og uden lyse hårspidser på ryggen.

brunering: kemisk proces, der giver geværløbene en mørk farve, hvilket modvirker lysreflekser og beskytter mod rust.

brunnakke: pibeand.

brunsttid: 5et tidsrum, hvor parringen foregår hos hjortevildt.

bursa fabricili: blindsæk i ikke kønsmodne fugles kloak.

bændeltang: ålegræs.

bæreevne: den mængde individer af en given art, der naturligt kan leve i et område. Bæreevnen for en art varierer i relation til tid og sted.

bøjlespænder: et bøjleformet ladegreb, som presses ned, når der skal genlades. Også kaldet savagelås.

camouflere: tilsløre ting, jagtredskaber eller sig selv for at falde bedst muligt sammen med omgivelserne.

cast off: skæftet på et jagtvåben, der er drejet til højre.

cast on: skæftet på et jagtvåben, der er drejet til venstre.

chokvirkning: den øjeblikkelige nedbrydelse af vitale funktioner i kredsløbs- og nervesystemet, der sker ved en hurtig riffelkugle eller mange hagls gennemtrængning af vildtkroppen.

choke: trangboring.

choketube: betegnelse for et udskifteligt mundingsstykke til ændring af trangboringen.

C.I.C.: Council for Game and Wildlife Conservation. International jagtorganisation, der har til formål at varetage natur- og vildtbeskyttelse samt fremme jagt og jagtvidenskab.

dagaktiv: betegnelse for en art, hvis individer æder, drikker og bevæger sig i dagtimerne.

Dansk Jagtforsikring A/S: ansvarsforsikring knyttet til jagttegnet, dækkende person- og tingskade samt hundeskader, som en jæger forvolder i relation til anden person under jagtudøvelse i Danmark eller i det øvrige Europa.

dressere: træne (en hund).

drev: hund, der følger foden af et stykke hårvildt og samtidig giver hals.

drægtig: gravid.

drægtighedstid: længde af graviditet.

duemælk: sekret, der produceres i kroen hos duer og er ungernes eneste føde de første ca. 5 dage.

dun: fjer, der er korte, løse og bløde i opbygningen.

dyrehave: indhegning med klovbærende vildt.

dyresamfund: arter, der forekommer i en bestemt biotop, f.eks. i en højmose eller i en bøgeskov.

dækhår: de længste hår i et pattedyrs pels.

eftersøge: lede efter anskudt vildt.

efterårstræk: det træk, fuglene foretager, når de om efteråret drager fra ynglepladserne til vinteropholdsstederne.

ekspandere: udfoldning af den forreste del af et projektil, når dette rammer et dyrs krop, eller møder anden modstand.

ender: takker på hjortevildtets gevir/opsats.

enkeltrørsgrav: rævegrav med kun en ind/udgang.

erstatningsjagttegn: jagttegn, der udstedes, hvis det første er bortkommet.

F.A.C.E.: Fèdèration des Associationes de Chasseurs de la C.E.E. Sammenslutning af jagtorganisationer i EF.

falketand: udvækst på kanten af falkens overnæb. Tanden passer til en fordybning i kanten af undernæbbet.

fangstskud: skud angivet mod anskudt vildt.

farvevariant: et individ, der bliver født med en anden farve end det normale for arten.

fauna: alle dyrearter, der forekommer vildtlevende i et område.

fejes: hud (bast), der gnides af hjortevildtets gevir/opsats.

fiskeriterritoriet: det område af havet, hvor Danmark har eneret til fiskeri.

flyvende remise: areal - tilsået med en foderafgrøde til vildtet - hvis beliggenhed kan variere fra år til år.

fod: spor af vildt.

foderautomat:ranordning (f.eks. cementrør), der eksempelvis fyldes med kornfoder. Kornet synker ned, efterhånden som der ædes.

fodermark: areal, der kan være tilsået med forskellige afgrøder, eller en strimmel korn, der får lov at stå uhøstet.

foderplatform: plade, der flyder på vandet, på hvilken foderet lægges.

foderskærm: overdækning, der holder udlagt foder tørt.

foderspor: spor, hvor foderet strøes ud over længere afstande.

fordøjelseskanal: fødens vej fra munden til endetarmens udmunding.

forløb: hårvildtets forben.

forlænget drægtighed: det befrugtede æg udvikles først efter en længere hvilepause.

formeringsevne: evnen til at producere afkom.

forsigtighedsregler: regler for, hvordan man skal behandle sit jagtvåben korrekt.

forårstræk: det træk, fuglene foretager for at komme fra vinteropholdsstedet til ynglepladsen.

fosterudvikling: individets udvikling fra befrugtning til fødsel eller udrugning.

fostre: opføde.

fourageringssted: det sted vildtet bevæger sig hen for at æde.

fredningsnævn: offentligt organ, der er nedsat i hvert amt og bl.a. har til opgave at afsige kendelser i fredningssager.

fri vildtbestand: bestand af vildt, der ikke er indhegnet.

fældningsgæster: sted, hvor især hanner af andefugle og ikke yngledygtige andefugle trækker til for at fælde svingfjerene.

fært: den lugt, vildtkroppen afsætter.

gaffelbuk: buk, hvis opsats (stænger) hver har 2 sprosser.

gase: hangås.

gennemskud: riffelkugle eller et stykke af denne, der går gennem vildtet.

geografisk race: en art kan være opsplittet i geografiske racer (forskel i farve, størrelse m.v.), der kan avle formeringsdygtigt afkom med hinanden, hvis de adskilte bestande mødes. Hvor afkommet ikke kan formere sig, taler man om forskellige arter.

gevir: hovedprydelsen hos hjortevildtets hanner med undtagelse af råbukken, se opsats.

give fangst: aflive anskudt vildt.

gnavere: dyregruppe med rodåbne fortænder (tænder, der vokser hele livet).

goldhed: manglende evne til formering på grund af sygdom, anskydning eller evt. alder.

gravkompleks: system af gange under jorden gravet af ræv, grævling eller kanin.

gæslinger: gæssenes unger.

haglsværm: den spredning, haglene foretager i side- og højderetning, når de forlader løbet.

hammerless: bøsselås med indbyggede slagstifter og slagbolte.

harekilling: harens unge.

hedepleje: foryngelse af lyngarealer, således at et hedeområde kommer til at bestå af lyng i forskellige aldre.

hind: hunnen hos kron- og sikavildt.

hinter: kommando til hunden om at gå ved siden af dens fører.

hjemler: giver ret til.

hochstand: platform, normalt af træ, anbragt over jorden.

hulspids: riffelprojektil med hul i spidsen.

høstprincip: afskydning inden for rammerne af det antal individer, der alligevel naturligt dør i løbet af året.

håndsvingfjer: de yderste lange fjer, der er fæstnet til de yderste led på vingen.

hårdtforkromet: en elektronisk overfladebehandling af den indvendige side af løbet.

inch: engelsk tomme = 25,4 mm.

indflyvningsretning: den kurs, fugle tager, når de skal lande.

indstikningspatron: løb af mindre kaliber til indsætning i større kaliber, hvilket muliggør skydning med ammunition af mindre kaliber end det normale for riflen.

individ: det enkelte stykke vildt.

jagtadministration: forvaltning af vildtet og jagten i Danmark.

jagtberettiget: ejer eller jagtlejer af et areal.

jagtetikette: regler for god opførsel under jagt.

jagthorn: specielt horninstrument.

jagtkniv: dolk eller kniv, hvor bladet kan låses.

jagtleder: den person, der har kommandoen under en jagt.

jagtlejer: den person, der mod betaling erhverver retten til at drive jagt på anden mands område.

jagtlov: nu »Lov om jagt og vildtforvaltning«.

jagtmoral: overholdelse af jagtens skrevne og uskrevne regler.

jagtobjekt: vildtart, der må skydes.

jagtprøve: prøve, der skal bestås for at få udstedt sit første jagttegn.

jagtprøveaspirant: person, der forbereder sig til jagtprøve.

jagtret: retten til at udøve jagt på et bestemt område.

jagtråd: organ, der rådgiver miljøministeren i spørgsmål om vildt og jagttekniske spørgsmål.

jagtsignal: signal blæst på jagthorn til orientering for øvrige jagtdeltagere.

jagtsæson: det tidsrum, en vildtart må skydes. Udtrykket bruges også om den årstid, de fleste vildtarter må jages.

jagttryk: summen af de påvirkninger, vildtet udsættes for under jagt. Omfatter både nedlagt vildt, og den forstyrrelse, jagten påfører vildtet.

joule: måleenhed for energi (bl.a. anslagsenergi).

kaliber:'(riffel) løbets indvendige diame-ter.

kappe: se mantel.

kaste gevir: hjort, der taber geviret.

kgm:/forkortelse af kilogrammeter (anslagsenergi).

klapper: person, der deltager i jagt uden bøsse med det formål at jage vildtet hen til jægerne.

klokke: sættes i halsbåndet på en hund, der skal bruges til støver-, driv- eller sneppejagt (sneppeklokke).

klækning: fugleæggets brist i forbindelse med kyllingens fremkomst.

knorten: lyd, der høres fra skovsneppen under parringsflugten.

koloni: fuglereder placeret tæt ved siden af hinanden.

kolonifugl: fugl, der yngler i kolonier.

kompensationsprincippet: dødsårsagerne i en vildtbestand træder i stedet for hinanden. Fjernes en dødsårsag, vil andre virke kraftigere.

kompleks: system af mange underjordiske gange gravet af ræv eller grævling.

korsræv: ræv med mørk stribe fra nakke til hale og tværs over skulderen, så det danner et kors.

kravlejagt: strandjagtform, hvor jæger ligger eller sidder i skydepram og ved hjælp af små årer (stikker) forsøger at sejle på skudhold af fugle.

kropsfært: den lugt, vildtet afsætter fra kroppen.

krydssøg: den måde en hund søger marken af ved at krydse fra side til side.

kuglebane: den mere eller mindre krumme bane, et projektil vil følge gennem luften.

kuglefang: jordvold eller andet i terrænet, der kan opfange kuglen, efter denne har ramt eller passeret sit mål.

kuld: det samlede antal pattedyr- og fugleunger eller æg fra en »fødsel«.

kupere: afkorte halen.

kønsmoden: har opnået yngledygtig al-der.

legitimation: dokument, der viser, hvem man er.

lette: fugle, der går på vingerne.

lokkefugl: levende eller kunstig fugl, der benyttes med henblik på tiltrækning af vilde fugle.

lokkekald: fløjtelignende genstand, ved hjælp af hvilken man søger at efterligne en fugls eller et pattedyrs stemme, således at vildtet tiltrækkes og kommer på skudhold.

long rifle: lang salonpatron. Der kan også fås short (halvlang) og rundkugler.

løb: hjortevildtets ben og hønsefuglenes tarser.

magnumbøsse: våben beregnet til særlig kraftig patron.

mantel: (kappe) det hårde metallag, der omslutter projektilets blykerne.

markprøve: prøve, hvor jagthundenes brugsegenskaber (jagtegenskaber) afprøves.

monogam: man taler om monogami, når èn han og èn hun holder sammen.

moseræv: mørkfarvet ræv. Den er dog ikke specielt knyttet til moseområder.

mutation: d.v.s. arvespring, ændring af en organismes arveegenskaber, så afkommet afviger fra ophavet.

myxomatose: smitsom virussygdom, der kan forårsage massedødsfald i bestande af vildkanin.

nabopost: den jæger, der er placeret på ens venstre og højre side, når man under jagt er sat på post.

natdyr: dyr, der er aktivt om natten.

naturforvaltning: forvaltning omfattende forbedring, udnyttelse, vedligeholdelse og sikring af naturværdier.

naturpleje: plejeforanstaltninger, der foretages for at vedligeholde og forbedre betingelserne for dyr og planter, men også for at bevare specielle landskabstyper.

naturvidenskabelige reservater: oprettet med hjemmel i den tidligere reservatlov, dels for at beskytte særligt værdifulde fuglelokaliteter, dels åbne mulighed for videnskabelige undersøgelser i områderne.

nitroprøve: prøve for haglbøsser, der skal sikre, at disse kan holde til skydning med patroner ladet med røgsvagt krudt.

nordisk jægersamvirke: organisation, der samarbejder om fællesnordiske jagtproblemer.

nordiske ringduer:Iringduer, der om efterŒret kommer til Danmark fra andre nordiske lande.

offentlig sti: sti optaget i det offentlige vejregister. Alle må gå på stien, men hvor denne passerer gennem skov, må våben ikke medbringes.

offentlige vandløb: vandløb, der er optaget i vandløbsregulativet på henholdsvis amtet eller kommunen alt efter, om det er et amts- eller kommunevandløb.

omstrejfende hund: hund, der strejfer om eller går på jagt for sig selv.

omsætningstid: det tidsrum, der går fra et antal individer er født og til det sidste individ er død.

opdræt: kunstig udrugning og opfødning af vildt.

opsats: hovedprydelse hos råbuk.

orden: betegnelse for systematisk gruppe indenfor plante- og dyreriget. F.eks. udgør andefugle og rovfugle to ordner inden for fuglenes klasse.

ordinat: afstanden målt i cm mellem sigtelinie og kuglebane.

parcel: udtryk, der især bruges om små eller smalle stykker jord.

parole: den instruktion, jagtlederen giver jægerne, før jagten påbegyndes.

pejling: den orientering, man foretager, før der skydes til et stillestående stykke vildt for i tilfælde af anskydning at kunne finde det sted, dyret stod i skudøjeblikket.

penselfjer: den yderste (lille) håndsvingfjer hos skovsneppen. Jægerens trofæ.

perleand: spidsand.

pisten: lyd, der høres fra skovsneppen under parringsflugten.

polychoke: mundingsstykke, der ved en skruebevægelse kan ændre mundingens diameter og dermed trangboringsgraden.

polygam: polygami, binding mellem èn han og flere hunner (polygyni) eller mellem èn hun og flere hanner (polyandri).

post: det sted, en jæger bliver placeret under jagt, og hvorfra vildtet efterfølgende må skydes.

prelle: stående hund, der ukontrolleret løber efter vildt.

prøveskydningsstempler:6mærker, der stemples på bøssen efter hver prøvetest.

pürschjagt: listejagt.

rajgæs: eller sorte gæs tilhører slægten Branta (latin).

ramler: hanhare.

Ramsar-konventionen: teksten lavet i Iran i 1971. Ved ratifikation (underskrift) anerkender det givne land sit internationale ansvar overfor vådområderne og disses dyreliv.

randhagl:+de hagl, der ligger yderst i haglsværmen.

rasteplads: område, hvor trækkende fugle går ned for at hvile og æde.

rev: revle/sandbanke.

revir: det jagtterræn, en jæger eller en gruppe jægere råder over.

rikochettering: hagl/projektil, der efter at have ramt noget hårdt skifter bane og fortsætter i en anden retning end den beregnede.

rise op: afhugge de nederste grene på træer.

rodåben: betegnelse for en tand, der vokser hele livet.

rolletid: rævens parringstid.

rovdrift: for hård jagt, der resulterer i en bestandsnedgang.

rovdyr: kødædende pattedyr.

rudel: flok af hjortevildt, dog ikke råvildt.

schweiss: blod fra hårvildt. Ved ræv bruges dog betegnelsen »farve«.

schweissarbejde: arbejde på blodspor.

schweisshunderegister: register over hundeførere, der kan tilkaldes i forbindelse med eftersøgning af anskudt hjortevildt.

seksender: (6-ender) råbuk, hvor opsatsen har tre sprosser på hver stang.

selektiv beskydning: udvælgelse af enkelte dyr.

sikkerhedsregler: regler, der angiver, hvordan våben skal behandles og skud afgives, såfremt vådeskudsulykker skal undgås.

singletrigger: enkeltaftrækker, der virker på 2 løb.

skadevoldende vildt: fugle eller pattedyr, der på grund af den føde, de æder, eller deres talrighed kan påføre mennesket et økonomisk tab eller være til gene for den øvrige fauna.

skedehornede dyr: dyr, hos hvilke hornene ikke kastes, men derimod vokser hele livet.

skomagerfugl: klyde. Navnet skyldes formen på næbbet, der ligner skomagerens krumnål.

skovtekniker: person, der gennem sin uddannelse har kvalificeret sig til en skovfogedstilling.

skrælning: hjortevildts og muflons afgnavning eller afrivning af træers bark.

skudafstand: afstanden fra skytten til det vildt, der skydes efter.

skudbillede: den fordeling af haglene eller spredning af projektiler, der ses efter skud på skive.

skudhold: den forsvarlige skudafstand mellem jæger og vildt.

skudtegn: den måde, vildt reagerer på, når det rammes af kugle/hagl.

skydeplatform: se hochstand.

skydning i flok: skud afgivet ind midt i flok af fugle.

skytte: herregårdsjæger ansat til at passe større jagtområde. Betegnelsen bruges også om den person, der afgiver skud.

skytteelev: person, der uddanner sig til herregårdsjæger.

skægstribe: mørk aftegning på siden af en fugls hoved.

skårbredde: den bredde, en mejetærsker, slåmaskine m.m. kan høste af gangen.

slør: opstår, når løb og lås kan bevæges i forhold til hinanden, når bøssen er lukket.

sløringsnet:3net man bruger til at camouflere (dække) sig med.

spejl: hvidt parti på bagenden af hjortevildt. Bruges også om det nærmest firkantede aftegn på vingen af især ænder.

spidsbuk: råbuk, hvis opsats består af 2 stænger uden sprosser.

spidsskarp: spidst projektil, hvor kappen også dækker projektilspidsen.

spore: hornvækst på fugles mellemfod.

spring: flok af rådyr.

sprosse: spids (ende) på opsats og gevir.

stand: hund, der står som stivnet grundet stærk fært fra trykkende vildt.

standvildt: vildt, der året igennem opholder sig inden for et forholdsvis snævert område.

statsskovreservat: område af statsskov, hvor jagt drives lempeligt.

styrefjer: halefjer.

støder: hund, der kommer for tæt på fuglevildtet, så det letter for tidligt til, at der kan afgives skud (flyver op).

støttetandede: gnaverfamilie, hvor overmundens fire fortænder sidder parvis bag hinanden. Til familien hører hare og kanin.

svingfjerfældning: samtidig eller successiv udskiftning af svingfjerene.

svømmehud: hud mellem tæerne.

sæde: den fordybning i jorden eller i en græstue, hvor haren sidder om dagen.

sætte: hare og hjortevildt sætter (føder) afkom.

sætter: hunhare.

sønderskydning: skydning på for tæt  hold, så vildtet ødelægges (plutskydning).

såt: afgrænset skov- eller markområde, hvorfra vildtet drives (jages) ud til jægere, der er placeret (stillet på post) omkring området.

tarse: fugles mellemfodsben.

territoriehævdende: fugl/pattedyr, der forsvarer yngle- eller fourageringsområde især mod artsfæller.

territorium: det større eller mindre område, en fugl/pattedyr har behov for i yngletiden, og som forsvares.

terrænpleje: udbygning af et områdes mulighed for at rumme vildt gennem nyplantning, gravning af vandhuller samt vedligeholdelse af eksisterende.

topkappe: skære topskuddet af et træ.

trikiner: rundorm samt dennes larver. Udvikles i tarmkanalen hos pattedyr. Smitten overføres normalt ved, at døde dyr med trikiner ædes af kødædende dyr.

trykke: vildt, der holder hårdt (er svært at jage op).

trækfugl: fugl, der forår og efterår foretager retningsbestemte træk mellem et yngleområde og et vinterkvarter.

trækgæst: fugl, der under trækket gør et kortere eller længere ophold i landet.

trække an: betegnelsen bruges om en stående hund, der har fået fært af vildt.

trækrute: den rute, en fugl følger for at komme fra ynglepladsen til vinteropholdsstedet eller omvendt.

tæve: hun af ræv eller hund.

udbredelsesområde: det geografiske område, hvor en art optræder. Området kan dække flere lande.

udfarvet: betegnelse for en fugls fjerdragt, når den er kønsmoden.

udgangshastighed: den hastighed, hagl eller et projektil har, når det forlader geværmundingen.

udparring i opdræt: placering af han og hun i samme voliere for at få dem til at acceptere hinanden. Hos polygame fugle bliver der sat flere høner til 1 hane.

udvandring:kindivider, der på grund af overbefolkning, fødemangel eller ændrede omgivelser drager bort fra et område.

underuld:Otætte korte hår hos pattedyr. Ulden er helt eller delvis skjult af dækhårene.

ungeførende: betegnelsen bruges om en hun, der har unger.

ungfugl: fugl, der ikke er kønsmoden.

ungedødelighed: den dødelighed, der er blandt ikke kønsmodne individer.

uproduktive arealer: arealer, det rent økonomisk ikke kan betale sig at dyrke.

vandløbsregulativ: regler om offentlige vandløb.

vanrøgt: betegnelse, der bruges, når husdyr, herunder hunde og katte, holdes i strid med dyreværnslovens regler.

vegetation: plantevækst.

veksel: sti, der dannes grundet vildtets hyppige færdsel.

vildtforvaltningsråd: organ sammensat af repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer med det formål at rådgive miljøministeren.

vildtparade: det skudte vildt lægges efter jagten på jorden i en bestemt orden til beskuelse.

vildtpleje: bruges om både plejen af terrænet og vildtbestandene.

vingebånd: stribe på langs af vingen og som i farve adskiller sig fra vingens øvrige farve.

vinterkvarter: det sted, trækfugle opholder sig om vinteren.

vådområde: alle typer fugtige og våde områder ud til en dybde af 6 meter.

yngelpleje: den pasning, moderdyret/fuglen udfører over for sit afkom.

ynglebestand: det antal af en vildtart, der er kønsmodne og opholder sig på terrænet i yngletiden.

yngledragt: fuglenes fjerdragt i yngleperioden.

ynglestandfugl: fugl, der ikke blot yngler i et område, men bliver der hele året.

ynglestrejffugl: fugl der efter yngletiden foretager strejfflyvninger, som godt kan udstrække sig over længere afstande, men som ikke forskyder centrum for bestandens udbredelse.

yngletrækfugl: fugl, der yngler i Danmark, men trækker væk om efteråret, hvorved centrum for bestandens udbredelse forskydes.

ålekrage: skarv.

årfod: fuglefod med de fire tæer siddende i samme plan og forbundet med svømmehud.

årfugl:mhønsefugl med fjerklædt mellemfod, hos nogle også fjerklædte tæer. Urfuglen er Danmarks eneste repræsentant.

Exit til forside